Denne meget krogede og snirklede lille gade, der ligger vest for Via Arenula i kvarteret Rione Regola, går fra Piazza Benedetto Cairoli og Via degli Specchi i nord og mod syd i til start i et næsten parallelt forløb med Via Arenula, hvorefter den drejer mere mod vest og ud for den fra øst kommende lille Via della Seggiola deler sig i 2 grene. Den nordligste drejer ret mod vest og går i nordvestlig retning op til Piazza di San Salvatore in Campo, mens den sydligste fortsætter mod syd, ned forbi Kirken Santa Maria in Monticelli, og krydser Via di San Paolo alla Regola, hvorefter den ender blindt i de gamle Middelalderhuse, der som de eneste af den gamle bebyggelse har fået lov til at blive stående bag det kolossale Palazzo del Ministero della Giustizia.
Gaden, som i tidens løb har undergået flere forandringer på grund af kvarterets sanering, med derpå følgende ny bebyggelse og gadenet, har idag navn efter Kirken Santa Maria in Monticelli, der igen har navn efter det bakkede terræn, "monticello" / "monticelli", som lå her ned mod flodbredden, og som måske skyldtes tildækning af antikke bygningsrester, som det ses så mange steder i Rom. Tidligere eksisterede der også en Piazza di Santa Maria in Monticelli, som var en del af den Piazza Branca, der idag er forsvundet og delvist inkorporeret i Piazza Cairoli og Via Arenula.
Gadens nordligste del, ved nutidens Piazza Cairoli og Via degli Specchi, menes i Antikken at have været en del af det store væddeløbsanlæg Circus Flaminius, der med tiden blev kantet med massevis af søjlegange, altre og templer. Af nogle har man fundet rester og andre kender man fra skriftlige kilder, men området, hvor Via di Santa Maria in Monticelli løber, har ellers ikke budt på særlige fund. Nogle murrester syd for Via della Seggiola (der indtil 1870 hed Vicolo de' Sediari) og så den tværgående antikke gade Vicus Stablarius, en forløber for nutidens Via di San Paolo alla Regola. Sydvest herfor er der derimod udgravet mange husrester - af beboelser, et badeanlæg og adskillige lagerbygninger ("horrea") i området ned mod floden.
I 1536 lod Pave Paul III Via di Santa Maria in Monticelli udrette, så den fik et mere retlinet forløb. I den forbindelse blev et af Giulia Mellini's huse nedrevet, for hvilket hun modtog en kompensation på 200 dukater.
Den 28. November 1555 udskrev Pave Paul IV en skat, der skulle gå til renovering af gaden omkring Kirken, mens Pave Sixtus V i 1587 lod gaden brolægge på stykket fra "San Paolo della Regola" til "Santa Maria in Ponticelli" (sic!).
EN TUR GENNEM NUTIDENS VIA DI SANTA MARIA IN MONTICELLI:
Når man står i den sydvestligste del af Piazza Benedetto Cairoli, ved Via degli Specchi, har man på venstre side af begyndelsen af Via di Santa Maria in Monticelli det store palæ, der dækker hele karréen mellem Pladsens sydside, Via Arenula, Via della Seggiola, og Via di Santa Maria in Monticelli. Denne 5-etagers ejendom, kaldet Palazzo Signori, stammer fra 1700-tallet, hvor Signori-familien lod den opføre. Til venstre for indgangsdøren i nummer 2 sidder en lille indskriftsplade til minde om Baron Hüffer, som bekostede anlægget midt på Pladsen. Her står: "SPQR - area pubblica ridotta - a giardino a spese di - Guglielmo Hüffer - MDCCCXC" : "Senatus Populusque Romanus (det romerske senat og folk - i vore dage: Roms Kommune) - offentlig område omdannet til park bekostet af Guglielmo Hüffer, 1890". Den tyske Baron Wilhelm Hüffer, der var født i Münster i 1821, levede sine sidste 15 år i Rom, hvor han døde i 1895.
Den vestlige sidefacade mod Via di Santa Maria in Monticelli har 10 fag med samme enkle udsmykning og opbygning som de øvrige facader. Her er profilerede travertinrammer om indgangsdørene i nr. 1, 4 og 5, og buede rammer om de gamle portåbninger, der nu rummer en restaurant og forretningslokaler. Muren er pudset op i en okker farve, nogle steder mere velholdt end andre og vandrette, lyse stukbånd løber under vinduesrækkerne, der flere steder på førstesalen har vandrette gavlfelter og over dørene i nr. 4 og 5 er udvidet til at dække over franske altaner. Over tagudhænget gemmer der sig yderligere 2 overbyggede etager fra slutningen af 1800-tallet bag smalle altaner. Disse blev tilført, da hele facaden blev rykket 1 fag ind ved anlægget af Via Arenula.
En lille 2-fags bygning i 3 mindre etager med tagterrasse er klistret op af Palazzo Signori på hjørnet af Via di Santa Maria in Monticelli. Vinduesudseendet på første og andensalen er bibeholdt, mens stueetagen har fået 2 store kvadratiske vinduer i brede, profilerede karme. Huset har 3 fag ud mod den lille sidegade Via della Seggiola, overfor det store Palazzo del Ministero della Giustizia.
På den modsatte side af starten af Via di Santa Maria in Monticelli står på hjørnet af Via degli Specchi Palazzo Fredi, også kaldet Palazzo De Fredis, som stammer fra 1500-tallet, hvor ejeren Felice Fredi i 1506 opdagede Laokoon-statuen, der lå glemt og begravet på hans ejendom, hvis beliggenhed man ikke rigtig kender, men som muligvis lå i nærheden af det antikke vandreservoir Sette Sale på Oppiohøjen. Begejstringen for Laokoongruppen var stor også hos andre end Michelangelo og Pave Julius II ønskede at erhverve den til opstilling i Vatikanet i Cortile del Belvedere, en lukket skulpturhave hvor der allerede stod mange andre berømte antikke statuer. Julius II bemyndigede derfor sin nevø Kardinal Galeotto Franciotti della Rovere til at byde Felice de Fredis 2000 dukater for skulpturen, der derpå blev fragtet til Vatikanet, hvor den stod de næste knap 300 år.
Palazzo Fredi er ret enkelt udsmykket, med smalle lyse stukbånd, det bryder den gule pudsede facade. Hjørnebalkonen mod Via degli Specchi bæres af konsoller fra Antikken og rester af en flad søjle i travertin ses i muren ud mod Via di Santa Maria in Monticelli. Her på hjørnet stod i sin tid en fod i marmor, som i 1871 blev flyttet til Capitol. Mod Via degli Specchi har huset 3 etager og 7 fag med en smuk portal i midten. På dørens overligger står indskriften "Prora et puppis est vivere" : "Livet er (at bevæge sig mellem) forstavn og bagstavn". Mod Via di Santa Maria in Monticelli har ejendommen 4 fag i 3 etager og i stueetagen en enkelt lav indgangsdør i nr. 79.
Palazzo Fredi's facade knækker let mod vest efter de 2 første fag og gaden vider sig på denne måde ud til et lille trekantet torv, der dog ikke har sit eget navn.
Til venstre for Palazzo Fredi står et 4-etagers palæ med høj kælder. Kældervinduerne er højere mod Palazzo Fredi end længere fremme og anskueliggør på denne måde, at terrænet her stiger svagt og at stednavnet "monticelli", "de små høje", ikke er grebet ud af luften. Ejendommen har 3 fag på det første stykke, hvorefter den har et afskåret hjørne med ét bredt fag. Mellem 2 af vinduerne i stueetagen er der i gadenummer 74 indsat en høj smuk portal i travertinramme. En mindre, lav indgang til den høje kælder findes i nr. 75, mens der på det afskårne hjørne i nr. 73 sidder et højt, rektangulært butiksvindue. Facaden er pudset, og i stueetagen er der indridset et fint stenmønster.
Huset trækker sig derpå tilbage med en smallere facade med en portåbning og 2 fag vinduer ud mod en slags indkørsel og en lav garageport mellem denne ejendom og naboejendomnen, som med 4 fag rækker frem mod den vestlige del af Via di Santa Maria in Monticelli. Her er 4 fag vinduer i brede travertinrammer, som på trediesalen toppes af vandrette overliggere over brede felter med blomsterrankerelieffer, mens førstesalens har buede gavlfelter omkring relieffer af muslingeskaller. De 2 høje portaler indrammer både indgange i stueetagen og et vindue på førstesalen. Det drejer sig om Palazzo Panizza, der blev bygget i 1700-tallet og har en smuk portal ud mod den vestlige gren af Via di Santa Maria in Monticelli (se nedenfor).
Det er på dette sted, at Via di Santa Maria in Monticelli drejer mere mod vest og derpå deler sig i 2. Ligefrem for - mod syd - fortsætter den i et lille stykke for derefter at ende blindt i de gamle Middelalderhuse kaldet "Case di San Paolo". Det store Justitspalæ har her afbrudt et ældre gadeforløb og desuden ryddet en stor del af kvarterets gamle bebyggelse. Mod højre - og mod vest - løber Via di Santa Maria in Monticelli derpå videre i nordvestlig retning op til Piazza di San Salvatore in Campo.
Først tager vi turen videre mod syd og krydser dermed den fra øst kommende Via della Seggiola og den mod vest løbende del af Via di Santa Maria in Monticelli, for så at fortsætte med bagsiden af Palazzo del Ministero della Giustizia på venstre hånd (mod øst) og Kirken Santa Maria in Monticelli på højre side (mod vest).
På hjørnet står her - på Kirkens højre side - det smukke gamle klokketårn fra begyndelsen af 1100-tallet (dog lod Pave Paul V (1605-1621) det beskære med 2 etager!). Herefter følger Kirkens facade fra 1715. Kirkens historie går dog - som antydet af klokketårnet - meget længere tilbage og starter måske allerede i 300-tallet. I begyndelsen af 1100-tallet lod Pave Paschalis II bygningen restaurere og dette blev gentaget flere gange gennem århundrederne. Pave Benedikt XIII lod i perioden 1724-1730 Kirken overgå til Ordenen i Padri Dottrinari, som også ejer et kloster og en skole i bygningerne vest for Kirken.
Huset til venstre for Kirkefacaden er trukket lidt tilbage, således at kirkemuren her har fået plads til et fag vinduer i 4 etager, hvoraf det øverste er tilmuret.
Ejendommen her, der kaldes Convento e Scuola dei Dottrinari, er bygget i 1700-tallet og rummer klosteret og skolen tilhørende i Padri Dottrinari, hvis emblem udført i farvet marmor kan ses over døren på nordsiden af Piazza di San Paolo alla Regola (nr.42). Facaden i 5 etager er pudset op i en lys gul farve og hushjørnerne er beskyttede af lodrette rækker af stenkvadre. De 4 fag vinduer er uregelmæssigt fordelt, i stueetagen er der i hver side en mindre dør (nr. 27 og nr. 26) i profileret travertinkarm og herover et vindue i samme slags karm. De 2 midterste fag har lave kældervinduer forneden og herover 2 meget høje vinduer i profilerede rammer og med kraftige vandrette overkarme. Førstesalens vinduer er i enkle profilerede karme - ligesom trediesalens, mens andensalens var vandrette overliggere. Endelig har fjerdesalen små, kvadratiske vinduer under det fremspringende tagudhæng båret af en masse små konsoller.
Denne bygning fortsætter nedad Via di San Paolo alla Regola, der her afbryder husrækken og på sin sydside har den ensformige mur til den gamle klosterbygning Convento dei Padri del 3. Ordine San Francesco Siciliani. Det kaldes idag blot Collegio Siculo eller Convento San Paolo alla Regola og indgangen findes i Via di San Paolo alla Regola nr. 6 lige til venstre for Kirken San Paolo alla Regola. Beboerne var franciskanermunke fra Sicilien, som her oprettede et lille videnscenter med et righoldigt bibliotek indeholdende bøger om filosofi og teologi. Det blev desværre spredt for alle vinde under Den Romerske Republik i 1798-99.
Facaden er næsten helt uden udsmykning pånær en lodret beskyttelsesstribe i stuk på hushjørnet og hjørnet mod Kirkens facade. Bygningen er i 5 etager med 3 fag ud mod Via di Santa Maria in Monticelli og 5 fag mod Via di San Paolo alla Regola. Alle vinduer har brede travertinrammer ligesom de buede portåbninger i stueetagen. Muren er pudset op i en mørk okker farve. I nr. 3 findes en smal indgangsdør under et metalgitter.
Efter denne bygning ender den sydlige gren af Via di Santa Maria in Monticelli i en høj gitterport, der afspærrer Justitsministeriets ejendom fra resten af kvarteret.
Men denne lille sydlige "blindtarm" af en gade rummer dog på dens modsatte østside endnu en interessant seværdighed. Her står vi nemlig overfor de gamle Middelalderhuse, der går under betegnelsen "Case di San Paolo". Der er tale om en lille gruppe bygninger fra 1200-tallet, rester af et meget større kompleks, som blev revet ned i 1913, da Justitspalæet skulle bygges. Nogle af husene har været gamle tårnbygninger. Det gælder det længst til venstre, som er noget overskygget af Justitspalæet. Det har haft en søjlegang forneden, som nu er tilmuret. Samt huset længst til højre. Alle husene har spændende detaljer, vinduesrammer i peperino-marmor, eller særlige dekorationer, loggia'er og buegange. Desværre er der ikke mulighed for at komme indenfor i bygningerne.
Tilbage mod nord, hvor gaden drejer mod vest, nu på vores venstre hånd:
Her har vi nu først klokketårnet og derpå sidemuren til Kirken Santa Maria in Monticelli. Først en 4-etagers mur i 2 fag med vinduer i brede travertinrammer og pudset facade. Nederst sidder en høj, smal dør og over denne et lille tilgitret vindue uden ramme. Ved siden af et større, ovalt vindue i bred ramme. Herefter følger et langt pudset murstykke uden vinduer. Bagved dette gemmer selve kirkerummet sig. For enden af muren sidder et smalt, højsiddende vindue, hvorefter der følger et noget tilbagetrukket murstykke med 2 smalle vinduer i samme højde, samt 2 vinduer med buet overkant en etage nede.
Santa Maria in Monticelli set fra Via della Seggiola. cop.Leif Larsson
På gadens nordside står først, som hjørneejendom, det ovenfornævnte Palazzo Panizza fra 1500-tallet med 5 fag og 4 etager, samt en overbygget tagetage. Stueetagen har kun 3 brede indgange, en høj midterportal i en bred travertinkarm og 2 lavere, men brede portbuer i brede rammer. Over midterportalen er der kraftige konsoller, der på hver side af et våbenskjold bærer en kraftig stenbalkon til andensalens midtervindue, der ligesom de øvrige på denne etage er toppet af store, buede gavlfelter indeholdende relieffer af muslingeskaller. Hvorimod trediesalens vinduer blot har vandrette overliggere over brede felter med blomsterrankerelieffer. Førstesalens vinduer er et kapitel for sig. Der er kun 2 af dem og de er - små og kvadratiske i brede rammer - anbragt ét i hver side, under de yderste fag.
Naboejendommen i 5 etager og 4 fag knækker let i den lystpudsede facade, således, at gaden her snævres noget ind. Der er en indgangdør i nr. 64 og indrettet forretninger i de øvrige 3, som alle tidligere lader til at have været portbuer, der siden er muret til. Vinduerne er uden særlige rammer og facaden uudsmykket bortset fra nogle smalle etageadskillelsesbånd under vinduerne.
Den næste ejendom, som er hjørneejendom til Piazza San Salvatore in Campo, er enkel og uden udsmykning i de to nederste etager, som blot er forsynet med tilgitrede vinduer og døre. Over nogle lidt bredere lyse etageadskillelsesbånd sidder de øvre vinduer i brede, lyse rammer. Her er 4 etager i 6 fag. Hushjørnet er beskyttet af en lodret række stenkvadre. Hovedfacaden ligger ud til Pladsen og er langt mere udsmykket. Ejendommen er det gamle Palazzo de Stellis, som nu er Collegio dei Missionari dello Spirito Santo.
Via di Santa Maria in Monticelli ender her i Piazza San Salvatore in Campo med ovennævnte bygning på nordsiden og på sin sydside en nydelig ejendom som hjørnehus mod Piazza di San Paolo alla Regola. Facaden mod Via di Santa Maria har her i nr. 31 en meget smukt udskåret portal omkranset foroven af guirlander og overflødighedshorn. De høje vinduer på første- til fjerdesalen under det brede, udskårne trætagudhæng er i profilerede stenrammer og hushjørnet har fået forstærkning af flade, brede søjler hele vejen op. Ud for førstesalens vinduer sidder her en stor oval med et Madonna-billede med nogle votivhjerter indsat under det beskyttende glas. Facaden fortsætter langs den smalle nordlige del af Piazza di San Paolo alla Regola med 9 fag herudtil.
Hjørnehuset på Pladsens østside og Via di Santa Maria in Monticelli's sydside har 3 fag og 3 etager - samt en overbygget fjerde etage - ud mod Pladsen og kun ét fag ud mod gaden, hvor det støder op til det bagerste murstykke tilhørende Kirken Santa Maria in Monticelli. En gammel portbue med bred karm i gadenummer 30 er idag indrettet som indgang til en restaurant. Hovedfacaden er derimod ud til Pladsen, men der er ikke gjort meget ud af udsmykningen: lyse stukrammer om vinduer og døre, samt vandrette etageadskillelsesbånd og et bredt, lodret beskyttelsesstykke på hushjørnet.
Litteratur om Via di Santa Maria in Monticelli:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 18.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. - Roma : Newron Compton editori, 1975.
- side 553-554.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. --- side 32, 36, 42.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 - NB:før de nyeste fund --- derfor er f.eks. Circus Flaminius og Crypta Balbi byttet om !!!!! .
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Primo: 1000-1530. 1989. ------ side 16, 26, 228.
Le Strade di Roma / Ckaudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton Compton editori, 2004: Volume 2: E-O.
- side 781-782.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 145, 177, 382.
www.borgato.be: Strade della Roma Papale.
Info.roma: Via di Santa Maria in Monticello, Roma.