ANNAS ROM GUIDE

Monastero delle Suore di San Giuseppe di Cluny
/ Casa di Procura - Istituto "San Giuseppe di Cluny"

Via Angelo Poliziano 38


I Via Angelo PolizianoOppio-højen i Rom ligger indgangen til Kirken San Giuseppe di Cluny ved siden af Klosteret Monastero delle Suore di San Giuseppe di Cluny.

Såvel Kirke som Kloster er tegnet af arkitekten Luca Carimini og opført i perioden 1882-1890 for nonne-ordenen Suore di San Giuseppe di Cluny.

Klosteret dækker den halve karré mellem gaderne Via Angelo Poliziano, Via Carlo Botta og Via Mecenate. Det er et helt kompleks bestående af 2 identiske huse i 5 etager, der rejser sig parallelt med Via Poliziano og Via Mecenate og er forbundet (så komplekset nærmest har form af et fladt H) af én etage lavere midterbygning med en overbygning og et tårn på midten. Ved siden af ejendommen mod Via Poliziano ligger, parallelt med denne og bygget helt op af Klosterbygningen, Kirken San Giuseppe di Cluny. Hele komplekset indhegnes af en mur, nogle steder i lavere højde, der tillader at man kan skimte beplantningen bagved, andre steder høj og utilnærmelig.

Komplekset blev som nævnt bygget som Kloster for Suore di San Giuseppe di Cluny, men det har også haft - og har stadig - andre funktioner: som børnehjem og idag som "kloster-hotel". Den officielle betegnelse idag er "Casa di Procura - Istituto "San Giuseppe di Cluny" - Casa dell'Istituto Religioso Femminile Suore di San Giuseppe - Cluny (S.J.C.) - Casa di accoglienza per pellegrini".

Klosterbygningerne er opført i samme stil som Kirkebygningen, med enkle mure i røde teglsten og raffineret enkel udsmykning af smalle travertinrammer omkring vinduer og smalle travertingesimser som etageadskillere. Denne kontrast mellem travertinrammer, -gesimser,- kapitæler, -balustrader og andre dekorative elementer - og de røde teglsten, som dækker bygningernes mure, er et virkemiddel, som Luca Carimini ofte anvendte i sine bygninger. Travertinrammerne om fjerdesalens vinduer er bredere og rektangulære med udskårne felter og vandrette overliggere. På bygningernes hjørner er der anbragt flade søjler med forskellige typer kapitæler.

Bag en lille mur ligger komplekset lidt tilbagetrukket. Når man kommer fra Via Merulana er der i den første del af muren en indkørselsport og derefter følger et lille sidehus med 2 buer, hvori der er indsat et vindue og en dør. Det er her, i nr.38, at der er adgang til Kirken og Klosteret. En lidt højere mur skærmer de bagvedliggende små haver og gårdspladsen for nysgerrige blikke. På hjørnet ud mod Via Carlo Botta er muren udbygget til en lille barakbygning med forretninger. Bagved denne anes Kirkens femkantede apsis. Mod sidegaden fortsætter den lave mur med forretnings- og værkstedslokaler, og bagved den rejser Klosterbygningen sig, godt skjult.

På hjørnet af Via Carlo Botta og Via Mecenate er grunden optaget af et nydeligt beboelseshus i en helt anden stil. Her er den nedre del af facaden og bygningens hjørner beklædt med stenkvadre. En bred gesims udskiller anden- og trediesalen og et fremspringende, udskåret tagudhæng topper facaden over de 5 etager. Vinduerne er i de øverste fire etager i travertinrammer, enkle på tredie- og femtesalen, mens andensalens og fjerdesalens har store buede gavlfelter.

Lige ved siden af denne ejendom med den nydelige pudsfacade og de udskårne rammer står et højt, mørkt og utilnærmeligt teglstenstårn uden nogen som helst form for dekoration og blot med et tilgitret vindue på første- og andensalen, samt i fjerdesals højde et dobbeltvindue og øverst et kraftigt fremspingende tagudhæng. Til venstre for tårnet står et lille 1-fags hus i 3 etager. Bygningen, som er gadens nr.39, er lidt smallere end tårnbygningen og har kraftig puds på facaden med et mønster af stenkvadre. En høj smal indgangsdør i en smal, profileret marmorramme i stueetagen, et firkantet vindue i en bred marmorramme på førstesalen, og en kraftig marmorbalkon på andensalen. Lidt ovenover taget, som afslutter det lille hus, sidder der på tårnets hjørne en marmorsplade med et relief på begge sider.

Efter denne lille, løjerlige ejendom følger et langt stykke høj stenmur, hvorover man kan se toppen af træerne fra haven indenfor og bagerst den langs gaden parallelt løbende nordlige klosterbygning med 11 fag vinduer i travertinrammer fordelt og udsmykket på samme måde som den sydlige klosterbygning ud mod Via Poliziano.

Muren slutter i en 4 etager høj bygning i 9 fag, som er udsmykket næsten som klosterbygningerne. Dog er travertinvinduesrammerne af enklere udformning her. Bygningen har på sidefacaden, ud til et lille anlæg og indkørsel bag en lav mur, en mindre fremspringende karnapbygning og ender i en skråtstillet sidebygning i samme stil. Bag disse bygninger og mellem de store klosterbygninger ligger en klynge af mindre og lavere småhuse, som muligvis er af ældre oprindelse.

(Se komplekset ovenfra på Bing Maps)

Litteratur om Monastero delle Suore di San Giuseppe di Cluny:
De Guttry, Irene: Guide to modern Rome: from 1870 until today. Edizioni De Luca, 2001.
- side 21.
(1) Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 243.
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 154.
Rendina, Claudio: Guida insolita ai misteri, ai segreti, alle leggende e alle curiosità delle chiese di Roma. Newton & Compton Editori, 2000.
- side 154.
Churches of Rome Wiki: San Giuseppe di Cluny.
Info.roma.it: San Giuseppe di Cluny e Santa Maria di Lourdes.
Vicariatus Urbis: Casa di Procura - Istituto "San Giuseppe di Cluny".
Wikimedia Commons: Category: San Giuseppe di Cluny = fotografier.
Wikipedia: Église San Giuseppe di Cluny (fransk tekst).
Wikipedia: Chiesa di San Giuspepe di Cluny (italiensk tekst).


Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d.. 21.12.2011 og sidst opdateret d. 25.12.2011