Pave Clemens I blev som den fjerde pave i årene 88/90-97/99 (?). Hans helgendag fejres den 23. November.

Clemens var ifølge nogle beretninger romer, men af hebraisk afstamning og discipel af Paulus og dennes medarbejder i Filippi. Han blev udnævnt til biskop af Sankt Peter og blev pave i år 88 (nogle mener i år 90).

Ifølge nogle beretninger var han søn af senatoren Faustinus af adelsslægten Gens Flavia og dermed slægtning til Kejser Domitian, det var måske dette slægtskab, der frelste ham under den meget korte, men voldsomme kristenforfølgelse, som kejseren beordrede i år 95.

Mange kendte personer blev ofre for denne forfølgelse, blandt andre konsulen Flavius Clemens, gift med Domitilla, Domitian's slægtning, det er efter hende, at Domitilla's Katakomber ved Via Ardeatina er opkaldt og en del af disse kaldes Cripta dei Flavi.

I år 96, året efter forfølgelserne opstod der en konflikt i kirken i Korinth og Clemens skrev til de oprørske præster og formanede dem til at følge den rette vej. Dette er den tidligste tekst, der viser at Roms biskop har autoritet over kirker andre steder i verden.

Der findes en legende om San Clemente og Sisinnius - afbildet i kirken San Clemente i Rom: San Clemente havde omvendt Teodora, hustru til Roms præfekt Sisinnius, mod hendes mands vilje og denne trængte derfor med sine soldater ind i en katakomb, hvor San Clemente prædikede. Sisinnius gav sine folk ordre til at arrestere San Clemente, men ved et mirakel blev alle hedningene blindede og førte istedet en stensøjle til fængslet. (Ifølge legenden hændte miraklet i katakomberne i kristenforfølgelsernes tid. Historikeren Henning Galmar gør imidlertid opmærksom på, at de på fresken viste bygninger ikke henviser til en katakomb, men sikkert til den middelalderlige treskibede San Clemente-basilica).

San Clemente var tilsyneladende den mest betydningsfulde af de første paver efter Sankt Peter, og da Nerva blev kejser (96-98), beordrede han ham deporteret til Krim i år 97.

Men Clemens fortsatte med at prædike og omvende folk og under Kejser Trajan (98-117) blev han i år 100(?) dømt, fordi han nægtede at ofre til de romerske guder, og kastet i Sortehavet med et anker om halsen.

Herfra stammer en anden legende, som også er afbildet i kirken San Clemente i Rom: Det fortælles, at vandene i Sortehavet én gang om året trak sig tilbage, så de troende kunne bygge et kapel til San Clemente's relikvier og dernæst hvert år gå derned i procession, når de blot sørgede for at komme op, inden vandene igen lukkede sig. En gang var der en lille dreng, som ikke kom op i tide, men året efter, da vandene atter trak sig tilbage, fandt man drengen i god behold i San Clemente's gravkapel.

I 869 blev San Clemente's rester bragt til Rom af San Cirillo (Sankt Kyrillus) og San Metodio efter ønske af Pave Nikolaus I og derpå begravet i den kirke, der var indviet til ham.

 

 

*** Mail modtaget fra Henning Galmar d.24.3.1017: "Hvis man ser godt efter på billedet, kan man se, at messen foregår i en kirke - vel den middelalderlige treskibede basilika - og ikke i en katakombe".