|
Acquedotto Neroniano - akvædukt KORT FORTALT |
Akvædukten Acquedotto Neroniano, også kaldet Acquedotto di Nerone, som senere også omtales som Arcus Neroniani (Neros Arkader) eller Arcus Caelimontani, har navn efter Kejser Nero, der i perioden 54-68 efter Kristus lod bygge en ca. 2 km. lang sidegren fra akvædukten Aqua Claudia ved lokaliteten Spes Vetus (nutidens Porta Maggiore) til Claudius-Templet på Celiohøjen (heraf tilnavnet Caelimontani). Formålet var primært at bringe vand til Kejserens pragtvilla Domus Aurea, samt til søen og fontænerne i den omgivende park. Acquedotto Neroniano førtes udelukkende frem ovenpå en række buer, som på latin kaldes arcus - heraf navnet Arcus Neroniani. En række sammenhængende bueformede åbninger i mur- eller træværk kaldes "en arkade" - heraf navnet Neros Arkader. Mange af disse buer og arkader står stadig den dag i dag og man kan faktisk følge Acquedotto Neroniano på det meste af dens vej gennem Esquilin- og Celio-områderne. Senere - sandsynligvis under Kejser Domitian (81-96 efter Kristus) - blev akvædukten ført videre over Via di San Gregorio til Palatinhøjen. Desuden blev der lavet en sidegren fra omkring Kirken Santo Stefano Rotondo og over til Aventinhøjen ved Kirken Santa Prisca. En anden gren førtes endog over Tiberen til Trastevere-området, men det skete først i det 3.århundrede. Rester af Acquedotto Neroniano kan ses ved Piazza di Porta Maggiore, i Via Statilia, ved Piazza di San Giovanni in Laterano, i Via di Santo Stefano Rotondo, på Piazza della Navicella og ved Via di San Gregorio.
---------- Se en oversigt over skvædukter i Rom ----------
|
|
|
|
|
|
|
|
|