lå på vestsiden af den gamle Via Merulana ab Isis et Serapis omtrent i det område, hvor Via Angelo Poliziano møder Via Merulana i dag, i nærheden af Piazza Dante. Det kaldes også nogle gange for Domus Merulana.

Ejendommen tilhørte den gamle romerske familie Merula, hvoraf vi blandt andre kender en Lucius Cornelius Merula, som Senatet udnævnte til konsul i år 87 før Kristus for at forsvare Rom i borgerkrigen mod Gajus Marius, som imidlertid vandt slaget og indtog byen, hvorefter Merula valgte at begå selvmord hellere end at falde i modstanderens hænder.

Området omkring Domus Merula kendtes som Prata Meruli og Campus Meruli, og det har antagelig strakt sig ned til den nuværende Piazza di San Giovanni in Laterano. Så sent som i årene 590-604 efter Kristus nævner San Gregorio Magno ejendommen i et brev angående et kapel, der skulle have ligget i nærheden.

Merula-familien og Domus Merulana har givet navn til området omkring, der kaldtes Prata Meruli, Campus Meruli og Vallis Merulana. Samt naturligvis til den gamle gade, som løb lidt anderledes end nutidens gade, som også har fået navn efter familien.

Litteratur og links om Domus Meruli:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 229
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 576 (Via Merulana).
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press, cop. 1926.
- side 185.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 131.
Tidsskriftet "Roma - ieri, oggi, domani. 1993, no.57.
- side 29ff.