ANNAS ROM GUIDE

Albergo del Sole

- Via del Biscione nr. 76 -

Se nr. 43 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen

I Via del Biscione nr. 76 (se foto fra info.roma.it) står stadig Roms måske ældste hotel, Albergo del Sole, som igennem tiderne har huset mængder af prominente besøgende fra alle verdenshjørner. Idag benævnes etablissementet Hotel Sole Roma eller Albergo del Sole al Biscione (se facebookside).

Bygningen, som er opført over ruinerne af det antikke Pompejus-Teater, skal stamme fra midten af 1400-tallet. Ifølge 1800-tals historikeren Ferdinand Gregorovius var der tale om en flot bygning med en gårdsplads, hvor der stod en antik sarkofag, som anvendtes til vandingstrug.

I 1869 blev bygningen voldsomt restaureret, hvorved udseendet ændredes fuldstændigt. De gamle stalde, som hørte til hotellet, er nu ombygget til garage ("Autorimessa") med indkørsel i nr. 75.

Idag består hotelbygningen af 2 sammenbyggede huse med lyst rød pudset facade i 4 etager. Den oprindelige bygning - med husnumrene 75 og 76 - har kun 2 fag på de 3 øverste etager, hvor vinduerne er anbragt ude i hver side, så der efterlades et bredt murparti i midten. Et sådant var i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet helt sikkert dækket af murmalerier, som det kan ses så mange andre steder i kvarteret. Her er der imidlertid ingen spor efter en eventuel dekoration.

Bygningen til venstre, der i stueetagen huser restauranten Grotte del Teatro di Pompeo har samme pudsede facade og en etage mere, men stadig kun 2 fag vinduer, som til gengæld er symmetrisk anbragt. I stueetagen er der 2 brede buer i hvidpudsede karme med husnumrene 73 og 74.

 

Litteratur om Albergo del Sole:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 441.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte 2 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione. ------- side 146, 180.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Alvaro de Alvariis' fotos på Flickr: Albergo del Sole.
borgato.be: Albergo del Sole.
Info.roma.it: Albergo del Sole.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.8.2023 og sidst opdateret d. 24.10.2023