Denne lille plads ligger i Rione Parione, lidt øst for Campo de' Fiori, mellem Via dei Chiavari (mod øst) og den buede Via di Grottapinta i vest.

Pladsen har form af en lille trekant, hvor den østlige side udgøres af Via dei Chiavari med blandt andet en ejendom fra 1500-tallet.

Pladsens nordside består af 2 huse. Tættest på Via dei Chiavari står et 5-etagers hus med facaden pudset op i en lys creme farve. Etagerne er adskilte ved en smal frise og vinduerne indrammet i enkle rammer i travertin eller stuk. Huset har 4 fag ud mod pladsen, men hvert andet fag er blændet. I det vestligste af disse fag på førstesalen er der anbragt et lille gadealter med et maleri af Jomfru Maria med Jesus-Barnet og Josef. Det stammer fra 1700-tallet. Stueetagen bruges til butikker, men en gammel port er indrammet af en bred, buet karm. Til venstre herfor står en lille vandpost.

Huset ved siden af har kun 4 etager og er pudset op i en lys gul farve. Her er kun 2 fag vinduer i lyse travertinrammer uden synlig etageadskillelse. Forneden er der en portal i en smuk buet ramme med stenkvadre og en bred, enkelt indrammet tidligere portåbning. Denne ejendom har tilhørt Kirken San Giacomo degli Spagnoli. På et tavle over døren står "Sub V.R. Ecclesiae - S. Iac. Hispanorum. de - Urbe".

Pladsens vestside udgøres mod nord af et 4-etagers hus, der er noget lavere end huset til højre og har facaden pudset op i en mørk, næsten rød okker. Der er 2 fag vinduer i enkle mørke rammer og enkle brede forretningsvinduer i stueetagen.

Til venstre for ejendommen starter den snoede Via di Grottapinta, som ret nøjagtigt gengiver den bue, som i trappertrins opbygning udgjorde tilskuerpladserne i det antikke Pompejus-Teater, på hvilke husene i gaden er bygget.

Plan over Pompejus-Teatret og det moderne gadebillede:

A : Bidental alter - B : Schola collegii fabrum soliarium baxiarium - C : Schola collegii cantorum (?) - 1 : Aedes Veneris Victricis. Kult for guddommene Venus Victrix, Honos, Virtus, Felicitas og Victoria (?) - 2 : Theatrum Pompei - 3 : Arcus Tiberii - 4 : Porticus Lentulorum / Hecatostylum / Porticus ad Nationes - 5 : Porticus Pompeianae - 6 : Lacus - 7 : Arcus Pompei + Statue af Gnaeus Pompeius - 8 : Lacus - 9 : Curia Pompei - 10: Fontæne. Latrin (Forica Pensile) - 11: Aedes Larum Permarinum - 12 : Kolossalstatue af Jupiter - 13: Aedes Feroniae - 14: Aedes Fortunae Huiusce Diei - 15: Aedes Iuturna - 16: Latrin (Forica Grande)

På sydsiden afgrænses pladsen af 2 huse. Det vestligste, nr. 49, med 2 fag vinduer og ret enkel facade. Det stammer fra 1500-tallet og har tilhørt det religiøse broderskab Confraternita di Santa Maria di Monserrato, som det kan ses af en indskrift med broderskabets bomærke på facaden. Bomærket består af et indridset billede af Jomfru Maria (i højre side) med Jesus-Barnet, som i hånden har en stor sav, under hvilken der er tegnet nogle høje eller små bjerge ("monti"); samt af en tekst herunder: "Domus B.M. - Montis Serrati - de Urbe No. IV".

Huset til venstre herfor, nr. 47, som samtidig er hjørnehus til Via dei Chiavari, er fra 1600-tallet. Det har en mere dekorativ facade med de 2 nederste af husets 4 etager i hvidt puds med indridset stenmønster. Samme stenmønster findes i en lodret frise på hushjørnerne. De 3 fag vinduer på førstesalen er ganske små, mens andensalens er høje og indsat i smukt udskårne travertinrammer med vandrette overliggere. Trediesalens vinduer er også høje og bæres af karme, der er udskåret med buer og guirlander. En vandret frise med forskellige stukdekorationer afslutter facaden under det brede tagudhæng. Dekorationerne over døren er bomærke for Ospedale degli Spagnoli, som ejede huset.

Pladsens navn betyder godt nok Satyrernes Plads, men det er ikke den oprindelige betydning, da ordet "satiri" faktisk er en forvanskning af ordet "teatro" og hentyder til de gamle teaterruiner. Dette er i hvert fald en af forklaringerne på Pladsens navn, men andre historikere og sprogfolk har andre forklaringer. Delli (se litt.note forneden) mener således, at "satiri" er en forvanskning af ordet "Satro", som skulle stamme fra Satro-familien, også kaldet de Satri, som ejede et hus med et tårn i dette område. Andre mener, at ordet stammer fra fundet af 2 smukke antikke satyr-statuer af Pan, som oprindeligt stod i anlægget omkring Pompejus-Teatret, men nu findes i Museo Capitolini.

Navnet skal være brugt allerede i 1200-tallet, hvor kilderne i 1296 omtaler et område kaldet "platea Zatri", som var en del af Orsini-familiens besiddelser omkring Campo de' Fiori. Af andre familier med tilknytning til området kan nævnes Tartari-familien og Pichi-familien, ligesom Lante-familien købte et hus i starten af Via di Grottapinta.

I området har der i tidens løb stået flere interessante bygninger med facadebemaling, som siden er forsvundet. Her stod også et af de mange tårne, som udgjorde Roms "skyline" i Middelalderen: Torre della Tofara.

På hjørnet af Piazza dei Satiri og Via di Grottapinta stod engang et hus med en helt speciel facadedekoration. De fleste huse, hvis facader bemaledes i 1500-tallet, havde motiver med grottesker, guirlander, mytologiske scener og lignende, men dette hus var udsmykket med en bibelsk scene: de hellige tre konger som følger stjernen over Bethlehem. Denne Kristi åbenbarelse for kongerne kaldes også for "epifani", et græsk ord der betyder "tilsynekomst" eller "åbenbarelse", og maleriets motiv var valgt som en hentydning til husets ejer, som hed Gregorio Epifani og var skriver ved Curien. Epifani, som stammede fra Firenze, entrerede med en maler fra sin hjemegn. Han hed Vincenzo Tamagni og kom fra San Gimignano (1492-1533). Huset eksisterer desværre ikke længere.

På Piazza dei Satiri stod også tidligere et lille palæ, som ejeren Silvestro Paluzzi i 1529 havde ladet bygge af Vincenzo da Pisa og facadebemale af Baldassarre Peruzzi.

Litteratur om Piazza dei Satiri:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 779-780.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte 2 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione, 1980. ------- side 154, 168, 169, 170.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 243.
www.fontanelle.org: Fontanella in: Piazza dei Satiri, 50, 00186 Roma.
Info.roma: Piazza dei Satiri, Roma.