ANNAS ROM GUIDE
Domus Spurius Cassius

lå i Antikken på Colle Oppio's sydskråning i det mondæne Carinae-kvarter mellem vejene Clivus Orbius og Porticus Tellurensis, der her mødtes i et skarpt kryds.

Huset tilhørte konsulen Spurius Cassius (5.århundrede før Kristus) og han havde udstyret det rigt. Men da han blev mistænkt for at ville genoplive kongedømmet med sig selv som regent og derfor blev myrdet i år 485 før Kristus, blev hans smukke hus jævnet med jorden og hans ejendele blev overtaget af Statskassen, som af dem lod støbe en bronzestatue af Gudinden Ceres til opstilling i det Tempel for Tellus, som blev opført på Spurius Cassius' grund.


Litteratur om Domus Spurius Cassius:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 61.
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 67.

Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.9.2.2003