ANNAS ROM GUIDE
Edicola med Sant'Antonio og Jesus-Barnet
på hjørnet af Via di Sant'Antonio all'Esquilino og Via di San Vito

Edicola med Sant'Antonio og Jesus-Barnet på hjørnet af Via di Sant'Antonio all'Esquilino og Via di San Vito

På hjørnet af Via di Sant'Antonio all'Esquilino og Via di San VitoEsquilinhøjen sidder et af mange små gadealtre, edicole sacre, som Rom er så rig på. Her drejer det sig om en en statue af Sant'Antonio med Jesus-Barnet.

Det lille tempelagtige rum, hvori statuen er opstillet, er opsat på gadehjørnet i første sals højde. Det består af en firkantet bund med brede og udskårne kanter, der i hjørnerne er dekoreret som søjlebaser. Herpå står 4 små, snoede søjler med korinthiske kapitæler, der bærer nogle kunstfærdigt udskårne buer under spidse gavle, der er dekoreret med rosetter og kors. I hvert hjørne sidder desuden et lille, spidst tårn. Rummet krones af et højt og spidst tag med rosenguirlander. Hele dette arrangement er i hvidt gips og stuk.

Selve den bemalede helgenstatue er af den traditionelle type, hvor Sant'Antonio er iklædt en brun munkekutte, mens det lille barn, som han bærer på sin venstre arm, er iklædt en blå kjortel.

På "templets" base sidder en kort støbejernsarm med en lille lampe.



Litteratur om Edicola med Sant'Antonio og Jesus-Barnet:
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton Editori, 2.ed.2003.
- side 681.
Chi era costui? : Via S.Vito (ang. via S.Antonio).

Kort over området
Fotos fra Esquilinturen
Seværdigheder i området
Steder i området
Personer med tilknytning til området
Tilbage til Esquilinturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 7.10.2011 og sidst opdateret d. 4.8.2012