|
|
|
Arco di Gallieno : Gallienus-Buen Via di San Vito |
|
Midt i den lille gade Via di San Vito, der løber mellem Largo di Sant'Alfonso ved Via Merulana og Via Carlo Alberto på Esquilinhøjen, står en gammel travertinbue, der spænder over hele gadens bredde og nærmest "vokser ud af" husene på begge sider: et almindeligt beboelseshus på sydsiden og muren ind til den lille Kirke Santi Vito e Modesto på nordsiden. |
|
|
|
|
Buen kaldes idag "Arco di Gallieno" : Gallienus' Bue eller Gallienus-Buen (på latin: Arcus Gallieni), og nogle gange på grund af nabokirken også Arco di San Vito. Den stammer fra Kejser Augustus' tid (31 før Kristus-14 efter Kristus), hvor Kejseren lod den gamle byport i den Serviske Bymur Porta Esquilina genopbygge. Buen bar en indskrift til minde om dette, men den er ulæselig idag. Det gælder næsten også indskriften på den smalle dekorationsfrise, der bæres af Buens hjørnesøjler og minder om en istandsættelse i 262, hvor den romerske borger Marcus Aurelius Victor viede Buen til Kejser Gallienus og dennes hustru Salonina: "Gallieno clementissimo principi cuius invicta virtus sola pietate superata est et Saloninae sanctissimae Aug. Aurelius Victor v e (=vir egregius) dicatissimus numini maiestatique eorum" ("Den udmærkede Aurelius Victor (dedikerer denne Bue til Gallienus, den nådige prins, hvis uovervindelige dyder kun overgåes af hans fromhed/rigtige handlemåde. Og til Salonina, den mest pletfrie Kejserinde. Med den største hengivelse for deres magt og majestæt"). Indskriften, der er i 2 smalle linier, gentages på begge sider af Buen. Lansford (se litt.note forneden) anfører, at dedikationen erstatter den tidligere fra Augustus-tiden, og at hele det øverste stykke af Buen blev renset men ikke udfyldt med en ny indskrift, hvilket skulle indikere, at det egentlig var meningen at her skulle have stået en dedikation til Gallienus' far, Valerian, i anledning af hans sejr over Partherne. Sejren udeblev imidlertid og i stedet blev Valerian taget til fange og henrettet af den fjendtlige hær (i 260 efter Kristus) og projektet med en hyldestdedikation forladt. Kejser Gallienus besad en større landejendom udenfor Bymuren, Horti Liciniani, og for at nå derud, skulle han og hans følge passere Porta Esquilina - hvor han så kunne glæde sig over sin undersåts loyale hyldest. |
|
Gallienus-Buen med Kirken til venstre. Det var denne side, der vendte ind mod byen indenfor Bymuren. Indskriften med dedikationen til Kejseren ses i det smalle dekorationsbånd, der bæres af hjørnesøjlerne. |
Gallienus-Buen med Kirken til højre. Det var denne side, der vendte ud mod det åbne landskab udenfor Bymuren. |
 |
 |
|
Den nuværende Bue er kun én af ialt 3, som udgjorde den gamle Porta Esquilina. Rester af den ene af disse - som iøvrigt var mindre end midterbuen - kan ses i Buens venstre side ind mod facaden til Kirken San Vito. Sidebuerne skal være blevet revet ned i forbindelse med kirkebyggeriet i 1477. (læs mere om den gamle Byport og Servius-Muren) Gennem Byporten passerede den gamle vej Clivus Suburanus, der her løb omtrent som nutidens Via di San Vito. Buen flankeres af høje, flade marmorsøjler med korintiske kapitæler, der som ovenfor nævnt bærer det smalle dekorations- og indskriftsbånd under et bredere felt, som tidligere bar indskriften fra genopbygningen under Augustus. På Buens indersider er der brede flade søjler under nogle gesimser, de bærer selve bue-konstruktionen. Åbningen er 7,16 meter bred, 8,80 meter høj og 3,38 meter dyb. Man mener, at sidebuernes mål har værer 3,45 i bredden, 5,53 i højden og 2,28 i dybden. Richardson (se litt.note forneden) antager, at Aurelius Victor lod Buen udstyre med statuer og en udsmykningsfrise i metal, da man stadig kan se de huller, som kan have båret en sådan. Desuden mener han, at Buens proportioner er således, at den ikke har haft nogen "attika" (dvs. en lav muroverbygning over f.eks. en bue). Buen havde en vis betydning i Middelalderen, hvor den kaldtes "arcus pictus": "den bemalede bue". Man formoder, at bemalingen bestod af fresker med religiøse motiver i forbindelse med den nærliggende Kirke. Nylige restauringer har vist rester af sådanne dekorationer. I Buens øverste punkt ophængte man desuden nøglerne fra Byporten Porta Salcicchia i Viterbo, som var blevet overleveret til Rom som tegn på underkastelse i 1225. De hang her i en jernkæde så længe som til 1825! Gallienus-Buen udgjorde i midten af 1400-tallet grænsen for det område omkring Santa Maria Maggiore, som Pave Nikolaus V havde givet skattefrihed for at fremme salget af vin og fødevarer til pilgrimmene ved Kirken. |
|
----- KORT OVER OMRÅDET I 1577 ------
Litteratur og link om Arco di Gallieno: |