Tommaso Sergio, præst

Tommaso Sergio stammede fra Napoli, hvor han blev født i 1677, men flyttede til Rom i 1706.

I 1602 havde præsten Carlo Carafa grundlagt den religiøse orden La Congregazione della Dottrina Cristiana, som i 1621 skiftede navn til Congregazione dei Pii Operai, der havde som formål at hjælpe og undervise landbefolkningen og beboerne i forstæderne, som var meget forsømte både i materiel og åndelig henseende, samt at forkynde Kristendommen for disse og for alle, der ikke var katolikker. Missionen i Rom foregik blandt den del af befolkningen, som ikke frekventerede kirkerne og blandt de tilflyttere, som havde en anden tro, men også blandt byens store jødiske befolkning.

Tommaso Sergio sluttede sig til denne Orden og blev forbindelsesled mellem Ordenen og Pavestolen, hvor han nød stor bevågenhed hos Pave Benedikt XIV, der blandt andet fulgte Tommaso Sergio's forslag om at grundlægge et "Accademia di Liturgia", en liturgi-skole, ved Kirken Madonna dei Monti, der lå tæt ved det store Collegio dei Neofiti, som var blevet opført i 1635 for at huse de personer, som var ved at konvertere eller lige havde konverteret til Katolicismen.

I praksis var det især jøder fra Roms Ghetto, som - mere eller mindre frivilligt! - blev huset i Collegio dei Neofiti, mens de blev undervist i Kristendommen i Accademia di Liturgia, indtil de havde fået så megen viden - i visse tilfælde indoktrineret viden - at de kunne blive døbt. Under denne proces, men også efter dåben, blev de tvunget til at holde sig fra Ghetto'en og se deres familie og venner. Der kan berettes mange grufulde og sørgelige historier om disse tvangsdåbshandlinger, som de medvirkende gejstlige deltog i ud fra ønsket om at frelse sjælene, både de anderledes troendes, der var fortabte sjæle, og deres egen, der for hver frelst sjæl kunne gå døden - og Skærsilden - roligere imøde.

Accademia di Liturgia eksisterede lige til slutningen af 1700-tallet.

Tommaso Sergio havde også ansvaret for Kirken Madonna dei Monti, der var blevet overgivet til "I Pii Operai", og efter hans død i Rom i 1752 blev han begravet i denne kirke, hvor hans gravmæle er at se på væggen til højre for Altare di San Vincenzo i Kirkens højre tværskib.