lå på Colle Oppio's nordside, på sydsiden af Antikkens Clivus Pullius, hvor den gik over i Clivus Suburanus, lidt vest for det sted, hvor senere helligdommen Santa Lucia in Orphea/in Silice, den nuværende kirke Santa Lucia in Selci ligger.

Oprindeligt lå her på stedet det gamle fisketorv Forum Piscarium samt nogle privatboliger, blandt andet Domus Vedius Pollio, som tilhørte Kejser Augustus' ungdomsven og senere rådgiver Publius Vedius Pollio. Han var meget rig og huset var pragtfuldt og dyrt indrettet. Da han døde i år 19 før Kristus, testamenterede han sin ejendom til Augsutus, som på det tidspunkt forsøgte at dæmme op for privatfolks pragtudfoldelser, hvorfor han lod villaen jævne med jorden og opførte en stor offentlig bygning i stedet.

Det var den første store offentlige bygning i området, opført mellem årene 15 og 7 før Kristus som en stor søjleomkranset hal (porticus) og tilegnet Kejserens Hustru Livia. Det var en rektangulær bygning på ca. 122 x 75 meter med en stor dobbelt buegang og indenfor haver og fontæner. I centrum af haven befandt sig et lille tempel for Concordia ("Ara Concordiae") og på de to langsider var der i midten en firkantet apsis og på hver side af denne en lille buet apsis.

Indgangen lå mod nord ud til Clivus Suburanus, den nuværende Via in Selci, hvorfra man kom ind ad en stor dobbelt trappe.

Augustus' byggeri blev godt modtaget af romerne og udviklede sig til et velbesøgt samlingspunkt i byen.

Syd for Livia's Porticus anlagde Kejser Nero senere sit drømmepalads Domus Aurea (64 efter Kristus), som endnu senere blev overbygget af Kejser Trajan's Termer (104 efter Kristus).

Idag ligger ved siden af Kirken Santa Lucia in Selci Augustinernes Kloster på det sted, hvor søjlehallen lå, og der er ingen synlige rester af Livia's Porticus, men vi kender den fra et fragment af marmorbyplanen fra Kejser Septimius Severus' tid (193-211 efter Kristus): "Forma Urbis".

Litteratur og links om Porticus Liviae:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 215ff.
Borsari, Luigi: Topografia di Roma antica. Ristampa anastatica. Milano, Hoepli, 1897.
- side 134.
Caruso, Giovanni e Rita Volpe: Colle Oppio. Palombi, 1992.
- side 10
Grimal, Pierre: I giardini di Roma Antica. Garzanti, 2000.
- side 179ff.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 105.