Det gamle Rom manglede vand og under censorerne Appius Claudius Caecus og Gaius Plautius i år 312 før Kristus begyndte man at lede efter nye muligheder.

Plautius fandt nogle kilder ca. 15 km øst for Rom og Appius Claudius, som i forvejen førte tilsyn med Via Appia, blev ansvarlig for akvædukten.

Byggearbejdet var ikke fuldendt, da censorernes embedsperiode var slut, så Appius Claudius nægtede at trække sig tilbage før akvædukten var færdig og navngivet Aqua Appia.

Akvædukten var 15 km lang og på et langt stykke løb den under jorden i en rende af tilhugne sten, først da den nåede til Rom, løftedes den op på buer, der bl.a. gik ind over Aventin, hvor den løb ind over antikkens Clivus Publicius, nutidens Clivo dei Publicii/Via di Santa Prisca.

Aqua Appia forsynede også Mons Caelius (Monte Celio) med vand og førtes næsten parallelt med Aqua Marcia over Porta Capena (ved den nuværende Piazza di Porta Capena, hvor Den Serviske Bymur løb). Her krydsedes de af akvædukten Aqua Claudia.