|
|
|
|
|
En af byportene i Servius-muren lå på på Monte Celio omtrent på det sted, hvor Kirken Santi Quattro Coronati ligger idag. Der har blandt forskerne været delte meninger om, hvorvidt dette var den Antikkens Porta Querquetulana eller Porta Caelimontana, men idag vælger de fleste at identificere den som Porta Querquetulana. Navnet stammede fra Monte Celio's gamle navn Mons Querquetulanus ("Den egekratbevoksede høj"), da denne i tidlig tid var bevokset med egekrat, inden den blev udbygget og beboet. Servius-muren løb nede fra Piazza della Navicella, hvor den forrige port Porta Caelimontana stod, og fortsatte herfra ind over Esquilinhøjen, over Via Labicana og op på Colle Oppio, hvor Porta Labicana stod omtrent vedå den nuværende Via Iside. Derefter gik den over den nuværende Via Merulana til nutidens Via Carlo Alberto, hvor den næste port, Porta Esquilina, stod ved Via di San Vito og idag kendes som Gallienus-Buen. Porta Querquetulana spændte over Via Tusculana (den nuværende Via dei Santi Quattro) lige øst for den antikke sidevej Via Caelimontana, der gik mod syd til Porta Caelimontana, og lige vest for det sted, hvor Via Tusculana delte sig og løb mod Via Labicana i nord og mod syd ændrede navn til Via Lupanaria, fordi bordellet "Lupanaria" lå her udenfor byporten. Det svarede nogenlunde til det sted, hvor nutidens Via dei Santi Quattro løber ud i Via di Santo Stefano Rotondo lige før Piazza di San Giovanni in Laterano. Porta Querquetulana er også i tidens løb blevet kaldt "Arco di Basile". |
|
|
|
|
|
|
|
|