|
Casa della Beata Ludovica Albertoni - er nu forsvundet, men lå der, hvor Kirken Santa Maria in Campitelli nu står - Se nr. 151 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
Den Salige Ludovica Albertoni var ud af den indflydelsesrige familie Albertoni, der i Rom besad ejendomme omkring nutidens Piazza Campitelli, hvor deres familieresidens idag rejser sig på Pladsens nordøstside overfor Kirken Santa Maria in Campitelli. Nutidens Palazzo Albertoni er imidlertid først bygget i 1603, mens familien tidligere levede i deres huse sydvest for dette, og altså på den grund, hvor Santa Maria in Campitelli byggedes i løbet af 1600-tallet. Det fortælles endog, at Kirken metop er rejst over Albertoni-familiens hus, der lå på det sted, hvor Albertoni-Paluzzi-kapellet idag findes i Kirken. Det drejer sig om det andet kapel i venstre side, der nu også kaldes Cappella di San Giuseppe. På dette sted fødtes altså i 1473 den lille Ludovica Albertoni, der efter faderens død fra 2-årsalderen blev opdraget i samme hus af sine fastre. Da hun voksede op, lod hendes familie hende forlove med en adelsmand fra Trastevere, Giacomo della Cetera. Ludovica Albertoni tilbragte derefter sit liv på den anden side af floden, hvor hun trods et ulykkeligt ægteskab blev moder til 3 døtre. I sit nye kvarter frekventerede hun Kirken San Francesco a Ripa, hvor hun også blev begravet efter sin død i 1533. Hvornår Ludovica Albertoni's fødehjem blev revet ned, vides ikke.
Litteratur om Casa della Beata Ludovica Albertoni: |