Via del Biscione er lang gade, som i kvarteret Rione Parione går nede fra Campo de' Fiori i syd, langs Piazza del Biscione, hvis vestside gaden udgør, og op forbi Piazza Pollarola frem til Piazza del Paradiso. Gadeforløbet fortsætter efter Pladsen mod nord som Via del Paradiso, der løber op til Corso Vittorio Emanuele II.
Gadens navn menes ifølge Delli (se litt.note nedenfor) at stamme fra et skilt for er herberg, som ejedes eller styredes af tilflyttere fra Milano. Som mærke og navn på hotellet benyttede de Milanos - og denne bys fyrstefamilie Viscontierne's - mærke, en stor hugorm eller slange.
Hotellet - eller slangeskiltet - gav navn til flere steder i kvarteret. Udover Via del Biscione findes der her også en Piazza del Biscione, og i tilknytning til denne en smal gyde kaldet Passetto del Biscione.
Hele området omkring Campo de' Fiori var iøvrigt fra gammel tid fuldt af herberger og værtshuse af alle slags, fra de mere ydmyge til de lidt finere. Flere af disse kan ligeledes have været ejet af milanesere, for der er attesteret ikke mindre end 5 etablissementer ved navn Albergo al Biscione. Det ene hotel stod ved gaden Via di Grottapinta, men havde vinduer ud mod Piazza del Biscione.
Ifølge andre historikere menes gadenavnet at stamme fra den "biscia" ("snog"), som ses på Orsini-slægtens våbenskjold. Denne familie havde store besiddelser i kvarteret og ejede det mod øst liggende Palazzo Orsini (Orsini-Pio-Righetti). Denne hypotese afvises imidlertid af Delli, da Palæet først erhvervedes af Virginio Orsini i 1494, mens gadenavnet er fundet i tidligere kilder.
EN TUR GENNEM VIA DEL BISCIONE:
Med start fra Campo de' Fiori:
På Pladsens venstre hjørne står et af de gamle 1400-1500-tals huse i 4 etager med 2-4 usymmetrisk anbragte vinduer mod sidegaden og 1 fag mod Campo de' Fiori. Huset er sammenbygget af flere ældre bygninger og har således i det yderste fag mod Pladsen kun 4 etager, mens de 4 næste fag har en overbygget tagterrasse som en femte etage. I stueetagen er der 3 indgange, hvoraf 2 er helt enkle og uden karme, mens den tredie, som er anbragt længst til højre, er indsat i en profileret marmorkarm med vandret overligger. På første- og andensalen er der kun 2 vinduer i den højre del af facaden, mens der i venstre side midt mellem anden- og trediesalen sidder et enkelt vindue. Trediesalen har derimod 4 vinduesåbninger, alle i facadens højre side. De første 2 er ganske almindelige vinduer, mens de 2 længst til højre består af 2 åbne, brede buer, båret og adskilte af søjler, rester af en gammel loggia.
Nabohuset er så dækket af vildvin, at man kun med besvær kan skelne facadens detaljer. Ejendommen har 6 høje etager, hvoraf den øverste synes at være tilføjet senere. I stueetagen er der 3 brede butiksindgange, mens der på etagerne findes 4 fag vinduer, et i hver side og 2 ret tæt på hinanden på midten. Her huses idag Boutique Hotel Campo dei Fiori med ingang i Via del Biscione nr. 6. (Se hotellets website her).
Bygningen til højre herfor er i 3 fag og 5 etager, hvoraf den øverste er overbygget over et meget fremspringende og enkelt udskåret tagudhæng. Facaden er smukt dekoreret med hvidkalket stenmønster forneden og gulpudset facade foroven, udsmykket af en række hvide stukrelieffer med rosetter under førstesalens vinduer, samt af rækker af hvide sten langs husets hjørner. Alle vinduer er høje og rektangulære og indsat i hvide, profilerede karme med på førstesalen vandrette overliggere båret af udskårne konsoller, mens andensalens overliggere ikke har konsoller, og trediesalens slet ikke har overliggere. I 3 høje buer i stueetagen er der i nr. 8 og 9 butikker, mens husets hovedindgang findes til højre i nr. 10.
To ældre 2-fags ejendomme med samme lystpudsede facade er på et tidspunkt blevet samlet under samme tagudhæng, men vinduernes forskellige højder og anbringelse tyder på 2 oprindeligt selvstændige huse.
Til venstre har huset 5 etager med en stor kraftig stenportal i stueetagen med indgang i nr. 11 og en mindre gammel portbue til højre i nr. 12. Førstesalen har over nr. 11 et lille kvadratisk vindue, mens der over nr. 12 er et højere vindue. Anden- og trediesalens vinduer er i høje, profilerede rammer og vinduet til venstre på andensalen er omdannet til dør bag en lille stenbalkon.
Ejendommen til højre, der samtidig er hjørnehus mod Piazza Pollarola, er bredere, men har stadig kun 2 fag vinduer, som dog er meget uregelmæssigt anbragt. Også dette hus har 5 etager, men disse har ikke samme højde som nabohusets. I stueetagen sidder yderst til højre i nr. 13 en ganske smal indgangsdør under et lille tilgitret vindue, mens der i højre side af facaden er en stor firkantet butiksindgang eller garageport i nr. 14. På førstesalen er der kun vinduer over nr. 13, et lille ovalt vindue og et større rektangulært med en smal fransk altan. Andensalens høje vinduer har gamle, profilerede rammer under vandrette overliggere. Det samme gælder trediesalens vinduer, der dog er mindre - og iøvrigt ikke anbragt over andensalens. Fjerdesalens 2 vinduer findes yderst til venstre.
Mod Piazza Pollarola har ejendommen kun ét fag vinduer forneden, men dog 2 mindre foroven. En enkelt profileret travertinkarm omgiver i stueetagen en forretningsåbning.
På den anden side af den mod vest liggende Piazza Pollarola fortsætter gaden i Piazza del Paradiso.
RETUR GENNEM VIA DEL BISCIONE:
Fra Piazza del Paradiso mod Campo de' Fiori:
Den 5-fags ejendom på hjørnet af Piazza del Paradiso og Via del Biscione har 3 fag i stueetagen, men 4 fag på etagerne. Facaden knækker dog ret kraftigt, så der nærmest er tale om en 2 gange 2-fags bygning med mørkt okker farvet puds under et kraftigt fremspringende tagudhæng. Længst til højre og længst til venstre sidder i stueetagen 2 brede buer med numrene 70 og 72, mens der i midten til højre - efter knækket - findes en rektangulær indgangsdør i nr. 71. (Se foto fra borgato.be).
Huset til højre (Se foto fra borgato.be) benyttes i stueetagen af restauranten Grotte del Teatro di Pompeo og i ejendommens kældre findes rester af de antikke mure fra tilskuerpladserne i det gamle Teater. Bygningen har 2 fag og 5 etager. Facaden er i lyst rosa puds med hvide tværbånd og rammer om de høje, rektangulære vinduer og franske altaner. I stueetagen er der 2 buer med numrene 73 og 74.
Nabohuset, der rummer Albergo del Sole (se foto fra borgato.be), har samme pudsede facade og udsmykning, men vinduerne sidder her i en anden højde, da huset kun har 4 etager, men samme højde som naboen til venstre. I stueetagen er der til venstre en stor firkantet portåbning til en garage i nr. 75 og til højre i nr. 76 en smal indgangsdør. Albergo del Sole er et af Roms ældste hoteller, der stammer fra første halvdel af 1400-tallet. Det tidligere store staldanlæg bruges idag til ovennævnte garage.
Den næste 5-fags ejendom i 4 etager skal stamme fra 1500-tallet. I stueetagen er der først et lille vindue og derefter en butiksåbning med nr. 77. Efter endnu et lille vindue følger i nr. 78 en smal indgangsdør og derpå 2 butiksåbninger med nr. 79. Facaden er pudset op i en lys okker farve og alle de høje vinduer er indsat i profilerede rammer.
Sidste hus på denne side af gaden er hjørnehuset mod Piazza del Biscione. Det er en bygning i 4 etager med 2 fag mod gaden og 5 fag mod Pladsen. Facaden er i lyst okker puds og vinduerne er høje og i profilerede rammer. Under et bredt profileret etageadskillelsesbånd under førstesalens vinduer sidder en række små, kvadratiske relieffer af rosetter. Tagudhænget er båret af udskårne konsoller. 2 forretninger i stueetagen har numrene 80 og 81. Hovedindgangen med nr. 83 findes i en smuk portal ud mod Pladsen.
Resten af sydsiden af Via del Biscione udgøres her - indtil Campo de' Fiori - af Piazza del Biscione.
LIDT HISTORIE:
I Antikken lå dette område lidt udenfor (nordvest for) det store Teaterkompleks, som Gnaeus Pompejus havde ladet opføre i år 55 før Kristus og hvis halvcirkelformede tilskuerplads rejste sig i en høj mur omtrent som Via del Biscione idag og ned til Campo de' Fiori. Bygningerne her mod øst er i mange tilfælde opført på ruinerne af dette Theatrum Pompei, og i kældrene på østsiden af Via del Biscione findes rester af de antikke mure.
Teatret var i funktion indtil engang i 500-tallet og efterhånden som bygningerne gik i forfald, begyndte man i Middelalderen at opføre huse og palæer i ruinerne og mellem disse.
A : Bidental alter - B : Schola collegii fabrum soliarium baxiarium - C : Schola collegii cantorum (?) - 1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande)
I senere tider bød Via del Biscione på andre seværdigheder. I 1800-tallet boede her for eksempel en offentlig skriver ved navn Lino ("Lino scrivano pubblico"), som havde sat et skilt op med reklame for sin virksomhed til forskellige priser efter indholdets form. Drejede det sig om "personlige breve" - det vil sige kærlighedsbreve - kostede disse mellem 6 og 10 soldi. Jo mere "brændende" afsenderens følelser skulle udtrykkes, jo dyrere. Prisen øgedes også, hvis papiret skulle være af særlig god kvalitet eller måske udstyret med en vignet. Desuden kostede vers og rim naturligvis mere.
En anden attraktion i området var 2 ægyptiske mumier, som fandtes i det gamle apotek, Farmacia Marcucci, der lå i Via del Biscione nr. 77. Disse skulle efter sigende ligge i 2 trækasser og være erhvervet fra den opdagelsesrejsende Pietro Della Valle. Denne var forfatter og videnskabsmand og foretog en række rejser til fjerne verdensdele. Da han den 28. Marts 1626 vendte tilbage til Rom, medbragte han allehånde "souvenirer" og deriblandt også nogle ægyptiske mumier. Om det virkelig var disse, som havnede i Apoteket i Via del Biscione, vides dog ikke med sikkerhed.
Litteratur om Via del Biscione:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 175.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1980.
--- Rione VI Parione, Parte 1I / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione. ------- side 146, 148, 162, 180.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Primo : A-D. ----- side 207-208.
borgato.be: Via del Biscione.
Info.roma.it: Via del Biscione.