Mere om Santa Maria in Domnica

HISTORIEN:

På stedet, hvor kirken ligger idag, lå i antikken kasernen for V. Cohortium Vigilum, et politi- og brandkorps knyttet til Monte Celio. Kirken blev rejst på resterne af kaserne-bygningerne, da de ikke mere var i brug, og under restaureringer i 1958 udgravede man ruinerne af et romersk hus fra det 3. århundrede med fresko-dekorationer, måske den nordlige del af kasernen. Tidligere troede man, at ruinerne stammede fra et hus, som Santa Ciriaca havde her, men nyere undersøgelser viser, at denne ejendom lå et andet sted.

Man mener, at kirketraditionen her er meget gammel og måske hentyder tilnavnet "dominica" til dette (på latin betyder "dominicus": "det som hører til Herren", her altså et "Herrens Hus"). I hvert fald berettes der fra det 8. århundrede om et diakoni på dette sted. Diakonierne måtte efter Romerrigets sammenbrud overtage nogle af de funktioner, som den antikke kornforsyning " Annona" havde haft og de udbyggedes, så der i det 8. århundrede var 18 i Rom. De havde kornmagasiner, måske også sygestuer og et kapel og til disse formål kunne resterne af den gamle kaserne glimrende anvendes.

I begyndelsen af det 9. århundrede ombyggedes kirken i karolingisk stil under Pave Pachalis I (817-824) og her fik kirken sin smukke apsismosaik. Under Madonna med barnet er Paven selv afbildet med den firkantede glorie, som angiver at han er i live og mosaikken kan altså ikke være senere end 824. På triumbuens sider ses profeten Elias og Moses, der peger op mod den øverste frise med Kristus blandt apostlene.

Flere restaureringer fulgte i årene efter, i 1288 fik kirken sin klokke, som idag hænger i den smukke kampanile fra 1700-tallet. Under Innocens VIII (1484-1492) restaureredes facaden, som forsynedes med Pavens våbenskjold.

I det 16.århundrede lod kardinal Giovanni de' Medici, den senere Pave Leo X, kirken restaurere og her fik kirken sin smukke portico tegnet af Andrea Sansovino i 1512. En gammel tradition fortæller, at den er bygget af Rafael, men de fleste mener, at det er Sansovino's værk, ligesom han stod for restaureringen af facaden, det nye kassetteloft og vinduerne.

Det var under denne ombygning, at den lille antikke skibsmodel blev opstillet på pladsen udenfor kirken og forsynet med Pave Leo X's våbenskjold på soklen.

Senere restaureringer har ikke ændret meget ved kirken.

EN TUR GENNEM KIRKEN:

Portico'en ved Piazza della Navicella består af 5 buer og indenfor er der 3 indgangsdøre til kirken.

Kirkens grundplan er i hovedtrækkene som i det 9.århundrede med et bredt hovedskib og 2 smalle sideskibe. De 18 søjler som deler skibene, er fra det 4.-5.århundrede.

I venstre sideskib står døbefonten med en fresko fra 1953 af Luigi Brandi: "Battesimo di Gesù" (Kristi dåb). I sideskibene er der også opstillet antikke romerske sarkofager, som er fundet under udgravningerne i krypten. I 1566 blev sideskibene dækket med korshvælvings-lofter, mens hovedskibet fik et kassetteloft i træ, som blev restaureret i begyndelsen af 1800-tallet. Under loftet løber en smuk renæssance-frise med fresker af Perin/Pierino del Vaga efter tegning af Giulio Romano.

Til venstre for apsis er der en marmorblok med indskrift på begge sider, den stammer fra det 9. århundrede.

Den nederste del af apsis er dækket af fresker af Lazzaro Baldi (1623-1709) og ovenover løber en frise med en indskrift fra det 16.århundrede. Den øverste del af apsis og triumfbuen er udfyldt af en gammel mosaik fra det 9.århundrede. 2 røde porfyrsøjler stammer også fra den gamle kirke.

Hvert sideskib afsluttes med en lille apsis, der er dekoreret med fresker fra 1953 af Gisberto Ceracchini og i den venstre apsis står en Kristus-statue af Giovanni Prini (1877-1958).

I krypten er der indmuret rester af middelalderlige skabe i væggen og her står også en stor statue af Giovanni Prini: "Gesù in preghiera nell'Orto".