|
|
|
|
|
Palæet ejedes af familien Ghislieri, som i det 16. og 17.århundrede havde en del indflydelse i Rom, især da Antonio Michele Ghislieri i 1566 blev valgt til Pave Pius V.
Pius V var pave indtil 1572, men i en række år herefter fortsatte hans grandnevø Michele Bonelli sit virke som Kardinal og også andre familiemedlemmer havde fremtrædende hverv. Også inden sit valg til pave havde Kardinal Antonio Michele opnået fremtrædende poster idenfor Kirken og indflydelse på flere fronter. Og allerede i 1524 havde et andet familiemedlem, Paolo Ghislieri, grundlagt ordenen Congregazione dei Chierici Regolari, kaldet Teatine, sammen med Gian Piero Carafa, Bonifacio de' Colli og San Gaetano da Thieme. Palazzo Ghislieri, familiepalæet, lå i den karré, der udgjordes af gaderne Via Alessandrina, Via Bonella og Via del Priorato. Alle sammen gadenavne, som genkaldte den nye bydels grundlægger og velgører, Pavens grandnevø Kardinal Michele Bonelli, som sin onkel også kaldet Cardinale Alessandrino, fordi han kom fra Alessandria. Det var Kardinal Michele, der havde ladet det før så usunde og sumpede område dræne, således at en ny bebyggelse kunne opstå, og han havde selv bygget sig et palæ i den nordlige del af området, nord for Trajansøjlen. Hele kvarteret - og med det Palazzo Ghislieri - blev revet ned i 1930'erne, da man anlagde den nye fascistiske paradegade Via dell'Impero, nutidens Via dei Fori Imperiali. Litteratur om Palazzo Ghislieri: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|