,
ANNAS ROM GUIDE
Edicola med Den Hellige Familie på Piazza dei Satiri nr. 54-55

Se til højre for nr. 42 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen

På muren til hjørnehuset Piazza dei Satiri / Via dei Chiavari sidder mellem indgangene nr. 54 og 55, i førstesals højde et af mange små gadealtre, edicole sacre, som Rom er så rig på. Her drejer det sig om et maleri af "La Sacra Famiglia" : "Den Hellige Familie", altså Jomfru Maria og Josef med Jesus-Barnet.

Billedet er indsat i et facadens mange blændede vinduer, men udgør kun de øverste 2/3 af den tomme plads indenfor den høje, rektangulære travertinramme, som øverst et forsynet med et lille tagudhæng for at beskytte maleriet.

Selve maleriet er udført i olie og menes at stamme fra 1700-tallet. Til venstre sidder Jomfru Maria i blå klædning og med blåt slør over hovedet. På skødet har hun Barnet, som rækker ud mod Josef, der i sine brune kjortel bøjer sig ned mod ham. Tømreren Josef har i hånden en stor hammer, som han støtter mod skulderen.

Billedet er indrammet af en smal, enkel ramme i træ og under denne hænger, båret af 2 små konsoller, en lille marmorhylde, hvorpå der står en vase med blomster.

Placeringen af billedet ses tydeligt på Alvaro de Alvariis' foto fra Piazza dei Satiri.

 

 

Litteratur om Edicola med Den Hellige Familie:
Gittarelli, Sergio: Le edicole sacre di Roma : a passeggio per le vie di Roma alla scoperto delle Madonnelle. - 1. edizione. - (Roma?) : Edizioni ACM, 2008.
- side 136.
Chi era costui: Sacra Famiglia.
Info.roma: Sacra famiglia a piazza dei Satiri.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 5.6.2014