Clivo dei Publicii snor sig fra det sted, hvor Via della Greca møder Via del Circo Massimo, op ad Aventins skrånende side, forbi Via di Santa Sabina, der på vestsiden fortsætter op til højtoppen, og Via di Valle Murcia, der på østsiden går ned ad bakken til Piazzale Ugo la Malfa, frem til pladsen Largo Arrigo VII.

Gaden er opkaldt efter adelsslægten Publicia ("Gens Publicia"), som havde store ejendomsbesiddelser på Aventin.

I antikken hed vejen Vicus (eller Clivus) Publicius og fortsatte et stykke videre frem, hvor vejen nu hedder Via di Santa Prisca. Det er et stort stykke af Via di Santa Prisca, der følger den antikke Vicus Publicius. Vejen var meget befærdet, da Circus Maximus jo lå lige ved.

Her lå ved gaden flere templer: et for Gudinden Luna, som antagelig var i brug fra det 2.århundrede til år 84 før Kristus, samt fra år 240 før Kristus et Tempel for Gudinden Flora, hvis festdage, kaldet Floralia eller Ludi Florales, fejredes om foråret i Circus Maximus. Dette Tempel lå på østsiden af gaden omkring nutidens Via di Valle Murcia og på den modsatte side, omtrent der hvor Via di Santa Sabina udgår, lå der et Tempel for frugtbarhedsguderne Ceres, Liber og Libera

Hvor Clivo dei Publicii slutter ved Largo Arrigo VII lå det private badekompleks Terme di Sura ved siden af Licinius Sura's hus og en Mithras-helligdom. Man har fundet rester af dette mithræum under Kirken Santa Prisca, ligesom man har fundet rester af terme-anlægget og af et hus, som måske har tilhørt Kejser Trajan.

Efter Largo Arrigo VII skifter gaden navn til Via di Santa Prisca og fortsætter under dette navn det antikke gadeforløb ned af Aventins østskråning.

Kirken Santa Prisca, der ligger efter Clivo dei Publicii, er en gammel kirke, som ifølge overleveringerne skal være indrettet i et privat hus i år 57 efter Kristus og dette hus, der tilhørte ægteparret Aquila og Priscilla og deres datter Prisca, skal allerede i år 46 have huset apostlen Peter under hans ophold i Rom. Sikkert er det i hvert fald, at der på dette sted har stået en kirke i slutningen af 400-tallet og at man under pladsen og Clivo dei Publicii i 1776 fandt et lille kristent kapel fra det 3.århundrede.

Mellem Via del Circo Massimo, Clivo dei Publicii og Via di Valle Murcia ligger den ene del af Roms Rosenhave "Roseto di Roma". Herinde er der gartneri og planteskole, der udfører arbejde i forbindelse med den årlige præmiering af den bedste nye rosensort, der belønnes med: Premio Roma.

Ud til det næste stykke af Via dei Publicii ligger der mellem Via di Valle Murcia og Piazzale Ugo La Malfa det andet - og større - stykke af Rosenhaven, som i sommermånederne er åben for besøgende, der her kan betragte over 1000 forskellige rosensorter. Indgangen til Rosenhaven er i Via di Valle Murcia.

Mellem 1645 og 1895 lå der på dette sted den jødiske gravplads Orto degli Ebrei. De høje, gamle cypresser og den gamle mur ud til gaden stammer fra denne tid.

Litteratur om Clivo dei Publicii:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 201
Chini, Paola: Alla scoperta dei templi e dei culti sull'Aventino. (Comune di Roma, Assessorato alle Politiche Culturali, Sovraintendenza BB.CC., Centro Coordinamento Didattico, 89). Roma, Fratelli Palombi editori, 1998.
- side 20f.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 736
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XII, Ripa, Del 2: side 12, 14, 16, 18, 24, 32.