|
I Portici di Pompeo / Porticus Pompei |
Pompejus' søjlegange var del af det store anlæg, som Generalen Gnaeus Pompeius I år 55 før Kristus lod bygge på en grund, som han ejede på Mars Marken. Anlægget med plæner og søjlegange forbandt hans store Teater, som rejste sig mod vest med de halvcirkelformede tilskuerpladser, der som en kæmpemæssig trappe steg op til det Tempel for Venus Victrix, som han lod bygge på toppen, med den østlige afgrænsningsmur mod Tempel-området på nutidens Largo Argentina. Her i muren lå udfor søjlegangenes midterakse den sidste del af Pompejus' storslåede kompleks: en mødesal for Senatet, kaldet Curia Pompei, hvori han lod opstille en statue af sig selv.. Det var i dette rum, at Julius Cæsar blev myrdet den 15. Marts år 44 før Kristus. A : Bidental alter - B : Schola collegii fabrum soliarium baxiarium - C : Schola collegii cantorum (?) - 1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande) SE: Plan over anlægget i nutidens gadenet Mens Teatrets tilskuerpladser kunne skærmes mod solen af store solsejl, var disse ikke noget værn, hvis en voldsom regn- eller tordenbyge drev forbi. I så fald kunne tilskuerne søg ly i søjlegangene, som på andre tidspunkter kunne give skygge for stille promenader og samtaler. Det er muligt, at området syd for selve park-anlægget har været bebygget med butikslokaler, mens der fra den nordligste del af anlægget var adgang til den store og lange søjlegang kaldet Porticus Lentulorum og senere Hecatostylum på grund af sine mange søjler. Rundt om de søjlegangene (iflg.Lozzi Bonaventura var søjlerne i rød granit og 44 af dem skulle idag stå i gården i det nærliggende Palazzo della Cancelleria) lå blomsterbede, plæner, små damme og fontæner. Der var plantet buske og træer, i midten en dobblet række af formklippede plataner, og ind imellem var der anbragt statuer og tilsyneladende også malerier. Af kunstgenstandene var mange berømte i samtiden og nøje udvalgt af Cicero's ven Atticus, som Pompejus havde bedt om at stå for denne udsmykning. Platanerne indrammede en bred allé, der mod vest udmundede under en bue, kaldet Arcus Pompei. Denne var opført bag Teatrets scenevæg og flankeret af 2 bassiner med fontæner. Mod øst åbnede sig mødesalen Curia Pompei sig ud for alléen. Hele anlægget på 180 x 135 meter bredte sig mellem nutidens gader Via del Sudario, Via di Torre Argentina,Via di Sant'Anna og Via dei Chiodaroli, samt mod vest Via dei Chiavari; vest for hvilken selve Teaterscenen og den halvcirkelformede tilskuerplads udfyldte området op til Campo de' Fiori. Porticus Pompei blev meget hurtigt et af Roms populæreste mødesteder og fortsatte hermed også i det første århundrede efter Kristus. Branden under Kejser Carinus i slutningen af 200-tallet ødelagte også Porticus Pompei, men de følgende kejsere Diocletian og Maximian lod Roms Bypræfekt Aelius Helvius Dionysius fortage en genopbygning. Herefter fik de 2 søjlegange nye navne for at hædre kejserne: den nordlige: Porticus Iovia og den sydlige: Porticus Herculea. Under jordskælvet i år 442-443 lader det til, at søjlegangene blev voldsomt skadede og der er bogstaveligt talt intet tilbage i dag. Dog kan man langs vestkanten af det udgravede område på Largo Argentina se rester af 2 latriner, som blev indrettet i anlæggets østlige del. (numrene 10 og 16 på planen ovenfor).
Litteratur om I Portici di Pompeo: |