Midt på Piazza di San Giovanni in Laterano står der - ud for Laterankirkens sidefacade og Via Merulana en høj ægyptisk obelisk, som kaldes Obelisco Lateranense - Lateran-Obelisken.

Ved obeliskens base opsatte kannikerne ved Laterankirken i 1603-1607 en fontæne, som næsten står på samme plads den dag i dag. Den kaldes Fontana dell'Obelisco Lateranense eller Fontana di San Giovanni.

Dog stod den mere frit, da den blev opsat, således at der var et større mellemrum mellem dens bagside og obeliskens base, hvor den sidste linie i indskriften næsten dækkes af fontænen.

Det er imidlertid ikke den eneste forskel der er mellem fontænen i 1600-tallet og fontænen idag.

Som det kan ses på det øverste fotografi, afsluttes fontænen af en hylde eller platform foroven. Heroppe stod oprindeligt en stor bonzestatue af San Giovanni Evangelista, Evangelisten Johannes, der var fremstillet siddende på en lav stol med en bog i hånden. Statuen skulle være udført af kunstneren Taddeo Landini. På hver side stod en stiliseret bronzelilje, Medici-familiens og dermed Leo XI's våben.

Statuen blev på et tidligt tidspunkt ramt af et lyn, så hovedet blev slået af. Senere blev den i løbet af 1800-tallet helt fjernet fra fontænen for at blive repareret, men det skete aldrig og man ved idag ikke, hvad der er blevet af den.

Fontænen var muligvis tegnet af Domenico Fontana, der havde været Pave Sixtus V's hofarkitekt og stået for anlægget af pladsen og opsætningen af obelisken (en noget besværlig affære - læs mere om dette her). Det er dog også muligt, at det var arkitekten Flaminio Ponzio, der har leveret tegningen.

Det kannellerede fontænebassin i marmor befinder sig på et halvcirkelformet podie med 3 trin. På midten af bagvæggen snor 2 delfiner deres haler, mens de stikker hovederne frem i hver side og spyr en vandstråle ned i kummen. Ovenover er der en lille kumme i form af en konkylie mellem de drager, som sammen med ørnen med de udspilede vinger foroven udgør Borghese-familien - og dermed Paul V's - våben. Mellem disse sidder et firkantet relief med de pavelige tegn: tiara'en og nøglerne. Fontænen kaldes også - efter Borghese-ørnen - Fontana dell'Aquila.

Piazza di San Giovanni in Laterano var hvert år den 23.-24. Juni ramme om den store fest for San Giovanni, hvor romerne samledes om aftenen og natten for at spise snegle, hygge sig , synge og drikke i de mange osterier og taverner, der lå rundt om pladsen. Det fortælles, at deltagerne også kunne finde på at tage bad i fontænen, fordi dens vand havde ry for at kunne holde hekse og forbandelser væk. Natten kaldes på italiensk netop "notte delle streghe", "heksenes nat" og svarer jo til vores Sankt Hans, hvor vi også ønsker vores hekse langt væk.

Fontænen blev påbegyndt under Pave Clemens VIII, som i 1594 overlod Lateran-kannikerne 6 unzer vand til at dette formål. I 1603 overlod Paven yderligere 5 unzer til kannikerne, som til gengæld påtog sig at betale for opførelsen. Men Pavens del i foretagendet blev ikke glemt, han fik sit emblem med en bjælke af fortløbende malteserkors i den smalle frise under den æg-dekorerede hyldekant. Fontænen blev færdig i 1607 under Pave Paul V og det er derfor hans emblem, som blev det mest markante.

Ifølge Morton (se litt.note nedenfor) forsynedes fontænen oprindeligt med vand fra akvædukten Acqua Felice, hvilket i nyere tid er blevet ændret til Acqua Pia Marcia.

Litteratur om Fontana dell'Obelisco Lateranens:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 445.
Guide Rionali di Roma : Rione I - Monti. --- Parte I. A cura di Liliana Barroero. Roma : Fratelli Palombi Editori, 1982.
- side 60, 61.
Ilari, Annibale: Costantiniana Arcibasilica in Laterano : Guida storico-bibliografica. Laterano, 2000.
- side 62.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.37.
Lombardo, Alberto: Vedute delle fontane barocche di Roma, attraverso i secoli. (Vedute Urbane). Roma, Palombi Editori/Il Nartece, 2007.
- side 8-11.
Morton, H.V.: Roms fontæner. Nyt Nordisk Forlag, 1973.
- side 231, 253, 254.
Pocino, Willy: Le fontane di Roma. Newton & Compton editori, 1996.
- side 333-337.
Pulvers, Marvin: Roman Fountains : 2000 Fountains in Rome : a complete Collection. Roma, "L'Erma" di Bretschneider, 2002.
- side 652, 653.