|
|
|
|
|
Merula var et tilnavn til en gren af Cornelius-slægten, Gens Cornelia, som var en af de førende familier i Antikkens Rom. Tilnavnet betyder egentlig en drosselfugl (f.eks. drossel eller solsort). Familien havde tilsyneladende en ejendom, Domus Meruli, som lå på vestsiden af den gamle Via Merulana ab Isis et Serapis omtrent i det område, hvor Via Angelo Poliziano møder Via Merulana i dag. Området omkring Domus Meruli kendtes som Prata Meruli og Campus Meruli, og det har antagelig strakt sig ned til den nuværende Piazza di San Giovanni in Laterano. På Bufalini's kort fra 1551 angives dalen ud for Lateranet som Vallis Merulana.
Af personer med navnet Merula kender vi: Lucius Cornelius Merula, der var konsul i år 193 før Kristus (sammen med Quintus Minucius Thermus). Han benævnes i kilderne L. Cornelius L.f. Merula, så han var søn af en anden Lucius (Cornelius?) Merula. Den Lucius, som der her er tale om fik tildelt Provinsen Gallia Cisalpina, hvor han bekrigede gallerne og sejrede over dem i slaget ved Mutina (nutidens Modena i Norditalien). Sejren var dog dyrekøbt og hans officerer anklagede ham for ikke at have været tilstrækkelig opmærksom på farerne undervejs til Mutina. Af denne grund nægtede Senatet ham at afholde Triumftog, da han vendte tilbage til Rom. Gnaeus (Cornelius?) Merula, der var legat for Senatet i 162-161 før Kristus. Han fik dette hverv for at mægle i en strid mellem Ptolemaeus Philometor og Ptolemaeus Phuscon om magten på Cypern. Merula endte med at anbefale Senatet at annullere deres aftale med Philometor. Lucius Cornelius Merula, der var Konsul i år 87 før Kristus (sammen med Gnaeus Octavius). Han var flamen dialis-præst og blev valgt til konsul, efter Cornelius Cinna's afsættelse i år 87. Da Marius vendte tilbage til Rom, blev Merula anklaget for uretmæssigt at være blevet konsul. Da han var sikker på at blive dømt for dette, begik han selvmord i Templet for Jupiter Capitolinus ved at skære pulsåren over. (Læs mere om Cornelius-familien). C. Iulius Merula, der tilsyneladende var blandt centumvirerne i Veii omkring år 26 efter Kristus (ILS 6579). Sextus Pompeius Merula, som nævnes på en liste over militærpersoner, fundet i Thebaide. Merula stod tilsyneladende i spidsen for enhedens II. cohorte (ILS 2483). P. Decimius P.l. Eros Merula, der i en indskrift omtales således "medicus clinicus, chirurgus, ocularius; VIvir". P.Decimius var frigiven af sin herrre Eros Merula. I indskriften nævnes blandt andet også det beløb, som han betalte for sin frigivelse: "Hic pro libertate dedit 50.000 HS (dvs. mønten sestertius)" (ILS 7812 og 5369).
Litteratur om Merula-Familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|