|
San Salvatore de Iulia - nu forsvunden kirke - |
Fra et tidspunkt for 1046 til omkring 1638 lå denne lille Kirke i området, hvor Largo Arenula breder sig idag. Den var viet til Frelseren (San Salvatore) og havde tilnavnet de Iulia, måske efter en from kvinde ved navn Giulia, som kan have grundlagt Kirken. Andre historikere mener, at navnet ikke umiddelbart kan forklares. Dette tilnavn brugtes også om den nærliggende lille Kirke, der først var viet til Jomfru Maria og kaldtes Santa Maria in Iulia eller de Iulia. Den viedes senere til Sant'Anna, men beholdt en tid tilnavnet de Iulia. San Salvatore benævnes også nogle gange San Salvatore in Iulia eller San Salvatore de Nilia, som er en forvanskning af Iulia. Første gang vi møder denne Kirke nævnt i dokumenterne er i 1046, men Kirken kan godt have været meget ældre. Her fortælles, at Abbedissen ved Klosteret Santa Maria de Iulia lejer den tilknyttede kirke for 29 år. Kirken nævnes også i en bulle, som Pave Urban III udsendte i 1186, hvori den anføres som en filial af Kirken San Lorenzo in Damaso. Og senere nævnes den som San Salvatore in Nilia i kirkekataloget fra Torino, som udfærdigedes i begyndelsen af 1300-tallet. Den omtales ligeledes i det kirkekatalog, som blev udarbejdet under Pave Pius V i perioden 1566-1572. Her er teksten: "Sta. Anna in Iulia con sto. Salvatore in Iulia - Monastero di monache di S. Benedetto. Chiuso" : "Sant'Anna in Iulia med San Salvatore in Iulia - San Benedetto nonne-kloster: Lukket". I 1538 eller 1638 opslugtes San Salvatore imidlertid af udvidelsen af Klosteret ved nabokirken Sant'Anna. Om Kirkens udseende eller indretning findes der ingen oplysninger.
Litteratur om San Salvatore de Iulia: |