Mere om San Clemente : Den ældste kirke

Fra sakristiet i højre side af den nuværende kirke fører en lang trappe ned til den nedre, ældste kirke, der ligger næsten præcist under den øvre kirke.

Først kommer man til en "narthex", en forhal fra ca. år 350. Her er væggene ligesom i selve kirkerummet udsmykket med fresker fra det 10.-11. århundrede. På venstre sidevæg i forhallen sidder rester af indskrifter fra år 100-200 og på højre side først freskoen "Il miracolo di San Clemente" fra 1050-1100, det er en historie fra San Clemente's levnedsbeskrivelse om en dreng, der blev overrasket af højvande ved San Clemente's gravkapel ved Sortehavet, men året efter blev fundet i god behold, da havet trak sig tilbage og igen åbenbarede San Clemente's grav. Den underste del af freskoen viser giverne Beno de Rapiza og hans hustru Maria Macellaria med deres børn Clemente og Altilia og i midten sidder en medaillon med et portræt af San Clemente selv. Herpå følger freskoen "Il trasporto del corpo di San Cirillo" også fra 1050-1100.

I selve kirkerummet er der i 1100-tallet, da den øvre kirke blev bygget, opført en støttemur og under udgravningerne i 1862-1870 blev der også opført nogle støttesøjler, men man kan dog stadig se opdelingen i hovedskib og 2 sideskibe, hvor der også findes fresker fra den gamle kirkes tid.

I det højre sideskib, som var det første som fader Mullooly udgravede i 1857, findes en smuk byzantinsk "Madonna med barnet" fra det 8. århundrede, derefter er der opstillet en hedensk sarkofag fra 200-tallet, den blev fundet i 1937 ved udgravningen af de underliggende rum, og til slut en meget beskadiget fresko af Kristus.

Hovedskibet har flere fresker på den venstre væg: "Himmelfarten" (847-855) - enten Kristus' eller Maria's, nederst ses til højre San Vito og til venstre Pave Leo IV (847-855), af den firkantede glorie kan man se, at det er malet, mens paven endnu levede! Netop i 847 var der et jordskælv, som muligvis har nødvendiggjort en reparation af muren.

Herefter følger flere fresker fra det 9. århundrede: "Korsfæstelsen", "De hellige kvinder ved graven", "Brylluppet i Kanaa" og på søjlen ses San Prospero d'Acquitania (390-463), der var sekretær for Pave Leo den Store.

Midtvejs er der en fresko med "La leggenda di Sant'Alessio", 1050-1100, der på tegneseriefacon fortæller helgenens historie og foran væggen ses rester af mosaikgulvet fra det 6. århundrede. Derpå kommer "La leggenda di San Clemente" eller "San Clemente e Sisinnio" fra 1050-1100, hvor San Clemente holder messe - ifølge legenden i katakomberne i kristenforfølgelsernes tid - historikeren Henning Galmar gør imidlertid opmærksom på, at de på fresken viste bygninger ikke henviser til en katakomb, men sikkert til den middelalderlige treskibede San Clemente-basilica. Tilstede på maleriet er også Teodora, hustru til Roms præfekt Sisinnius, da hun af San Clemente var blevet omvendt til kristendommen. Men Sisinnius bryder ind i den hellige handling med sine soldater og giver ordre til at arrestere helgenen. Ved et mirakel blindes alle hedningene for en kort stund og arresterer istedet for paven en søjle! Fresken er også interessant ved at være udstyret med kommentarer på noget af det tidligst kendte italiensk. Endnu en gang er det familien de Rapiza, der har doneret udsmykningen og de ses yderst til venstre på maleriet. Over disse 2 sidste fresker er der rester af andre fresker, som er blevet "halveret" ved bygningen af den øvre kirke.

Alteret her er nyt, fra 1866-67, og placeret nøjagtigt under alteret i den øvre kirke, det oprindelige alter må have stået lidt længere til højre, fordi den gamle kirke var lidt bredere (ca. højre sideskibs bredde) end den nuværende. Dette gælder også apsis, den der ses bag det nye alter, er heller ikke den originale, men en støttevægs-apsis fra 1100-tallet til understøttelse af væggene i den nye kirkes apsis. Man kan komme ind bag denne nye apsis og her se den originale fra det 4. århundrede, som til gengæld er bygget ovenpå forhallen til Mithras-Templet i det romerske hus fra det 1. århundrede, som ligger nedenunder.

Til højre i hovedskibet lige bagved støttemuren ses en smuk fresko fra det 9. århundrede, nemlig "Kristus' nedstigning til Limbus" for at befri de retfærdiges sjæle, her befrier han Adam fra Helvedets forgård. Personen med den firkantede glorie til venstre er antagelig den, der har doneret fresken.

Venstre sideskib har ikke så meget at byde på, der er nederst i skibet en rund fordybning i gulvet, "Piscina", en dyb grav opdaget i 1967, den kan have været brugt som døbefont eller fontæne.

Øverst i venstre sideskib findes det, som man formoder er San Cirillo (Den Hellige Kyrillus)'s gravsted (ca.869) med monumenter rejst til hans ære af de slaviske folkeslag i 1929, 1952 og 1975. Mosaikken med San Cirillo's portræt er fra det 20. århundrede! Bag ved San Cirillo's grav er der en trappe, der fører ned til det romerske byområde under den gamle kirke.

Den gamle kirke havde fra starten en lige endevæg uden apsis og væggen hvilede på murene til de gamle huse fra romertiden, som lå langs en smal gade, hvor der på den anden side lå et Mithras-Tempel. Da Mithras-kulten blev forbudt i det 4. århundrede, købte præsterne ved San Clemente området på den anden side af vejen og byggede her en apsis til kirken.

*** Mail modtaget fra Henning Galmar d.24.3.1017: "Hvis man ser godt efter på billedet, kan man se, at messen foregår i en kirke - vel den middelalderlige treskibede basilika - og ikke i en katakombe".