På Piazza Celimontana på Monte Celio ligger til højre for kirken Santa Maria in Domnica en mur fra Trinitarordenens kloster forsynet med en meget smuk mosaik over den buede port, der i 1200-tallet førte ind til ordenens hospital. Til hospitalet var knyttet en lille kirke, San Tommaso in Formis, som nu er ombygget i barokstil, men næsten aldrig er åben for besøgende.

Går man ind i parken bagved, Villa Celimontana, kan man herindefra se en sidevæg og den lille apsis til kirken.

Kirken er indviet til San Tommaso og tilnavnet "in formis" har den fået, fordi den lå ved buerne fra Nero's akvædukt. I middelalderen kaldtes alle akvædukter "formae" og ordet brugtes som tilnavn til bygninger, især kirker, der lå i nærheden af akvædukterne.

Trinitarordenen er stiftet af San Giovanni de Matha, som fejres i klosteret og kirken d. 8. februar. Han døde i 1213 i en klostercelle her, den er nu omdannet til kapel for ham. På denne dag er der åbent i både kirke og kloster. Hans medstifter San Felice de Valois virkede mest i deres fædreland Frankrig.

Trinitarernes hovedopgave var at indsamle penge til at frikøbe kristne slaver fra de vantro og mosaikken fra 1218 viser Kristus mellem to frigivne slaver, en hvid og en sort. Denne udsmykning illustrerer det syn som franskmanden Jean de Matha (San Giovanni de Matha) havde, inden han startede sin missionsorden. Den buede port nedenunder bærer en indskrift fra 1218.

Til højre for porten ligger endnu et stykke middelaldermur fra hospitalsbygningen med den gamle gotiske bue og firkantede vinduer. Lidt længere fremme ad vejen Via San Paolo della Croce ligger Dolabella's Bue fra år 10 efter Kristus, denne blev senere indbygget i den ovenfor nævnte Nero's akvædukt, som skulle føre Acqua Claudia videre frem til Oppio-højen. Over buen lå den celle, som husede San Giovanni de Matha i 1209. Man kan komme op til det lille kapel ad en vindeltrappe.

Selve kirken er bygget i det 11.århundrede i forbindelse med kirken Santa Maria in Domnica og i 1209 byggede Giovanni de Matha klosteret for Trinitar-brødrene. I 1925 blev det revet ned, således at kun indgangsportalen med mosaikken af Iacopo og Cosma de Lorenzo blev tilbage.

Seværdigt i kirken er "La Madonna con Bambino e i Santi Francesco e Bonifacio con Bonifacio VIII inginocchiato" ("Jomfru Maria med Barnet og helgenerne Francesco og Bonifacio med den knælende Pave Bonifacius VIII") fra 1574 af Girolamo Siciolante kaldet "Il Sermoneta". Maleriet stammer fra et alter i Peterskirken.

Kirken blev renoveret og fik helt ny facade i det 17.århundrede og i 1971 blev højalteret udsmykket med et maleri af Cesare del Vecchio med motivet "Gesù che manda nel mondo Giovanni de Matha per la redenzione degli schiavi" ("Jesus sender Giovanni de Matha ud i verden for at løskøbe slaverne").

Det Store Skisma, der rystede den Katolske Kirke i årene 1378-1417, kostede Trinitarerne, hvis leder Francesco di Mortignac havde støttet antipaven Clemens VII og derfor blev afsat af Pave Urban VI, deres besiddelser på Monte Celio, som først overgik til Kardinal Orsini og senere i 1389 til Vatikanet.

Trinitarerne opgav dog ikke at påberåbe sig retten til området og under denne kamp mod Vatikanet opkøbte Ciriaco Mattei i 1570 vingårdene rundt om Trinitarernes Hospital og anlagde disse som en smuk have i italiensk stil med nyplantede egetræer som minde om de egetræer, som i antikken havde givet højen navnet Mons Querquetulanus.