|
|
|
San Salvatore de Domno Campo - nu forsvunden Kirke - Se til venstre for nr. 37 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Denne gamle og nu forsvundne Kirke var viet til Kristus "Frelseren" (Il Salvatore) og havde fra gammel tid tilnavnet "de domno Campo", der skulle minde om den "domno Campo", som i begyndelsen af 900-tallet var Abbed for Klosteret i Farfa (domno = dominus: Herre, her over Klosteret, altså Abbeden). Allerede i 1100-tallet var Kirkens tilnavn imidlertid forkortet til "de Campo" og man tilskrev det Kirkens beliggenhed ved en lille plads, en "campo". Hülsen (se litt.note forneden) angiver en mængde forskellige navneformer: "de do(m) ca(m)po" i Cencio Camerario's kirkekatalog fra 1192, "de Dompcampo" i det katolog, som findes i Paris, "de campo" i Kataloget fra Torino fra ca. 1320. Her angives også, at Kirken har én præst tilknyttet ("Ecclesia sancti Salvatoris de Campo habet 1 sacerdotem"). Formen "de campo" genfindes også i Signorili's kirkekatalog fra ca. 1425, mens Kirken i Pave Pius IV's optegnelse fra omkring 1560 benævnes: "S. Salvatore in onecampo nel rione della Regola". Kirken lå i sin tid omkring hjørnet af nutidens Via Arco del Monte og Piazza della Trinità dei Pellegrini på det areal, hvor Palazzo del Monte di Pietà i 1638 ønskedes udvidet. Til dette formål ofrede man den gamle Kirke, men lod den genopbygge - dog i mindre målestok - lidt længere mod øst ved nutidens Via og Piazza di San Salvatore in Campo. Den gamle Kirke var bygget i basikila-form, det vil sige med et bredere hovedskib og 2 smallere sideskibe og den havde tilknyttet en gravplads, hvoraf man i 1690 fandt rester i Via Arco del Monte. Det var altså Klosteret i Farfa ("Abbazia di Farfa"), som havde rådighed over den gamle San Salvatore, der menes at stamme fra engang i 800-tallet. Den legendariske Abbed Campo/Campone da Farfa veg ikke tilbage for hverken snyd eller bedrag for at udvide Klosterets ejendom, men han stoppede ikke ved dette. I 936 lykkedes det ham at få alle Klosterets mange besiddelser i og udenfor Rom overført i sit eget navn, hvorved han blev en meget rig mand. Dette faldt naturligvis mange for brystet og i 947 sendte Kong Alberico II ham i eksil og tilbagegav godset til dets retmæssige ejer, Abbazia di Farfa. I 1186 udsendte Pave Urban III en bulle, hvori det angives, at San Salvatore hørte ind under den nærliggende kirke San Lorenzo in Damaso. I Cencio Camerario's katalog fra 1192 anføres San Salvatore blandt de kirker, som i anledning af større religiøse højtider modtog gaver fra Paven. I 1500-tallet blev Kirken sognekirke for kvarterets beboere og i 1550 fik broderskabet Confraternita della Santissima Trinità, som var blevet stiftet af San Filippo Neri, tilladelse til at holde deres møder og messer i San Salvatore. I 1563 flyttede broderskabet dog over i San Benedetto alla Regola, der idag kaldes Trinità dei Pellegrini. I 1566 fik Kirken følgende skudsmål i en visitatsberetning: " meget dårlig vedligeholdt og snavset" samt "der er i Kirken nogle kapeller og altre, men de er ikke udsmykket eller forsynet med duge og pynt". I 1638 gav Pave Urban VIII så administratorerne ved Monte di Pietà tilladelse til at udvide deres palæ og i denne anledning rive den gamle San Salvatore in Campo ned. Men han stillede den betingelse, at der hurtigt byggedes en ny kirke med samme navn i nabolaget, og 2 år efter stod der en ny lille Kirke på den østlige side af Palazzo del Monte di Pietà: den Kirke, som vi idag kender som San Salvatore in Campo.
Litteratur om San Salvatore de Domno Campo: |