KIRKENS YDRE:

Komplekset bestående af Kirke og Kloster i flere afdelinger er sammenfiltret til én stor, tung og lukket "klods", som virker både uindtagelig og ugæstfri. Det første var der god brug for, da Komplekset opstod i sin nuværende form, og det sidste skyldes at de nonner, som igennem mange hundrede år har boet her og passet Kirke og et Børnehjem for unge forældreløse piger, levede i klausur, fuldstændigt afsondret fra omverdenen.

Kirkens mure, der til dels består af senantikke rester og dels af murværk fra det 13.århundrede, ses tydeligt fra gaderne, der omgiver Komplekset. Fra Via dei Querceti kan man ses den store apsis, der stammer fra den gamle Kirke og langs Via dei Santi Quattro rejser sig de middelalderlige mure fra Kardinalens Palæ og den tilstødende Præstebolig.

Kirkens indgang ligger på en lille plads på sydsiden af Via dei Santi Quattro. Facadens udseende er fra 1600-tallet, hvor Middelalderens meget lettere portico med 7 buer mellem skiftevis brede, flade søjler og elegante runde søjler med enkle kapitæler, blev muret til. Men allerede i det 13.århundrede havde man bygget en etage ovenpå.

Facaden er uden nogen form for udsmykning, når man ser bort fra en meget ødelagt fresko i det halvcirkelformede felt over porten. Den stammer fra 1690, er malet af Pompilio Pizzi og forestiller de 4 helgerner, Santi Quattro Coronati.

Over indgangsbuen ses det massive klokketårn, som stammer fra 800-tallet. Det har 4 vinduer, adskilt af 3 smalle marmorsøjler søjler, som bærer buerne ovenover. Oprindeligt havde alle 4 sider disse 4 buer, men i Middelalderen ændredes sydsiden (til venstre for pladsen) til kun 3 buer adskilt af flade søjler af tuf og teglsten. Fra starten var tårnet også kalket og freskobemalet i kraftige farver. Dekorationen er nu næsten forsvundet. Det er muligt, at tårnet ikke oprindeligt var bestemt som klokketårn, men fra senmiddelalderen omtales det som sådant.

På det sted, hvor tårnmuren har et firkantet felt i en lidt anden farve, sad fra 1769 til 1912 et stort ur under en buet dekoration, som det kan ses af Achille Pinellis akvarel fra1833. Her kan man også se, hvorledes buerne på dette tidspunkt var muret til.

FØRSTE FORGÅRD:

Gennem porten kommer man ind i den nuværende Kirkes første forgård, som svarer nogenlunde til den gamle Kirkes forgård. Den gamle Kirkes gårdsplads var omgivet af søjlegange på alle 4 sider, men dens udseende idag er væsentlig ændret, da de oprindelige søjlegange havde lidt voldsom skade under normannernes afbrænding af området i 1084. I højre side og for enden af gården opbyggede man i 1600-tallet de høje og lidt kedsommeligt udseende buegange med flade, falske søjler, stukgesimser og pudset væg, samt tilføjede en ekstra etage til brug for Børnehjem og Kloster, hvorfor alle vinduer er tilgitrede.

I venstre side byggedes allerede i 1200-tallet en noget længere bygning på stedet for den gamle søjlegang. Den gav og giver stadig - adgang til Klosteret, hvor nu Ordenen Piccole Sorelle del Agnello har bopæl.

Gårdspladsen er således noget smallere end den var tænkt ved byggeriet i 900-tallet. Men indgangsfløjen er meget lig den middelalderlige efter tilmuring og kalkning.

På etagen over portåbningen har nonnerne deres kapel og her er der i murene rester af de oprindelige åbne buer, som bar tårnet i 900-tallet.

På taget af den modsat fløj, som gennem 3 buer og en port leder ind til næste forgård, havde man på et tidspunkt (i 1200-tallet) en tagterrasse, som senere blev ombygget til en loggia med gotiske vinduer med 5 åbninger adskilte af smalle marmorsøjler og dekoreret med fresker. Denne sal blev senere inddraget til sovesal for Børnehjemmet.

Denne fløj udgjorde også indgangen til den ældste Kirke, hvoraf den første del i 1100-tallet blev omdannet til en ny gårdsplads. I søjlegangens højre side ses 2 fresker fra 1588, hvor marmorarbejdernes lav havde tilladelse til at benytte en del af Kirken og derfor lod denne side udsmykke. Freskerne forestiller Maria's fødsel og Fremstillingen i Templet. Øverst er der rester af en malet indskrift for marmorlavet (Università dei Marmorari).

For enden af søjlegangen er der i venstre side en port ind til nonnernes have og i højre side adgang til marmorarbejdernes gamle kapel, kaldet Cappella eller Oratorio di San Silvestro. På væggen over den smukke travertinportal med indskriften "Statuariorum et Lapicidarum Corpus MDLXX" ses en fresko i senmanieristisk stil forestillende de 4 martyrer. Denne adgang bruges ikke mere, i stedet skal man ind i den næste gård, hvor en dør i højre side leder ind til nonnernes samtalerum, et firkantet værelse kaldet "Stanza del Calendario" på grund af udsmykningen fra 1200-tallet, som for en stor del forestiller en kalender med månedsnavne og de dertil knyttede gøremål.

I rummets højre side er der en dør ind til Cappella di San Silvestro, som også indettedes i 1200-tallet i stueetagen til det kompakte store tårn, Torre Maggiore, som knejser over denne del af bygningen.

Læs mere om Stanza del Calendario og Cappella di San Silvestro!

Den anden forgård var som nævnt oprindeligt en del af selve Kirken med indgang i fløjen mellem de nuværende 2 gårdspladser. I højre og venstre side tilmuredes søjlerækkerne, som ellers adskilte den gamle Kirkes 3 store skibe. Flere steder kan man i murene se de gamle søjler eller rester af bjælkeværk, buer og kapitæler. I højre side foregik tilmuringen i det 13.århundrede, da, rummene bagved blev indrettet til bolig for Kardinalen.

For enden af gården ligger så den nuværende Kirkes facade, som i 1100-tallet blev opført af Pave Paschalis II for at genopbygge en formindsket Kirke efter den frygtelige brand i 1084. Facaden er dog svær at se, fordi der foran står en dyb, dobbelt søjleforhal med 2 gange 3 buer og krydshvælvet loft. Buerne bæres i hver side af flade søjler, mens de 4 midterste er slanke, runde søjler med udskårne kapitæler. Den inderste række er fra Pave Paschalis II's tid med forstærkning i 1588, mens den yderste stammer fra 1628. På etagen ovenover ligger nonnernes kor.

Døren ind til Kirken er indsat i en falsk portal, som er malet på muren med søjler og overliggere og buet gavlfelt med et indsat malerei af Augustinernonner og forældreløse piger som tilbeder helgenerne Santi Quattro Coronati. Til højre for døren er der en indskrift til minde om restaureringen af Kirken, udført af Antonio Munoz i 1914.

KIRKENS INDRE:

Kirkerummets udseende er stort set som da den blev genindviet i sin formindskede udgave af Paschalis II i 1116.

Gulvet er cosmatisk arbejde.

Kirkerummet med apsis:

cop. Leif Larsson

Kirkerummet med apsis:

cop. Leif Larsson

Detalje: Til venstre for apsis står et lille alter:

cop. Leif Larsson

Apsisrunding (nedenfor) og Apsiskuppel (til højre):

cop. Bo Lundin

Den cosmatiske Klostergård som ligger til venstre for Kirken. Heri findes et lille haveanlæg med en nydelig fontæne.

cop. Leif Larsson

Det lille Cappella di Santa Barbara ligger med indgang fra Klostergården. På væggene hænger gipsafstøbninger af en altertavle fra 800-tallet. Originalen hænger inde i det afsondrede Kloster.

cop. Leif Larsson