|
|
|
Porticus Maximae - nu forsvunden overdækket gade / buegang fra Ponte Sant'Angelo til Via dei Banchi Vecchi - Se under nr. 11 på Kortet over Piazza Navona Vest-turen - i Antikken |
|
Denne lange gade, bestående af søjler i 2 eller flere rækker, forbundet med buer og derved overdækket, så der opstod en såkaldt buegang eller søjlegang, kendes kun fra én antik indskrift, hvor den er nævnt i forbindelse med den store 3-fags Bue, som kejserne Gratian, Valentinian II og Theodosius I lod rejse i årene 379-383 i Rom, ved indgangen til Tiberbroen Pons Aelius og omtrent på nutidens Piazza di Ponte Sant'Angelo. Søjlegangen kom sydfra, måske helt nede fra den mod øst drejende vej, der idag som Via dei Banchi Vecchi løber på omtrent samme måde ind til bymidten. Omtrent ud for Vicolo Sugarelli delte denne vej sig i 2, den ene fortsatte lige ud mod nordvest og Tiberbroen Pons Neronianus, mens den anden drejede stik nord og løb op til Pons Aelius og derefter - foran Hadrians Mausolæum, det nuværende Castel Sant'Angelo, atter delte sig i to. Den vestlige gren førte fra Pons Aelius og op til Peterskirken. Men selve Porticus Maximae endte i den monumentale Bue, som blev forsynet med en indskrift, der angav, at her sluttede Porticus Maximae. Selvom Buen og indskriften er forsvundet, eksisterer teksten dog, da den blev afskrevet og er gengivet i den gamle "rejsefører", Codex Einsidlensis. Indskriften lød: "Imperatores Caesares ddd(omini) nnn(ostri) Gratianus Valentinianus - et Theodosius pii felices semper Augg(usti) - arcum ad concludendum opus omne Porticuum Maximarum aeterni - nominis sui, pecunia propria fieri ornariq(ue) iusserunt" (1) : Kejserne, vore herrer, Gratian, Valentinian II og Theodosius I, de være for evigt fromme, lykkelige og ophøjede, bød, at denne Bue af egen pung og i deres evige navne skulle rejses og udsmykkes som afslutning for Porticus Maximae". Ud fra indskriftens ordlyd antages det, at Søjlegangen er blevet opført samtidig med Arcus Gratiani, Valentiniani et Theodosii, der menes at have stået på højde med Kirken Santi Celso e Giuliano. Det er muligt, at Porticus Maximae tidligere kaldtes Via Tecta, et navn som nævnes hos Seneca og hos Martial. Man mener også, at såvel Via Tecta som Porticus Maximae har været forbundne med andre - mere eller mindre overdækkede eller buegangsflankerede gader - der kendes ved navnene Via Fornicata, nævnt af Livius, og Porticus Triumphi, der tilsammen udgjorde den strækning, som triumftogene "pompa triumphalis" gennemlagde for at nå fra Marsmarken og ind til Circus Flaminius. Rester af disse søjlegange er fundet i både Via dei Cappellari og Via dei Giubbonari. Øst for Porticus Maximae lå et stort område kaldet Forum Vinarium og lidt nord herfor lå ved Tiberbredden den lille havn Portus Vinarius, hvor vinene fra Etrien ankom. Hele området her langs floden og frem til Søjlegangsgaden kaldtes Ciconiae, antagelig efter nogle statuer af storke, som stod ved indgangen. Ligesom der for den nordlige afslutning af Porticus Maximae stod den store Bue Arcus Gratiani, Valentiniani et Theodosii, kan der over den sydlige del af gaden - i området på højde med den nu forsvundne Kirke Sant'Orsola - have stået den anden monumentalbue, som omtales i kilderne: Arcus Arcadii, Honorii et Theodosii.
Litteratur om Porticus Maximae: |