|
|
|
San Salvatore de Maximis - nu forsvunden kirke - Se til højre for nr. 26 og 27 på Kort over Velabro-Turen |
|
I kvarteret Rione Campitelli stod allerede før 1100-tallet en lille, gammel kirke, som var viet til Frelseren (Il Salvatore), og for at undgå forveksling med de mange andre kirker, som var viet til den samme, fik den tilnavnet "de Maximis", eller "Maximinorum", eller "de Maximinis". Tilnavnet er i tidens løb blevet tolket forskelligt. Engang troede man, at resterne af en nærliggende søjlegang måtte være rester af Templet viet til Jupiter Optimus Maximus, og Kirkens navn skulle derfor have henvist hertil. Idag mener man, at navnet i stedet skyldes den nærliggende lange, overdækkede søjlegangsgade, som i Middelalderen førte fra Peterskirken og ned til Colosseum og på dette stykke vest for Capitolhøjen kaldtes Porticus Maximae. Første gang San Salvatore de Maximis nævnes i de skriftlige kilder er i det kirkekatalog fra 1192, der kaldes Catalogo di Cencio Camerario eller Liber Censuum Ecclesiae Romanae. Her er den opført som nr. 165 og benævnt "Salvatori Maximinorum VI den". De "vi den" står for de 6 denarer, som Kirken skal modtage fra den pavelige kasse. I det senere Catalogo Parigino fra omkring 1230 står Kirken nævnt som nr. 26: "Salvator de Maximinis.". Hertil er der ikke knyttet flere oplysninger. Omkring 1320 bev der udfærdiget et nyt katalog, der kaldes Catalogo di Torino. Heri optræder Kirken som nr. 221: "Ecclesia sancti Salvatoris de Maximis habet tres clericos". Det fremgår heraf, at der til Kirken var knyttet 3 klerke.
Litteratur om San Salvatore de Maximis: |