Det er ikke en særlig livlig eller spændende gade. Her er næsten ingen forretninger og ikke mange spadserende. Et langt stykke af gaden er på den ene side afgrænset af en høj, afvisende mur, der på det resterende stykke åbner sig for gadens mest interessante element: de mange akvæduktbuer fra vandledningen Acquedotto Neroniano, som afledtes fra Aqua Claudia ved Porta Maggiore for at blive ført ind over Esquilin- og Celio-højene.
Den østligste del af nutidens Via Statilia er en del af et langt gadeforløb fra Antikkens tid, kaldet Via Caelemontana, som kalkeres i nutidens Via Labicana, Viale Manzoni / Via Domenico Fontana og Via Amedeo VIII / Via Statilia. Denne strækning forbandt Colosseum-dalen med byporten Porta Maggiore.
Via Statilia har navn efter den gamle romerske familie Statilii, som i Antikken havde besiddelser i området. Lidt øst herfor har man fundet et urnegravsted for familiens frigivne.
Via Statilia begynder i vest ved Via Emanuele Filiberto. På begge sideraf gaden står her nydelige og velholdte beboelsesejendomme med forskellige facadeudsmykninger, kvadersten, buede vinduesrammer, balkoner, pudsede facader, stukdekorationer og lignende. Nogle af ejendommene omkranses af smalle gårde og haveanlæg, langs fortovene vokser en lille allé med træer og buske.
På højre side i nr. 30 ligger et kontor for politistationen: Questura di Roma. Lige herefter støder sidegaden Via Principe Aimone til fra venstre.
Den velholdte bebyggelse på venstre side fortsætter herefter, men på højre side starter - efter en stor indkørselsport til Questura-kontoret - en høj og kedelig mur, som fortsætter hele vejen op til Via di Santa Croce in Gerusalemme. Det er nordmuren, som omkranser Villa Wolkonsky, der idag er sæde for den britiske Ambassadør i Rom.
På gadens venstre - og nordlige - side står altså en 2-3 elegante beboelseshuse, nærmest villa-agtige bygninger med flere lejligheder i 2-3 etager, indtil endnu en sidegade støder til: Via di San Quintino. Huset her på hjørnet af Via Carlo Emanuele I er til gengæld en mere almindelig og nyere karré med lejligheder i 5 etager og en ikke særligt udsmykket facade.
Hjørneejendommen på den anden side af sidegaden er endnu nyere, et anonymt og kedeligt kontorbyggeri. Hvorefter vi kommer til den brede tværgade Via di Santa Croce in Gerusalemme. Og hertil går Villa Wolkonsky's mur. Men kun næsten, for det sidste lille stykke må den vige for en lavere rød teglstensmur med gitter, som beskytter de udgravede rester af en række grave fra Republikkens tid.
