I det 12. og 13.århundrede arbejdede der i Rom en række tæt forbundne håndværker- og kunsthåndværker-familier, som man idag samler under fællesbetegnelsen Cosmaterne. Navnet er opstået, fordi flere af disse håndværkere bar navnet Cosmas, Cosma eller Cosmatus. Fædre, sønner og sønnesønner, onkler og fætre arbejdede her som arkitekter, billedhuggere, dekoratører og mosaik-kunstnere hovedsagelig med udsmykning af kirker.

De fremstillede bl.a. gulvdekorationer, buegange, bispestole, gravmæler, prædikestole, døbefonte og lysestager udført i marmor og smukke slyngede mosaikbånd.

Meget af det materiale, som de anvendte til deres værker, hentede de fra antikke bygninger og monumenter og bearbejdede derpå disse i deres værksteder, måske opdelt i mindre stykker og genanvendt i de smukke mosaikker.

Selvom Cosmaterne også udførte arbejder udenfor Rom, var deres rødder i denne by og de kaldte sig selv "marmorari romani" : "romerske marmorarbejdere".

De forskellige Cosmater-familier:

De ældste "romerske marmorarbejder", som man kender til, var en vis CHRISTIANUS MAGISTER, hvis navn var indhugget på Kardinal Pietro della Chiesa's grav, som iflg. Università dei Marmorari (se litt.liiste nederst) skal have befundet sig i Kirken Santa Prassede. Graven dateres til omkring 964.

En PAOLO (PAULUS) arbejdede omkring 1106 i Domkirken i Ferentino, sydøst for Rom. Han menes også at have udført gulvene i de romerske kirker San Crisogono, Santa Maria in Cosmedin og Santi Quattro Coronati., samt noget inventar til San Clemente. Hans værksted skal også have udført gulvet i den gamle Peterskirke.

Paolos sønner Johannes, Angelo, Sasso og Pietro fortsatte i deres faders fodspor. De udførte bl.a. i 1148 et ciborium (alter med baldakinagtig overbygning) i Kirken San Lorenzo fuori le Mura, hvor de på indersiden af en af overliggerne indridsede deres signatur: "Johs Petrus Angls et Sasso filii Pauli marmor huius opis magistri fuer" = "Johannes, Petrus, Angelus et Sasso filii Pauli marmorarii huius operis magistri fuerunt" : "Marmorarbejderne Johannes (på italiensk Giovanni), Peter (på italiensk Pietro), Angelus (på italiensk Angelo) og Sasso, sønner af Paulus (Paolo), var mestre for dette værk".

-- JOHANNES (GIOVANNI), søn af Paolo, udførte sammen med sine brødre flere ciborier i perioden 1143-1154, bl.a. i 1148 det i San Lorenzo fuori le Mura, hvor deres navne optræder.

-- PETRUS (PIETRO), søn af Paolo, udførte sammen med sine brødre flere ciborier i perioden 1143-1154, bl.a. i 1148 det i San Lorenzo fuori le Mura, hvor deres navne optræder.

-- ANGELUS (ANGELO), søn af Paolo, udførte sammen med sine brødre flere ciborier i perioden 1143-1154, bl.a. i 1148 det i San Lorenzo fuori le Mura, hvor deres navne optræder. Angelo var far til Nicola, født 1123.

-- SASSO, søn af Paolo, udførte sammen med sine brødre flere ciborier i perioden 1143-1154, bl.a. i 1148 det i San Lorenzo fuori le Mura, hvor deres navne optræder.

------ NICOLAUS DE ANGELO (NICOLA D'ANGELO), født 1123, var søn af Angelus (Angelo di Paolo). Han udførte mange arbejder, men kun få er bevaret til idag. Heriblandt portico'en i Santi Giovanni e Paolo, løvefigurer og nogle felter i gulvet i San Bartolomeo all'Isola, sant påskestagen i San Paolo fuori le Mura. Alt sammen udført mellem 1148 og 1180. På påskestagen satte Nicola sit navn i indskriften "Ego Nicolaus de Angelo cum Petro Bassallecto hos opus complevi": "Jeg, Nicola d'Angelo, fuldførte dette værk sammen med Pietro Bassallectus (Vassalletto)". Nicola døde mellem 1180 og 1185. Han var far til en søn, med hvem han arbejdede i 1170, måske den nedenfornævnte Johannes.

---------- JOHANNES, sandsynligvis en søn af Nicola d'Angelo, arbejdede sammen med sin far i 1170, men efter dennes død i 1180-1185 forlod han tilsyneladende Rom for at arbejde i den sydlige omegn.

LAURENTIUS (LORENZO DI TEBALDO), søn af en ellers ukendt Tebaldo, som dog nok også har været sten- eller billedhugger, virkede i 1162 og 1200 i Rom, hvor han udførte alteret i Kirken Santo Stefano del Cacco og en prædikestol, samt gulv i Santa Maria in Aracoeli. I de mellemliggende år arbejdede han i byerne i Roms omegn. Han døde ca. 1205, men hans værksted videreførtes af sønnen Jacopo. Om samarbejdet mellem disse to vidner en indskrift på den ene prædikestol i Santa Maria in Aracoeli: "Laurentius cum Jacobo filio suo (h)uius operis magister fuit": "Laurentius var mester for dette værk sammen med sin søn Jacobus".

-- JACOBUS (JACOPO, GIACOPO), en søn af ovenfornævnte Lorenzo, kendes fra omkring 1180, hvor han udførte 19 søjler til Kirken San Bartolomeo all'Isola i Rom. To af disse er bevaret og findes i dag i bispetronen i Santi Bonifacio e Alessio. På den ene ses Jacopo's signatur: "Jacobus Laurentii fecit has decem et novem columpnas cum capitelli suis": "Jacopo, søn af Lorenzo, udførte disse 19 søjler med deres kapitæler". Ellers arbejdede Jacopo i en årrække sammen med sin fader Lorenzo i en række byer i omegnen, men i 1205 stod han alene for restaureringen af San Saba, hvor han udførte en ny portal, et nyt gulv og en ny alteroverdækning. Hans navn ses på portalens ramme: "Ad honorem Domini nostri Innocenti III hoc opus Domino Johanni Abate Iubente factum est p(er) manu Magistri Jacobi" : "Dette værk er udført af mester Jacob til ære for Vor Herre Innocens III og Abbed Johannes". Tretten år sener udførte han også, sammen med sønnen Cosmas, portalen til San Tommaso in Formis. Man mener, at han døde omkring 1220.

------ COSMAS (COSMA), født omkring 1190, var søn af ovennævnte Jacopo og videreførte faderens værksted efter dennes død omkring 1220. Også han arbejdede både i Rom og i byerne i omegnen, især i pavebyen Anagni. Han signerede flere af sine værker og oplyste her navnene på sine medhjælpende sønner Luca og Jacopo. I 1235 skal Cosma alene have lavet ciboriet i Santi Giovanni e Paolo. Dette er desværre ikke bevaret.

---------- LUCAS (LUCA), Cosma's efterlevende søn udførte tilsyneladende ikke nogen arbejder i Rom, men kendes fra Civita Castellana og Ferentino, hvor han arbejdede i årene 1230-1235.

En anden af Cosmater-familierne var VASSALLETTO-familien, som flere steder ses at have arbejdet sammen med de andre Cosmater.

BASSALLETTUS - er den første, vi hører om, som bærer af dette navn. Han kendes fra dokumenter, da hans værker i Santa Prassede i 1130 og Santi Cosma e Damiano i 1154 ikke er bevaret. Han var sandsynligvis far til Petrus Bassallettus.

-- PETRUS BASSALLETTUS (BASSALLECTUS / VASSALLETTUS, PIETRO BASSALLETTO), sandsynligvis søn af ovennævnte, menes født omkring 1160 og mange af hans romerske værker er bevaret til idag. Han optrådte første gang omkring 1180, hvor han i San Paolo fuori le Mura sammen med Nicola d'Angelo udførte påskestagen med indskriften "Ego Nicolaus de Angelo cum Petro Bassallecto hos opus complevi" : "Jeg, Nicola d'Angelo, fuldførte dette værk sammen med Pietro Bassallectus (Vassaletto)". Andre værker af Pietro er en løvefigur med indskriften "Bassallectus" i højre side af portico'en ved Santi Apostoli, klostergårdens ene side i San Paolo fuori le Mura (den side ind mod Kirken, 1205-1210, også her med indskrift der nævner Magister Petrus), portico, gulv og bispetrone, samt måske også en prædikestol, i San Lorenzo fuori le Mura (1216-1227), klostergårdens tidligste del ved San Giovanni in Laterano (1220-1225) og en korskranke i San Saba (1225). Denne sidste bærer indskriften "Magister Bassallectus me fecit qui sit benedictus" : "Mester Vassalletto udførte mig, han være velsignet". Værkerne i San Lorenzo og San Paolo udførte Pietro sammen med sønnen Vassallettus. Pietro døde omkring 1225-1230.

Ss.Apostoli: løve, indskrift under forpoterne. cop. Leif Larsson

------ VASSALLETTUS (VASSALLETTO) var søn af Petrus Bassallettus og født i 1195. Han arbejdede i faderens værksted og sammen med denne i San Lorenzo fuori le Mura, hvor de i 1216-1227 udførte en portico, gulvet og en bispetrone, og i San Giovanni in Laterano, hvor de i 1220-1225 opførte klostergårdens første side. I perioden efter faderens død fuldførte Vassalletto alene arbejdet i denne klostergård. og de sidste sider i klostergården i San Paolo fuori le Mura. I San Giovanni er der opsat en tavle med teksten: "Nobiliter doctus hac Vassallectus in arte cum patre cepit opus quod solus perfecit ipse" : "Vassalletto, der er berømt og kyndig i dette håndværk, modtog sammen med sin far denne opgave, som han fuldførte alene" (Lydholm s.130 - se litt.note forneden). Sine sidste kendte værker udførte Vassalletto i Anagni i 1263.

NICOLA VASSALLETTO var en anden marmormester, som arbejdede udenfor Rom. Hans slægtskab med de ovennævnte kendes ikke.

En anden familie af marmorhåndværkere, der virkede i 1100- og 1200-tallet, bestod af medlemmerne RAINERIUS eller RANUCCIUS, PETRUS og NIKOLAUS, og dennes sønner JOHANNES og GUITTO, samt den sidstes søn JOHANNES. De arbejdede dog kun udenfor Rom.

Også mesteren PIETRO DI MARIA kendes kun for sit arbejde med klostergården i Sassovivo i 1229-1233, men kilderne fortæller til gengæld, at delene til klostergården var blevet fremstillet i Rom på et værksted i nærheden af Santi Quattro Coronati for derefter med skib og vogn at være blevet transporteret til opsætningsstedet. Til hjælpere havde Pietro di Maria de romerske marmorarbejdere Nicola di Vassalletto, Alessio di Beraldo, Marco da Roma og Matteo. Om disse ved vi ikke mere, men om Pietro er der fremsat den teori, at han er mester for klostergården ved Santi Quattro Coronati. Dette kloster havde forøvrigt nær forbindelse med sit moderkloster i Sassovivo.

FRATER PASCHALIS ROMANUS var en Dominikanermunk og marmorarbejder, som kendes fra Viterbo, men ifølge en indskrift her var han "romanus", altså "romer". Han virkede i 1286 og har også udført en påskestage, som nu står i Santa Maria in Cosmedin i Rom. Også denne har en identificerende indskrift.

ANDREAS MAGISTER ROMANUS kender man meget lidt til. Han var altså marmormester og romer, men det eneste værk af ham, der er overleveret til idag er korskranken i San Pietro-Kirken i Alba Fucense udenfor Rom, som han har signeret med teksten "Andreas Magister Romanus fecit hoc opus" : "Mester Andreas fra Rom udførte dette værk". Lydholm (se litt.note forneden) skriver: "Af en anden indskrift på samme skranke fremgår det dog også, at han havde hjælp af flere forskellige håndværkere, som vi ikke kender andre steder fra, med navne som Gualterius og Morontus, samt en vis Petrus". I Kirken arbejdede Andreas også sammen med den mere kendte Johannes Guittonis, der ifølge en indskrift på prædikestolen "fik overdraget arbejdet af sin gode kollega Andreas". I Rom skal Mester Andreas sammen med sin søn, der også hed Andreas, have udført det senere forsvundne kor i Kirken Santa Maria in Monticelli. Dette arbejde i marmorplader nævnes udført i 1227. (Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, Vol.1.). Ifølge Pompeo Ugonio (Theatrum Urbis Romae. Historia delle Stazioni. 1588) bar koret en indskriftsplade med teksten "Magister Andreas cum filio suo Andrea hoc opus fecerunt AD MCCXXVII" ("Mester Andreas med sin søn Andreas udførte dette arbejde. Herrens År 1227"). SØNNEN ANDREAS kender man ellers intet til. Måske er han identisk med en Andreas, der nævnes i 1358 som "Andrea marmorario" i et arkiv for Klosteret S. Cyriaci et Nicholai in via lata. (Claussen, Peter Cornelius: Magistri doctissimi romani. side 155-158. - se litt.note nedenfor).

PETRUS ODERISIS (ODERICUS), var sandsynligvis søn af en vis Oderisius Stephani. Han var romer, men arbejdede andre steder, bl.a. i England!. Det er dog muligt, at han har arbejdet sammen med Arnolfo di Cambio på ciboriet i San Paolo fuori le Mura, hvor en Petrus nævnes i indskriften.

Billedhuggeren ARNOLFO DI CAMBIO, der dog ikke selv var romer, var meget inspireret af Petrus Oderisis' gravmæler og af cosmaternes arbejder og dette ses af mange af hans egne værker, hvoriblandt der var flere gravmæler, som han udførte under ophold i Rom, f.eks. gravmælet for Kardinal Riccardo Annibaldi i San Giovanni in Laterano (1277), gravmælet for Kardinal Pantaléon Anchier de Troyes i Santa Prassede (1286), monument for Pave Honorius IV i Santa Maria in Aracoeli (1287), gravmælet for Pave Bonifacius VIII i San Pietro's "grotter" (Grotte Vaticane) (1294-1299). Af andre arbejder i Rom kan nævnes: en statue af Karl af Anjou i Palazzo dei Conservatori (1277), et ciborium i San Paolo fuori le Mura (1285), et alter i Santa Maria Maggiore i Cappella del Prespio (1288-1292), et ciborium i Santa Cecilia in Trastevere (1293). - LÆS MERE OM ARNOLFO DI CAMBIO.

....................
Til venstre: San Giovanni in Laterano: Riccardo Annibaldis grav --- Til højre: Consalvo-gravmælet i Santa Maria Maggiore. Begge: cop. Leif Larsson

En af de sidste Cosmater-familier var MELLINI-familien. Den første med dette navn, som vi hører om, er:

PIETRO MELLINI, som kun kendes som fader til Cosmatus Mellini.

-- COSMATUS (COSMA) MELLINI, også kaldet COSMA DI PIETRO eller COSMA II, søn af Pietro, udførte gulvet i det pavelige Sancta Sanctorum-kapel i 1276. Han efterlod her indskriften "Magister Cosmatus fecit hoc opus" : "Mester Cosmatus udførte dette arbejde". Cosmatus havde 5 sønner: Carlo, Deodato, Jacopo, Pietro og Johannes.

------ CARLO MELLINI (CARLO DI COSMA), søn af Cosmatus, skal have udført en mosaik til Pave Bonifacíus VIII's grav, hvoraf der idag findes rester i Grotte Vaticane. ((Università dei Marmorari - se litt.liiste nederst)

------ DEODATUS (DEODAT, DEODATO) MELLINI (DEODATO DI COSMA), søn af Cosmatus, arbejdede i Santa Maria Maggiore omkring 1290 og udførte gulvet i Kirken San Giacomo alla Lungara sammen med sin broder Jacopo på et tidspunkt før 1293. I Santa Maria in Cosmedin udførte han i 1294 et ciborium, som han signerede således: "Deodat me fec(it)" : "Deodatus udførte mig". På denne tid arbejdede han også i San Giovanni in Laterano. Fragmenter af en bispetrone, et ciborium og et alter kan idag ses i klostergården. På alteret ses indskriften "Magr Deodat fecit hos op" ("Magister Deodatus fecit hoc opus") : "Mester Deodatus udførte dette værk". Gravmælet for Kardinal Casati fra 1287 skyldes muligvis også Deodatus eller hans broder Johannes. Dette gælder også de 2 statuer af San Pietro og San Paolo, mens en knælende pave i et kapel i højre side skal være udført af Deodatus alene. I den nu nedrevne kirke Santa Maria in Campitelli (forgængeren til nutidens kirke) skal Deodatus havde udført et ciborium, som han signerede med teksten "Magister Adeodatus fecit hoc opus". Omkring 1300 lader det til, at Deodatus forlod Rom for at arbejde andre steder.

------ JACOPO MELLINI, søn af Cosmatus, udførte gulvet i Kirken San Giacomo alla Lungara sammen med sin broder Deodato på et tidspunkt før 1293.

------ PIETRO MELLINI, søn af Cosmatus, arbejdede ifølge oplysninger i arkiverne i Santa Maria Maggiore i 1292 og i Santi Bonifacio e Alessio i 1297.

------ JOHANNES MELLINI (GIOVANNI COSMA), søn af Cosmatus, arbejdede især med at fremstille gravmæler. Han har muligvis udført Gravmælet for Kardinal Casati i San Giovanni in Laterano i 1287, men det kan også skyldes hans broder Deodatus. De øvrige romerske gravmæler blev fremstillet i perioden 1296-1304, bl.a. det for Kardinal Consalvo Rodriquez i Santa Maria Maggiore (1299), som er signeret med indskriften "Hoc opis fecit Johannes magistri Cosma civis romanus" : "Dette værk udførte Johannes, søn af mester Cosmatus, romersk borger". Samt det for Kardinal Guglielmo Durante i Santa Maria sopra Minerva (1296), der også er signeret; det for Kardinal de Surdis i Santa Balbina (1302) og sandsynligvis også det for Kardinal Acquasparta i Santa Maria in Aracoeli (1304). Samt muligvis også det for Kardinal Piperno i San Giovanni in Laterano. Måske er Johannes også mester for den smukke gravsten for Munoz de Zamora i Santa Sabina (1300). Johannes var fader til sønnen Lucantonio, med hvem han i 1293 samarbejdede om et alter til San Giovanni in Laterano.

---------- LUCANTONIO MELLINI, søn af Johannes med hvem han i 1293 samarbejdede om et alter til San Giovanni in Laterano.

Endelig kan nævnes SALVIATI-familien, som virkede fra det 12. til det 14.århundrede. Den sidste af denne slægt var:

MAGISTER PAULUS SALVIATI, som i perioden 1405-1417 udførte et gravmæle for Kardinal Carafa i Santa Maria del Priorato, samt et andet for Kardinal Stefaneschi i Santa Maria in Trastevere.

Det var i disse år, at de romerske marmorarbejdere besluttede sig til at danne et lav: Università di Marmorari, som fik sine statutter i 1406. Men da udførtes marmorarbejder efterhånden i en helt anden stil og med anden teknik og cosmaternes æra var ovre.

Litteratur om Cosmaterne:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur Gegenwart / Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker /Herausgegeben von Ulrich Thieme.Leipzig: Seemann 1992-.
Bassan, Enrico: Itinerari Cosmateschi, Lazio e dintorni. Roma, Ministero per i Beni e le Attività Culturali, Istituto Poligrafico e Zecca dello Stato, Libreria dello Stato, 2006. (Itinerari dei Musei, Gallerie, Scavi e Monumenti d'Italia. Nuova Serie, n. 80)
Claussen, Peter Cornelius: Magistri doctissimi romani : Die Römischen Marmorkünstler des Mittelalters. - Stuttgart : Franz Steriner Verlag, 1987. (Forschungen zur Kunstgeschichte und Christlichen Archäologie, 14)(Corpus Cosmatorum 1).
Del Bufalo, Dario: L'Università dei marmorari di Roma : 1406-2006. Roma, "L'Erma" di Bretschneider, 2007.
Lydholm, Ib: De romerske Cosmater : Middelalderens familieværksteder og deres kirkeudsmykninger. - Aaarhus : Aarhus Universitetsforlag, 2012.
Politikens visuelle guide Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 29, 35
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 23, 119(S.Giorgio in Velabro), 123(S.Maria in Aracoeli), 153(S.Maria sopra Minerva), 230(S.Balbina), 249(S.Maria Maggiore), 252(S.Croce in Gerusalemme), 256(S.Giovanni in Laterano), 261(S:Agata dei Goti), 276(S.Lorenzo fuori le Mura)
Zeppegno, Luciano: Le chiese di Roma. Newton-Compton editori, 1975.
- side 34(S.Giovanni in Laterano), 47(S.Paolo fuori le Mura), 49(S.Croce in Gerusalemme), 65(Ss.Quattro Coronati), 71(Ss.Giovanni e Paolo), 78(S.Sabina), 82(S.Saba), 83(S.Balbina), 99-102(S.Maria in Aracoeli), 103(S.Maria sopra Minerva), 107(Ss.Nereo e Achilleo), 114(S.Maria in Cosmedin), 115(S.Giorgio in Velabro), 119(S.Agata dei Goti), 235(Capella di S.Lorenzo/Scale Santa)