Palazzo Bonelli

Palazzo Bonelli huser idag Roms præfektur med politikontorer, udstedelse af kørekort, kontor for færdselsbetjente, kontor for flygtninge og indvandrere og lignende og kaldes også Palazzo della Prefettura eller Palazzo della Provincia. Det ligger med hovedindgangen overfor Piazza dei Santi Apostoli i nr.119 på det gadestykke, der af nogle regnes med til Via Cesare Battisti, af andre til Via IV Novembre, mellem gaderne Via di Santa Eufemia, Via dei Fornari og Vicolo di San Bernardo.

Husets mange navne, det kaldes også Palazzo Imperiali og Palazzo Valentini, skyldes dets lange historie med flere ejere og flere om- og tilbygninger, samt tilføjelser af nye ejendomme til palæets kerne.

Før Palazzo Bonelli blev bygget, tilhørte ejendommen familien Boncompagni og stødte op til den sumpede og usunde del af Forumdalen kaldet il Pantano, som Kardinal Michele Bonelli i årene 1567-1570 lod dræne og sanere, således at der kunne opføres en helt ny bydel på området. Mens disse arbejder stod på, købte Kardinalen et af familien Boncompagni's huse, som han lod rive ned for derpå at opføre et nyt palæ til sig selv.

Palazzo Bonelli blev tegnet af arkitekten Francesco Domenico Paganelli (1545-1624), som var Dominikaner-munk ligesom Kardinalen. Huset stod færdigt i 1585 og i 1588 kunne Michele Bonelli flytte ind.

Kardinalen fyldte sit nye hus med en større kunstsamling, der blandt andet talte malerier af Tizian, Lorenzo Lotto, Bassano og Palma il Vecchio.

Da Kardinal Bonelli døde i 1598, blev palæet solgt til familien Imperiali, som omkring årene 1625-1649 lod foretage forskellige mindre ændringer af arkitekten Francesco Peparelli. Senere boede Kardinal Giuseppe Renato Imperiali i bygningen og fyldte den med sin righoldige bogsamling på omkring 24.000 bind. Familien Imperiali, der også var Prinser af Francavilla, udvidede og udsmykkede palæet med udsøgte marmorbeklædninger.

I perioden 1705-1713 lejede Prins Francesco Maria Ruspoli en del af ejendommen mod Via dei Fornari og byggede et teater, som blev meget besøgt. Her gav førende musikere koncerter, blandt andre G.F. Händel, Alessandro Scarlatti og Arcangelo Corelli

I 1752 købte Kardinal Giuseppe Spinelli bygningen af boet efter Kardinal Giuseppe Renato Imperiali, Palazzo Bonelli kaldtes nu Palazzo Spinelli og dets nye ejer bekostede udsmykningen med malerier på første salen og indretningen af biblioteket kaldet "Biblioteca Imperiali" i stueetagen. Biblioteket var åbent for besøgende og sammen med palæet var det samlingssted for tidens intellektuelle og kunstnere og her kunne man for eksempel møde Celestino Galiani, der underviste i matematik på Università della Sapienza eller den tyske arkæolog Johann Joachim Winckelmann.

I slutningen af 1700-tallet eller begyndelsen af 1800-tallet blev palæet købt af bankieren Vincenzo Valentini, der i 1838 lod arkitekten Filippo Navone udfærdige tegninger til et lille palæ, som derpå blev opført bag Palazzo Bonelli mellem de to kirker Madonna di Loreto (mod vest) og Santissimo Nome di Maria (mod øst) som sæde for familiens bankforretning. Samtidig blev hovedhuset renoveret og man bekostede en dyr restaurering af udsmykningen, der i en del af huset er i pompejansk stil. Desuden opbyggede familien en større malerisamling i bygningerne.

I årene 1861-1865 lod Gioacchino Valentini bygge 2 fløje ud mod Via di Sant'Eufemia. Arkitekten på disse var Luigi Gabet, som også tegnede en i 1873-1876 nyopført fløj ud mod Via dei Fornari og Vicolo di San Bernardo. Bygherren var dog denne gang en anden, da familien Valentini i 1873 havde solgt det store kompleks til det nye kongelige administrationsapparat, hvorefter bygningen kom til at huse Amministrazione Provinciale di Roma og fik navnet Palazzo della Provincia.

Indtil for ganske nylig har man antaget, at ejendommen var opført på det sted, hvor det antikke Trajantempel lå. Og området har da også altid været rigt på arkæologiske fund, heriblandt søjler der er blevet genanvendt i andre byggerier. De nyeste udgravninger har imidlertid påvist, at ruinerne under bygningerne og pladsen foran ikke stammer fra en tempelbygning, men derimod fra antikke beboelseshuse. Og allerede i 1980-1981 fandt man 8 meter under det aktuelle gadeplan resterne af et mindre termeanlæg med 7 rum fra midten eller slutningen af det 3.århundrede efter Kristus.

I 1541 tilhørte området med nogle huse og et tårn, som blev revet ned i 1553, Giovanni Zambeccari, som blandt andet solgte søjlerester fra grunden til dekoration af Sala Regia, som blev udsmykket af Pave Paul III. Fra Giovanni Zambeccari overgik ejendommen til familien Boncompagni, som igen solgte den til Kardinal Bonelli, som ovenfor nævnt.