ANNAS ROM GUIDE

Ospizio degli Armeni

- nu forsvunden hospitalsbygning -

Se ved nr. 10 på Kort over Velabro-Turen

LÆS OGSÅ om HOSPITALSVÆSEN og om HOSPITALER I VELABRODALEN

 

Dette Hospital, Herberg, Alderdomshjem og Fattighjem, der lå i forbindelse med Kirken Santa Maria Egiziaca, på nordsiden af Piazza della Bocca della Verita (Se: Foto fra Roma Sparita: Tempio di Portuno = Santa Maria Egiziaca og et hjørne af Ospizio degli Armeni.) fungerede fra 1566 til 1924, da det gamle Portunus-Tempel, hvori Kirken var indrettet, skulle fritlægges.

Ospizio degli Armeni stammede tilbage fra 1563, da Santa Maria Egiziaca, fra 872 kaldet Santa Maria de Gradellis eller Santa Maria Secundicerio, af Pave Pius V blev overgivet til den armenske menighed i Rom, som nu havde mistet deres tidligere kirkebygning i Vatikanet, fordi den ny Peterskirke skulle opføres. I 1566 overtog armenerne så Santa Maria Egiziaca og oprettede i en tilstødende bygning et lille herberg og hospital for deres landsmænd. Her fik de Kardinal Giulio Antonio Santoro som beskytter og velgører.

(Se stik fra 1754 på Info.roma.it). Hospitalets og Kirkens beliggenhed og grundplan kan ses på G.B. Noll's Romkort fra 1748: søg her på nr.1090.

Hospitalet fungerede her i omkring 250 år - dog med en større restaurering under Pave Clemens XI (1700-1721) - , indtil den armenske menighed i 1836 på grund af områdets usunde karakter fik mulighed for at flytte op i Via Giulia i Kirken San Biagio della Pagnotta og de tilstødende bygninger.

I 1916 købte den nye italienske Stat hospitalsbygningen, der nu kaldtes "Collegio degli Armeni presso il Velabro", da der var tanker oppe om at fritlægge de romerske ruiner i området fra Piazza Venezia til Pizza della Bocca della Verità. Dette ville medføre en nedrivning af Hospitalsbygningen og en rydning af kirkebygningen.

I 1924 flyttedes så al indretnig og inventar fra Santa Maria Egiziaca til Kirken San Nicola Tolentino, der herefter blev den armenske menigheds nationalkirke.

 

Litteratur om Ospizio degli Armeni:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 - NB:før de nyeste fund !

borgato.be: Piazza (ex Via) Bocca della Verità.
Churches of Rome Wiki: Santa Maria Egiziaca.
Info.roma.it: Ospizio degli Armeni.
Turismo Roma: The temple of Portunus.

Kort over Velabro-området
Seværdigheder i Velabro-området
Steder i Velabro-området
Fotos fra Velabro-området
Personer fra Velabro-området
Bøger og links om Velabro-området
Tilbage til Velabroturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 26.3.2026 og sidst opdateret d. 8.4.2026