|
|
Palazzo del Monte di Pietà Piazza del Monte di Pietà 32 Se nr. 37 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Dette store og tunge palæ ligger i Rione Regola i karréen mellem Via degli Specchi og Piazza del Monte di Pietà (mod nord), Via Arco di Monte (mod vest), Piazza Trinità dei Pellegrini og Via di San Paolo alla Regola (mod syd), samt Via og Piazza di San Salvatore in Campo (mod øst). I midten af 1500-tallet havde Santacroce-familien, som var dominerende i dette kvarter, kaldet Contrada Santacroce, bygget et palæ på en mindre del af området, ud for det, der dengang kaldtes Piazza Santacroce eller Piazza San Martinello, en noget mindre udgave af nutidens Piazza del Monte di Pietà. Palæet optog dengang heller ikke hele området op til Via Arco del Monte, ligesom det mod sydøst kun nåede godt og vel ned til den gamle Piazza dell'Olmo, idag kaldet Piazza di San Salvatore in Campo. I 1588 købte Kardinal Prospero Santacroce ejendommen og lod den sætte i stand med hjælp fra arkitekten Ottaviano Nonni, kaldet Il Mascherino. Kardinalen døde imidlertid i 1589 og hans arvinger solgte derpå Palæet til brødrene Settimio og Fantino Petrignani fra Amelia. I 1603 solgtes ejendommen igen, denne gang til den Pavelige Låne- og Pantkasse, Monte di Pietà, som indtil da havde til huse ved Vicolo del Montevecchio / Piazza San Simeone. Efter købet blev arkitekten Carlo Maderno tilkaldt for at udvide ejendommen til højre for den tidligere facade og helt hen til Via Arco del Monte. Samtidig indrettede han et kapel, som blev åbnet for de omkringboende i 1618. De 2 fontæner - den ene i den indre gård og den anden på bygningens facade - skyldes også Maderno, der forøvrigt som medhjælper fik den ganske unge Borromini, efterhånden som arbejdet strakte sig til hans død i 1629. Arbejdet stod således på under ikke mindre end 5 Paver: Clemens VIII (1592-1605), Leo XI (1605), Paul V (1605-1621), Gregor XV (1621-1623) og Urban VIII (1623-1644). Under denne sidste udvidedes den gamle Piazza Santacroce foran Palæet ved nedrivning af nogle huse. Ejendommen kunne således også udvides mod øst og frem til den gamle Piazza dell'Olmo, idag kaldet Piazza di San Salvatore in Campo. Efter Carlo Maderno's død blev ledelsen overtaget af Bartolomeo Breccioli , der imidlertid døde i 1637, hvorefter Francesco Peparelli tog over. Under dennes ledelse fortsatte udvidelsen, blandt andet ved at man i 1638 nedrev den gamle Kirke San Salvatore in Campo, der lå ved Via Arco del Monte men nu blev flyttet til en plads øst for Palæet. I 1639-1641 begyndte Peparelli byggeriet af et nyt kapel i det udvidede Palazzo del Monte di Pietà og efter hans død videreførtes dette arbejde af Giovanni Antonio De Rossi (1655-1660) og senere af Carlo Francesco Bizzaccheri. Kapellet kunne først indvies i 1730! Efterfølgende fortsatte udvidelserne. Nu mod sydvest og Piazza della Trinità dei Pellegrini, hvor facaden blev opført i årene 1735-1740. Den er tegnet af Nicola Salvi. I 1800-tallet fik bygningen tilføjet en ekstra etage.
EN TUR RUNDT OM BYGNINGEN: Hovedfacaden vender ud mod Piazza del Monte di Pietà og den midterste del er den ældste. Her sidder de 2 portaler med indskriften "Mons Pietatis et Depositorum" på overkarmen - og mellem dem murfontænen, som Carlo Maderno tegnede i 1603. Hele huset har 5 etager, men nogle af disse er tilføjet i 1800-tallet. Vinduerne på førstesalen er høje og slanke og indsat i rammer under vandrette overliggere båret af små buede konsoller. Andensalens vinduer er derimod ganske små og lave uden særlig udsmykning. Mellem vinduerne og etagerne sidder et stort relief med nederst en indskriftstavle om indvielsen og øverst en Kristus-skulptur. Det er tegnet af Maderno og her ses også våben for flere Paver: Paul III, som grundlagde Lånekassen, Clemens VIII, som sørgede for at Kassen fik sit nye sæde, samt Kardinal Pietro Aldobrandini, der var Lånekassens protektor i perioden 1602-1621; og tilslut den Romerske Kommunes våben med sit S.P.Q.R. Indskriften lyder: "Clemens VIII pont. max. - Montem Pietatis - pauperum commodo institutum - ne crescentis operis augumentum - loci. praepediret angustia - ex aedibus a Sixto V. p.m. coemptis - in has ampliores transtulit - et beneficiis auxit - anno sal(utis) MDCIIII pontif. XIII - Petro cardinali Aldobrandino - protectore" : "Pave Clemens VIII flyttede - for at for små lokaler ikke skulle forhindre udviklingen af den voksende aktivitet - Monte di Pietà, som er grundlagt for at hjælpe de fattige, fra den bygning, som Pave Sixtus V havde købt, til denne større bygning, som han gav (dertil) flere goder, i det Herrens År 1604, det 13. år i hans Pontifikat, under protektorat af Kardinal Pietro Aldobrandini". Vinduerne i de 2 øverste etager er høje og indsat i enkle rammer uden udsmykning. Nogle smalle vandrette stukbånd løber under vinduerne i stueetagen, samt første-, anden- og trediesalen. De nyere dele af facaden er tilpasset den gamle del med samme slags vinduer - bortset fra at de på førstesalen her ikke har nogen særlig indramning - og vandrette bånd. To lodrette bånd udformet som store sten afgrænser den gamle facade fra de nyere. Til venstre slår facaden et lille knæk for at følge forløbet af Via degli Specchi, hvorudtil der er 6 fag. Over det første fag efter knækket sidder på fjerdesalen et stort ur og på taget en klokkestabel med 2 klokker over hinanden og øverst - i det trekantede gavlfelt - et relief af Kristus i Graven. Bygningens ældste del, som svarer til det gamle Palazzo Santacroce Petrignani og er tegnet af Mascharino men siden ændret, har ialt 6 fag ud til Pladsen og efter det lodrette afgrænsningsbånd følger den sidste del af den nye facade med 4 fag frem til Via Arco di Monte. Facaden ud mod denne gade følger skemaet fra hovedfacaden. Her er 10 fag med 2 indgangsdøre i midten og ingen særlig udsmykning - bortset fra den elegante bue, som har givet gaden navn ("arco" betyder "bue"). Buen, der er bygget omkring 1768 og tegnet af Nicola Giansimoni, gemmer en overgangsbro mellem de 2 bygninger. Den lukkede bro sidder i andensals højde og væggen har kun 1 vindue. Den bæres af en krydshvælvet bue med 4 kraftige konsoller, der vokser ud af husmurene i førstesalens højde. Hushjørnet mod Piazza dei Pellegrini er beklædte med en lodret række af fint tilhugne stenkvadre. Facaden ud til denne Plads er som nævnt ovenfor tegnet af Nicola Salvi og opført i årene 1735-1740. Der er 6 fag synlige, mens resten gemmer sig bag bygningen til højre på Pladsen, som efter en smal passage - bag en smuk port med en enkel portalbue under et svungent gavlfelt med initialer - og under flere høje buer, som med broer i flere etager forbinder ejendommene - går langs Pladsens sydøstside og ud til Via di San Paolo alla Regola. Denne del af ejendommen er nyere og har et meget anderledes udseende. Huset er gulkalket med smalle hvide stukbånd mellem etagerne og lodrette hvide bånd med fint tilhugne stenkvadre langs hjørnerne. Der er 5 etager og 5 fag ud til Pladsen. I midten sidder en smuk, høj, buet portal med en kant af grovere tilhugne kvadre i en grå stenart. Flere små konsoller bærer en lille altan med en dør, som er indsat i en tempelformet ramme med et trekantet gavlfelt. Facaden ud mod Via di San Paolo alla Regola har 12 fag. I mellem de første 2 fag sidder en af de mange 1700-tals tavler, der forbyder henkastning af affald. Det er denne type facade, som vi genfinder i Via di San Salvatore in Campo, hvor der først er 7 fag. Mellem de 2 første sidder igen en af de mange forbudstavler fra 1700-tallet. Det sidste fag har en lille dør i en enkel stenramme. Herefter slår facaden et lille knæk. Et lodret bånd af fint tilhugne stenkvadre marker knækket, hvorefter muren fortsætter med 6 fag ud mod Piazza di San Salvatore in Campo. Midtvejs knækker facaden tilbage igen - og atter markeres det med lodrette "hjørnebånd" af stenkvadre - hvorefter følger 4 nye fag. Og et nyt knæk markeret af et lodret stenbånd efterfulgt af endnu 2 fag, før vi når hjørnet af Via degli Specchi.
INDE I PALAZZO DEL MONTE DI PIETÀ: Ejendommen huser idag en storbank og det er normalt ikke muligt at besøge den. Dog skal Kapellet, der ligger i højre side af den indre gård, være åbent hver søndag kl.10. En lang korridor fører ind til et rum, der er kantet, ovalt med den lange led på tværs. Det er smukt dekoreret med kostbare marmorsorter og marmorreliefer i loftet. Kapellet er tegnet af Carlo Francesco Bizzaccheri omkring 1795. I korridoren, der har tøndehvælvet loft med et relief af Michel Maille, står en buste af San Carlo, udført af Domenico Guidi i 1657. På højre væg ses blandt andet et relief af "Tobias der låner penge til Gabel", udhugget af Pierre Legros, mens en statue af "La Fede", "Troen", er hugget af Francesco Moderati.. Højaltertavlen er et relief af Domenico Guidi forestillende den døde Kristus i armene på sin moder: en "Pietà". På venstre væg er relieffet af "Josef som låner ægypterne korn" udført af Jean Baptiste Theodon. Bag hovedfacaden ud mod Piazza del Monte di Pietà gemmer sig også i gården den anden af de fontæner, som Carlo Maderno tegnede i 1603.
Litteratur om Palazzo del Monte di Pietà: |