I området på Esquilinhøjen syd for Porta Maggiore lå i Antikken en ejendom tilhørende Aufidia Cornelia Valentilla.

Det er ikke meget vi ved om dette hus - eller landejendom. Man har fundet rester af en bygning, som stammer herfra. Den dateres til anden halvdel af det 2.århundrede efter Kristus.

Der er fundet en indskrift med ejerens navn: Aufidia Cornelia Valentilla. Hun var muligvis en efterkommer af den Aufidius Victorinus, som var gift me retorikeren Fronto's datter. Fronto boede i en ejendom, som lå i området, hvor tidligere Maecenas' haver lå - mellem den nuværende Via Merulana og Via Leopardi.

Bygningen blev første gang udgravet i 1887, hvor man i området vec akvædukten Aqua Claudia på Via Eleniana fabdt 4 blyvandrør, hvoraf de 3 bar indskriften "plumbarius Valerius Colonicus" - altså blymesterens navn, mens det sidste bar husejerens navn: Aufidia Cornelia Valentilla.

Siden har man udgravet her flere gange, bl.a. i 1920'erne og 1950'erne, hvorved man har kunnet afgrænse bygningens beliggenhed.

Af fund kan nævnes en mosaik i sorte og hvide sten, som delvist blev fjernet i '50erne. Samt i 1955 et hvidt marmorfragment med ejernavnet: "Lic Q Corn f Livnin" og et andet med teksten "Lac Li". Desuden kom flere teglsten med stempler, et stykke af en olielampe og en marmorpiedestal for dagens lys.

De seneste udgravninger i 1996-2008 har blotlagt flere bygningsrester på stedet. Der lader til at være tale om mindst 2 huse, hvoraf det ene måske har indeholdt de tidligere udgravede dele. Efter fundene har man navngivet huset henholdsvis "Domus dei Mosaici" og "Domus dei Ritratti".

Aufidia's domus menes altså at være blevet indbygget i "Domus dei Mosaici", som netop har fået sit navn af de mange smukke gulvmosaikker med blandt andet blomstermotiver.

Undersøgelser har vist, at bygningerne er opført i 3 omgange med hver deres særlige bygningstekniske tegn. Man kan således tale om 3 beboelsesfaser og rekonstruere husets historie derefter. Men først et kort historisk rids:

Oprindeligt lå området langt uden for den gamle Bymur, Servius-Muren, som stammede fra anden halvdel af det 4. århundrede før Kristus. Fra Byporten Porta Esquilina (nutidens Gallienus-Bue ved Via Carlo Alberto) gik vejen ud af Rom og ud i det åbne land. Vejen delte sig i 2: Via Praenestina mod nord og Via Labicana mod syd og langs med dem lå række på række af gravmæler, for det var ikke tilladt at begrave sine døde indenfor Bymuren.

Senere inddroges området til landsteder og bebyggelse og her rejstes det første hus, opført i "opus mixtum" med hjørner i teglsten. Det dateres til anden halvdel af det 2.århundrede efter Kristus og det lå i den nordlige del af området, på det sted hvor man udgravede i 1950'erne. Blandt fundene derfra er en gulvmosaik med blomstermotiv.

I begyndelsen af det 3.århundrede blev området en del af Kejser Heliogabalus' landsted, Horti Spei Veteris. Og Aufidia's domus var nu blot en del af bygningerne på denne ejendom.

Litteratur om Domus Aufidia Cornelia Valentilla:
Borgia, Elisabetta: La Domus dei Mosaici. ---- i : Horti Spei Veteris e Palatium Sessorianaum : nuove acquisizioni da interventi urbani 1996-2008. Parte I-II (Fasti OnLine: Documents & Research, Fold&R 124 og 125). ---- Parte II: side 21f., 32ff.
A Commentary on the Letters of M. Cornelius Fronto / by Michael Petrus Josephus Van Den Hout. Brill, 1999.
- side 53.
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press, cop. 1926.
- side 156.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 114.