ANNAS ROM GUIDE

Santa Prisca - helgeninde

Santa Priscilla - helgeninde

Prisca og Aquila

I Den Katolske Kirke findes der flere forskellige personer kaldet Santa Prisca eller Santa Priscilla.
En af dem omtales med begge navne og kendes blandt andet fra Det Nye Testamente.
Mens en anden ifølge legenden var en ung kvinde, der led martyrdøden.
Og en anden var tilsyneladende ejer af det der idag kaldes Priscilla's Katakomber.

SANTA PRISCA / PRISCILLA og AQUILA - ÆGTEPAR AF JØDISK OPRINDELSE:

Priscilla er et diminutiv af navnet Prisca. Santa Prisca og Santa Priscilla kan derfor være én og samme person. Og vi kender netop til en kvinde, der i Det Nye Testamente benævnes på begge måder.

Det er Aquila's hustru Prisca, som San Paolo mødte i Korinth og som han flere gange nævner i sine breve, når han sender hilsener til eller fra ægteparret.

Ægteparret Aquila og Prisca var teltmagere og boede i Rom - muligvis i et hus ved Clivus Publicius (den nuværende Via di Santa Prisca) på Aventinhøjen. I hvert fald Aquila var jøde, Prisca måske romerinde med sympati for den jødiske religion, hvilket var meget almindeligt på den tid. Legenden beretter, at de på et tidspunkt havde San Pietro, Apostlen Peter, boende i det hus, der senere kaldtes Titulus Priscae og som måske har tilhørt Prisca inden ægteskabet (Edmundson's teori - se litt.note 1), men det er der ingen skriftlige beviser på.

 

Ikon af Santa Priscilla matrona  - cop. Santiebeati.it
Ill.: Cop. Santiebeati.it


 

Det er dog muligt, at Aquila og Prisca er blevet omvendt til Kristendommen, inden de i år 41 eller 49 måtte forlade Rom efter at Kejser Claudius havde udstedt et dekret, der forviste alle jøder og kristne fra byen. Grunden til dette var, at Rom sidst i 40'erne var scene for talrige uroligheder og stridigheder mellem kristne og ikke-kristne jøder. Kejseren blev til sidst træt af de mange optøjer og lod derfor samtlige jøder forvise. Aquila og Prisca tog nu til Korinth, hvor de fortsatte deres arbejde som teltmagere. Det var i denne by, at de mødte San Paolo, Apostlen Paulus, som man mener har været i Korinth i perioden 49-51.

I Apostlenes Gerninger (18,1-4) berettes, hvorledes Paulus kom til Korinth, hvor han mødte jøden Aquila, der sammen med sin hustru Priscilla (Forfatteren, der menes at være San Luca, bruger ofte diminutiver - her Priscilla for Prisca) nylig var kommet fra Italien på grund af Kejserens påbud. Paulus kom til at bo hos Aquila og Prisca, arbejdede sammen med dem som teltmagere, sejlede senere til Syrien sammen med dem, og de arbejdede i de følgende år sammen som rejsende missionærer. Aquila og Prisca bosatte sig også i Efesos, inden de i år 57 kunne vende tilbage til Rom.

Selvom de havde været forvist fra Rom, havde ægteparret tilsyneladende ikke mistet deres ejendom, som de atter tog i brug efter hjemkomsten. Og de omdannede ifølge traditionen en del af deres hus til en lille kirke, der - som ovenfor nævnt - benævntes Titulus Priscae. Det er over denne lille huskirke, at nutidens Kirke Santa Prisca er bygget.

Kontakten til San Paolo bevarede de. Han sendte dem sine hilsener i flere forskellige breve, i Romerbrevet (16, 3) skrev han "Hils Prisca og Aquila ... og menigheden i deres hus. Det menes skrevet i år 57 og på dette tidspunkt har Aquila og Prisca's hus altså fungeret som samlingssted for en menighed, har altså været en slags kirke. Senere kom San Paolo til Rom og opholdt sig måske atter hos sine gode venner. I sit første brev herfra til korintherne (16,19) skrev han "Mange hilsner i Herrens navn fra Aquila og Prisca og menigheden i deres hus".

Hvad der senere skete med Aquila og Prisca, vides ikke. San Paolo blev tilsynelade ikke boende hos dem, for i sit Andet Timotheusbrev (4, 19) skrev han: "Hils Prisca og Aquila...". San Paolo sad på dette tidspunkt og ventede på sin domfældelse, der endte med hans henrettelse under Kejser Nero i år 64. Om Aquila og Prisca blev ofre for kristenforfølgelserne, der også endte med San Pietro's død, ved vi som nævnt ikke, men med deres aktive missionsvirksomhed og tætte forbindelser til begge apostlene, er det vel meget tænkeligt.

Allerede fra det 7.århundrede nævnes Prisca/Priscilla's grav i Priscilla's Katakomber. I det 18.århundrede skal hendes relikvier være blevet flyttet til Kirken Santa Pudenziana.

Den Katolske Kirke fejrer Prisca med navnet Santa Priscilla den 16. Januar og Aquila den 8. Juli.

I danske Bibelsammenhænge staves Prisca: Priska eller Priskilla, og Aquila: Akvila.

 

SANTA PRISCA - UNG KVINDELIG MARTYR: SAMMENBLANDING AF 2 FORSKELLIGE PERSONER:

SANTA PRISCA - UNG KVINDELIG MARTYR fra det 1.århundrede:

Man ved ikke ret meget om Santa Prisca. Ifølge nogle fortællinger var hun datter af Aquila og Prisca og blev døbt af San Pietro, mens han opholdt sig i ægteparrets hus på Aventinhøjen. Hun var ganske ung, kun 13 år, og ville ikke afsværge sin kristne tro, så hun blev kastet for løverne på Kejser Claudius' tid. Men løverne slikkede hendes fødder i stedet for at dræbe hende og hun blev derfor halshugget istedet.

Legenden fortæller, at San Pietro til det hellige dåbsvand brugte en antik kapitæl, nemlig den, der idag bruges som døbefont i Kirken Santa Prisca. Kapitælen er imidlertid dateret til et tidspunkt senere end San Pietro's død, så vi står her overfor en myte, selvom den i over tusinde år har været betragtet som ægte og opbevaret i Kirkens krypt.

SANTA PRISCA - UNG KVINDELIG MARTYR fra det 3.århundrede:

Nogle fortællinger omtaler Santa Prisca som ejeren af huskirken Titulus PriscaeAventin. Hun skal have lidt martyrdøden under Kejser Claudius II i perioden 268-270. Den Katolske Kirke fejrer fra meget gammel tid denne martyr som Santa Prisca med festdag den 18. Januar.

DEN UNGE SANTA PRISCA (en sammenblanding af de to nævnte unge piger? ) mindedes allerede fra det 7.århundrede ved sin grav i Priscilla's Katakomber. Santa Prisca's rester findes idag i Kirken Santa Prisca. I perioden 275-283 lod Pave Eutychianus relikvierne flytte hertil og anbringe under Højalteret. De ligger nu i en urne under alteret i Kirkens Krypt.

På Helgenindens festdag sættes relikvierne i en trækasse frem på Kirkens Højalter.

Et fragment af en gravindskrift fra det 5.århundrede, hvor Santa Prisca nævnes, findes i dag i Klostergården ved Kirken San Paolo fuori le Mura.

 

SANTA PRISCILLA di Roma, MATRONA:

Ifølge Santi e Beati (se litt.note 2 nedenfor) er den Santa Priscilla, der fejres den 16. Januar, en kvinde af Acilius-familien fra det 1.århundrede.

I den store familiegrav, Ipogeo degli Acilii Glabrioni, har man fundet en indskrift, der nævner en Priscilla som var søster til Senatoren Manius Acilius Verus, hustru til Manlius Acilius Glabrio og moder til Senatoren Pudens. Det skulle så have været i hendes hus under eller i nærheden af nutidens Kirke Santa Pudenziana, at San Pietro på et tidspunkt havde boet. Det er måske denne Priscilla, som ejede det jordstykke, hvorpå den kristne gravplads, som idag kaldes Priscilla's Katakomber, opstod.

 


Litteratur om Aquila og Prisca/ Priscilla samt den unge Santa Prisca:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 201.
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1999.
- side 41.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 734ff.
(1) Edmundson, George: The Church in Rome in the First Century. New York, Bombay and Calcutta: Longmans, Green & Co., 1913. - Historical reproduction: Bibliolife, 2010.
- side 10-14, 22-24, mm. + side 242-243: Note B (Appendix): Aquila and Prisca or Priscilla.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 804ff.
Guide Rionali di Roma. Rione XII - Ripa, Parte II. A cura di Daniela Gallavotti Cavallero. Roma, Fratelli Palombi Editori, 1985.
- side 16ff.
Ofenbach, Elvira: Sulle orme dei santi a Roma : guida alle icone, reliquie e case dei santi. Città del Vaticano, Libreria Editrice Vaticana, 2003.
- side 177-178.

Lanciani, Rodolfo Amedeo: Roma pagana e cristiana. Newton & Compton editori, 2004..
- side 13, 100, 101.
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Cristiana: Dalla Roma imperiale alla città cristiana. (Guide Iter, A piedi... 4). Edizioni Iter, 1995.
- side 46ff.
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 182.
Sicari, Giovanni: reliquie Insigni e "Corpi Santi" a Roma. Monografie Romane no. 12. A cura dell'Alma Roma, 1998.
- side 113, 114.
Zeppegno, Luciano: Le chiese di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 80.

Roman Churches: Santa Prisca.
Rome Artlover: S.Prisca.
Kirkemenighedens hjemmeside: Parrocchia di S. Prisca (italiensk tekst).
Santi e beati: Santa Prisca martire (18. gennaio).
(2) Santi e beati: Santa Priscilla matrona (16. gennaio).


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 16.9.2000 og sidst opdateret d. 24.11.2010