|
|
|
Colombario di Tiberio Claudio Vitale / Sepulcrum Tiberii Claudii Vitalis |
|
Denne urnegrav, som opdagedes i 1866, ligger midt i Villa Wolkonsky's store have. Desværre er denne almindeligvis ikke tilgængelig for besøgende, da Villaen idag er residens for den britiske Ambassadør i Rom. Gravpladsen lå ved siden af den gamle vej, Via Caelemontana, som i Antikken løb langs med akvædukten Acquedotto Neroniano, af hvilken man stadig kan se store rester i Villa Wolkonsky og anlægget på den anden side af Via di Santa Croce in Gerusalemme mellem gaderne Via Statilia og Via Grattoni. Området ligger på Esquilinhøjen, ikke langt fra Porta Maggiore. Gravpladsen, som omtales som Colombario di Tiberio Claudio Vitale eller Sepulcrum Tiberii Claudii Vitalis, bestod af rum på omkring 4 x 3 meter, med gulve i marmormosaik, opbygget i 3 etager med indgang lå i den midterste, som havde krydshvælvet loft. Herfra var der en trappe ned til et kælderrum med tøndehvælvet loft og en trappe op til en øvre etage, som man ikke ved så meget om. Den har muligvis haft krydshvælvet tag og været beregnet til afholdelse af middage ved begravelser og de årlige mindedage. Hele komplekset menes at have været 9 meter i højden, hvoraf de 5,40 meter er bevaret. I de 2 underste etager var væggene dækket af nicher til askeurner i forskellige størrelser og med buer eller flade overliggere foroven. Midt på hver væg stod et alter, men ellers bestod udsmykningen kun af nogle teglstensfriser og -kanter på betonvæggene, samt af en enkelt marmorsten med en indskrift til minde om at denne grav var blevet bygget af en vis Tiberius Claudius Vitalis for en anden person med samme navn og dennes familie, der alle bestod af frigivne slaver, hvoraf 2 var arkitekter. De nævnte var: Tiberius Claudius Vitalis, Claudia Primigenia, Claudia Optata og Tiberius Claudius Eutychus, en kejserlig frigiven. De 2 herrer med næsten samme navn var arkitekter. Ifølge Middleton (se litt.note nedenfor) skulle der i graven være fundet nogle marmorrelieffer forestillende bygninger, som Vitalis havde ladet opføre. Han daterer desuden graven til midten af det første århundrede efter Kristus, mens Coarelli (se litt.note nedenfor) er lidt mere præcis med en datering mellem år 41 og 80 efter Kristus. Bernard de Montfaucon (se litt.note nedenfor) forklarer i sin bog fra 1722, at Claudia Primigenia er Tiberius Claudius Vitalis' frigivne og at Claudia Optata er hendes datter, samt at der skulle have været en urne for Vitalis' søn af samme navn, et kun 3 år, 7 måneder og 9 dage gammelt drengebarn, samt en grav for en anden ung dreng, der også hed Tiberius Claudius og var død som 10 1/2-årig. Parker (se litt.note nedenfor) opkaster i sin bog fra 1800-tallet den teori, at Tiberius Claudius Vitalis har været arkitekt for den vandledning, som løber forbi hans grav. På den tid, hvor graven blev anlagt, lå området udenfor den gamle Serviske Bymur og da det var forbudt at begrave de døde indenfor murene, var det i Antikken skik at anlægge gravene lige udenfor bymurene, gerne langs de store veje, som førte fra byen ud i oplandet. Den vej, som Vitalis' grav lå op til, var den gamle Via Caelemontana. Flere andre grave er fundet langs denne vej, men meget få er bevaret. Det drejer sig ud over denne grav også om gravene, som idag ligger på hjørnet af Via Statilia og Via di Santa Croce.
Litteratur og links om Colombario di Tiberio Claudio Vitale: |