|
|
|
|
|
er et ganske kort gadestykke på Esquilinhøjen, der midtvejs mellem Kirken Santa Maria Maggiore og Piazza di Vittorio Emanuele II løber mellem hovedgaden Via Carlo Alberto og ned til Via di San Vito vest for Kirken Santi Vito e Modesto og Gallienus-Buen, som udgør resterne af den antikke Porta Esquilina, en byport i Serviusmuren. Gaden har navn efter Kirken Sant'Antonio Abate, også kaldet Sant'Antonio all'Esquilino, som ligger ovre på den anden side af Via Carlo Alberto. Et gadeforløb som dette har sikkert eksisteret meget længe, som det kan ses af de gamle bykort. På gadens højre side er hjørneejendommen et ret ordinært, pudset lejlighedskompleks med enkle vinduesrammer og ingen særlig udsmykning bortset fra nogle buede indgangsportaler i stueetagen, der optages af butikslokaler. Ejendommen har 9 fag ud mod Via Carlo Alberto og kun ét, bredt fag ud mod Via di Sant'Antonio. Hvorefter der følger nogle lavere bygninger uden udsmykning. I nr.11 kan man se en marmorsten med en indskrift, der kundgør, at bygningen er fritaget for afgifter. En lignende sten kan ses på muren til nr.14. Det drejer sig her om overdragelsen af et stykke jord til kannikerne ved Santa Maria Maggiore. Teksten bærer datoen 23. Maj 1656. Ejendommen herfra og ned til Via di San Vito udgøres af hjørnebygningerne til det tidligere pigehjem Conservatorio delle Viperesche, som har en lang facade ud mod Via di San Vito, hvor også indgangen til den tilhørende lille kirke ligger. Pigehjemmet blev grundlagt i 1668. Hjørnehuset på venstre side er en flot 6-7 etagers bygning med stenkvadre på den nederste del af facaden og på hushjørnet, der er afskåret og stumpt, så der på andensalen er plads til et vindue og højere oppe til et våbenskjold med bånd og guirlander af frugter og blade. Ejendommen, der har 7 fag ud mod Via Carlo Alberto og 2 fag i fuld højde ud mod Via di Sant'Antonio, fortsætter herefter ned ad denne gade med 4 fag i kun 4 etager mod gaden. Den øvrige facade er pudset og der er smukt udskårne rammer om vinduerne, der har forskellig udsmykning for hver etage: buede gavlfelter på andensalen, udsmykkede rammer på trediesalen, vandrette overliggere på fjerdesalen, mens de øvre etager kun har enkle, men brede rammer. De øverste etager gemmer sig tilbagetrukket over et bredt udskåret tagudhæng. Ud for nogle af vinduerne er der desuden opsat balkoner. To andre beboelseshuse i 4-5 etager følger herefter, inden gaden munder ud i Via di San Vito. Det er nydelige huse i 2 etager med stenkvadre nederst og puds på den øverste del af facaden. Vinduerne er anbragt i grupper af 3 mellem flade søjler, der bryder facaden, der yderligere smykkes af rosetter og gavlfelter over vinduesrammerne. På gadehjørnet sidder et meget pyntet gadealter, en lille tempelbygning i gotisk stil med spidse buer og tårne, hvorunder der står en statue af Sant'Antonio med Jesus-Barnet på armen.
Litteratur om Via di Sant'Antonio all'Esquilino: |