I Kirken Santa Maria in Monticelli er bevaret 2 gamle gravsten fra slutningen af 1300-tallet og begyndelsen af 1400-tallet.

Den ældste gravsten (foto til venstre) er over en uidentificeret mand, der døde i 1382. Navnet Vasco er flere steder indridset på stenen med forskellige stavemåder og grammatiske bøjninger; måske er der tale om flere familiemedlemmer af Vaschi-slægten, hvis våben også ses på stenen. (læs mere nedenfor)

Den yngre sten (foto til højre) stammer fra omkring 1430-1440 og ansås tidligere for at være over en kvinde ved navn Gregoria Rusticelli. Den anses dog nu for at være over en mand, en ældre slægtning af Rusticelli-familien, måske den Antonio Rusticelli, der bestred hvervet som Conservatore i 1431 og 1443. (se foto af Alvaro de Alvariis) (læs mere nedenfor)

Den ældste sten er indmuret i østvæggen i Klostergården til venstre for Kirken. Den blev flyttet hertil efter en renovering i 1975-1976, hvor den blev fundet i kirkegulvet. Der er tale om en 3 1/2 cm høj sten i hvidt marmor med en flade på ca. 225 x 55 cm. Dekorationen er udført i relief og består af en mandlig figur, der ligger med hovedet på skrå på en pude med kvaster. Han er iført en turbanlignende hat og en omfangsrig kjortel, der går næsten ned til anklerne. Et bælte med spænde holder den sammen. Ærmerne er lange og vide, skoene spidse. Flere steder på kjortel og ærmer er der indhugget tekst, ligesom der er et tekstfelt nederst på stenen. Desværre mangler det meste af stenens kant, hvor der sædvanligvis findes en lang tekst om den afdøde. Den tekst, som man kan udlede af stenens forskellige indskrifter, er derfor ret ufuldstændig.

På pladen forneden står: "Hic req(u)iescit corpus Vasc..... - nobilis civis romani qui ob(iit) - Anno D(omi)ni M CCC LXXXII die..... - mensis Novembris et eor(um) filio(um)" : "Her hviler legemet af Vasc.... - en ædel romersk borger, som døde her - i Det Herrens År 1382 den...... - i November måned og hans søn".

På figurens kjortel kan man læse: "Lagle di Iacovo di Vasco", hvilket må været navnet på et af Vaschi-familiens medlemmer: en "Lagle", søn af Giacopo Vaschi. Teksten, som er skrevet med "Renæssance kapitæler", menes at stamme fra 2. halvdel af 1400-tallet, altså nogenlunde samtidig med Kirkens anden bevarede sten. Nogle forskere mener, at der måske har været en forbindelse mellem de 2 personer.

På kjortelen kan også ses teksten "Cola Vaschi". Et mandsnavn som er skrevet med sengotiske majuskler, brugt omkring år 1400.

Til venstre for den liggende er der med gotiske majuskler skrevet "D(omi)na (..)avola", altså Donna ....vola.

Vaschi-slægten var virksom i Rom i 1300- og 1400-tallet, hvor de havde en familiegrav i det tidligere Cappella di Sant'Angelo i Santa Maria in Monticelli. Det var det første kapel i venstre side, som idag kaldes Cappella della Flagellazione. En Vascus de Vaschis fra kvarteret regione Arenula bestred i 1379 hvervet som Conservatore ved Roms Kommune. Det er muligvis for denne Vascus, at gravstenen er hugget, hvorpå de andre indskrifter er tilføjet senere.

Over den trekantede afslutning foroven er der indridset 2 skjolde med Vaschi-familiens våben, som var en sølvfarvet løve på blå bund. Et diagonalt 4-dobbelt bånd i rødt løb over løven.

Den yngste sten er indmuret i højre sidevæg i endekapellet i højre side, Cappella di Gesù Nazareno. Der er tale om en 3 1/2 cm høj, hvid marmorsten med bredde på 64 cm og en højde på 194 cm. Stenens kant mangler flere steder, men ellers er den i ret god stand.

Dekorationen er udført i relief og består af en mandlig figur, der ligger med hovedet på skrå på en pude med kvaster. Han er iført en turbanlignende hat og en omfangsrig kjortel, der går næsten ned til fødderne, som er stukket i et par spidse sandaler. Ærmerne er lange og vide. To steder på kjortelen er der indhugget tekst, mens den mindetavle, der muligvis har siddet forneden, mangler - ligesom den tekstramme, der sædvanligvis giver en lang fortælling om den afdøde.

Den eneste tekst, der idag er tilbage, sidder på kjortelfolderne, hvor man kan læse "D(omina) Gregoria filia de - Rienzo de Rusticellis" : "Donna Gregoria, datter af Renzo Rusticelli". Teksten er skrevet med "Renæssance kapitæler", som benyttedes i 2. halvdel af 1400-tallet.

Da den afdøde her er en mand, kan teksten altså ikke henvise til ham, men må henvise til et senere begravet familiemedlem. På den ældre sten, som er omtalt ovenfor, ser man netop sådanne indskrifter for senere afdøde familiemedlemmer.

De 2 våbenskjold foroven er tilsyneladende ikke identificerbare. De er delt i 2 felter, øverst ses en fugl og nederst nogle skråtstillede "bjælker" i pelsværk.

Litteratur om Santa Maria in Monticelli - Gravsten:
Die Mittelalterlichen Grabmäler in Rom und Latium von 13. bis zum 15. Jahrhundert. Redigiert von Jörg Garms ... [et al.]. (Publikationen des Österreichischen Kulturinsituts in Rom, II. Abteilung: Quellen, 5. Reihe). Wien, Verlag der Österreichischen Akademie der Wissenschaften, 1981 og 1994.
- 1. Band: Die Grabplatten und Tafeln. ------ side 186-188.