|
Domus Pulverata - nu forsvunden antik privatbolig - |
Denne private villa-bolig i Rom kendes kun fra en indskrift på en slaves halsring, som man fandt ved nedrivningen af Kirken Santa Maria in Caccaberis, der lå i ruinerne af Theatrum Balbi. Ringen er udført i bronze og bærer teksten "Servus sum domni mein Scholastici v(iri) sp(ectabilis). Tene me ne fugiam de domo pulverata" : "Jeg er slave hos min herre, den anseelige Scholasticus. Hold mig, for at jeg ikke skal flygte fra Domus Pulverata". Formen på bogstaverne daterer indskriften til et tidspunkt før slutningen af 300-tallet efter Kristus, men ellers ved man ikke noget nærmere om den omtalte Scholasticus eller ejendommen Domus Pulverata. Der er dog nogle historikere, som mener, at der kan være en forbindelse til den nærliggende gade Vicolo del Polverone. Professor Andrea Carandini (se litt.note forneden) placerer ejendommen som muligvis beliggende i området sydvest for Porticus Pompei og altså omking nutidens Largo Arenula.
Litteratur om Domus Pulverata: |