Santa Prisca helgeninde

Det er dog muligt, at Aquila og Prisca er blevet omvendt til Kristendommen, inden de i år 41 eller 49 måtte forlade Rom efter at Kejser Claudius havde udstedt et dekret, der forviste alle jøder og kristne fra byen. Grunden til dette var, at Rom sidst i 40'erne var scene for talrige uroligheder og stridigheder mellem kristne og ikke-kristne jøder. Kejseren blev til sidst træt af de mange optøjer og lod derfor samtlige jøder forvise. Aquila og Prisca tog nu til Korinth, hvor de fortsatte deres arbejde som teltmagere. Det var i denne by, at de mødte San Paolo, Apostlen Paulus, som man mener har været i Korinth i perioden 49-51.

I Apostlenes Gerninger (18,1-4) berettes, hvorledes Paulus kom til Korinth, hvor han mødte jøden Aquila, der sammen med sin hustru Priscilla (Forfatteren, der menes at være San Luca, bruger ofte diminutiver - her Priscilla for Prisca) nylig var kommet fra Italien på grund af Kejserens påbud. Paulus kom til at bo hos Aquila og Prisca, arbejdede sammen med dem som teltmagere, sejlede senere til Syrien sammen med dem, og de arbejdede i de følgende år sammen som rejsende missionærer. Aquila og Prisca bosatte sig også i Efesos, inden de i år 57 kunne vende tilbage til Rom.

Selvom de havde været forvist fra Rom, havde ægteparret tilsyneladende ikke mistet deres ejendom, som de atter tog i brug efter hjemkomsten. Og de omdannede ifølge traditionen en del af deres hus til en lille kirke, der - som ovenfor nævnt - benævntes Titulus Priscae. Det er over denne lille huskirke, at nutidens Kirke Santa Prisca er bygget.

Kontakten til San Paolo bevarede de. Han sendte dem sine hilsener i flere forskellige breve, i Romerbrevet (16, 3) skrev han "Hils Prisca og Aquila ... og menigheden i deres hus. Det menes skrevet i år 57 og på dette tidspunkt har Aquila og Prisca's hus altså fungeret som samlingssted for en menighed, har altså været en slags kirke. Senere kom San Paolo til Rom og opholdt sig måske atter hos sine gode venner. I sit første brev herfra til korintherne (16,19) skrev han "Mange hilsner i Herrens navn fra Aquila og Prisca og menigheden i deres hus".

Hvad der senere skete med Aquila og Prisca, vides ikke. San Paolo blev tilsynelade ikke boende hos dem, for i sit Andet Timotheusbrev (4, 19) skrev han: "Hils Prisca og Aquila...". San Paolo sad på dette tidspunkt og ventede på sin domfældelse, der endte med hans henrettelse under Kejser Nero i år 64. Om Aquila og Prisca blev ofre for kristenforfølgelserne, der også endte med San Pietro's død, ved vi som nævnt ikke, men med deres aktive missionsvirksomhed og tætte forbindelser til begge apostlene, er det vel meget tænkeligt.

Allerede fra det 7.århundrede nævnes Prisca/Priscilla's grav i Priscilla's Katakomber. I det 18.århundrede skal hendes relikvier være blevet flyttet til Kirken Santa Pudenziana.

Den Katolske Kirke fejrer Prisca med navnet Santa Priscilla den 16. Januar og Aquila den 8. Juli.

I danske Bibelsammenhænge staves Prisca: Priska eller Priskilla, og Aquila: Akvila.