ANNAS ROM GUIDE
Santa Maria della Purificazione
(ved Via Merulana)


Da Napoleon's franske tropper besatte Rom i 1809, beslaglagde de det gamle kloster Santa Maria della Purificazione bagved Kirken San Pietro in Vincoli ved Via delle Sette SaleColle Oppio og nonnerne af ordenen "Le Monache della Concezione" blev tvunget til at flytte ud.

De henvendte sig da til Jesuiter-ordenen, der ejede et stort stykke jord (kaldet "Vigna dei Gesuiti" eller "Giardino della Casa Professa dei Gesuiti") på Colle Oppio ud til Via Merulana, hvor Palazzo Brancaccio nu ligger, og fik lov til her at bygge et nyt kloster og kirke på hjørnet af Via Merulana og Via delle Sette Sale (nuværende Viale del Monte Oppio) på et sted, hvor der lå en gammel lagerbygning.

Den nye kirke, der fik samme navn som den gamle, "Santa Maria della Purificazione", havde en enkel, smal facade med flade søjler på siderne og et trekantet gavlfelt foroven og over et vindue over den smalle indgangsdør, der var kronet af et buet gavlfelt. Foran gik en dobbelt stenstrappe fra hver side op til indgangsdøren.

I 1847 opkøbte familien Brancaccio klosteret og i årene 1886-1908 blev det tildels nedrevet og nogle dele inkorporeret i det nye familiepalæ, Palazzo Brancaccio, som de lod opføre ud til Via Merulana og hvori disse dele udgør et rum.


Litteratur om Santa Maria della Purificazione:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton Editori, 1975.
- side 794.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti
- Del 2: side 38, 90.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
- kort nr. 23.
Lombardi, Ferrucci: Roma, le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side (80), 88.

Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.5.1.2003