Ponte Palatino er en af Roms nyere broer, bygget i 1886-1890 efter tegning af Angelo Vescovali og Augusto Polidori som erstatning for den meget gamle og ødelagte Ponte Rotto, hvis rester man kan se lige nordøst for den nye bro.
Ponte Palatino set fra sydvest - Foto: cop. Leif Larsson
Ponte Palatino, der er 155 meter lang og knap 18,5 meter bred, bygget i jern der hviler på 3 kraftige travertinpiller, forbinder Trastevere (mod vest) med området ud for Piazza della Bocca della Verità (mod øst).
Da Ponte Palatino skulle bygges, blev det nødvendigt at rive noget af de gamle bro-ruiner ned. 2 af Ponte Rotto's 3 brobuer blev herved fjernet fra den antikke bro, som har stået her siden Manius Aemilius Lepidus lod den opføre i år 179 før Kristus. Først med bropiller i sten og brodæk i træ, men fra 142 før Kristus ombygget helt i sten af Publius Scipio Aemilianus og Lucius Mummio.
Ponte Palatino er bygget samtidig med de høje digemure langs floden, opført for at hindre Tiberens stadig oversvømmelser af de lavtliggende områder.
Og romerne tog hurtigt den nye bro til sig. Brodækkets jernkonstruktion viste sig at være fortrinligt egnet som skjulested for forbrydere, der blev jaget af politiet, og de brede kørebaner kunne udnyttes til slagsmål mellem gadebander fra de forskellige kvarterer, hvis grænse broen udgør: Rione Trastevere og Rione Testaccio. Der udkæmpedes veritable små krige, hvor ammunitionen udgjordes af stenstykker, hvorfor kampen kaldtes "partita a rocci" eller "sassaiola". Ofte mødtes bandernes ledere ligefrem før slaget for at aftale reglerne.
I det hele taget var beboerne her langs floden stridbare typer med meget kort lunte. Der fortælles for eksempel om en vis mastro Nicola, som en dag, da han gik over broen, blev fornærmet af en gendarm. Nicola, hvis styrke var legendarisk, mistede tålmodigheden og greb fat i gendarmens moustache, ved hvilken han holdt den arme mand hævet ud over kanten af broen, indtil han fik en undskyldning.
Ud over ruinerne af Ponte Rotto, som ses nord for Ponte Palatino, har man også herfra en fin udsigt til udmundingen af den antikke Cloaca Maxima, som ses i flodbrinken mod sydøst.
Ponte Rotto set fra sydøst - Foto: cop. Leif Larsson
Cloaca Maxima set fra Ponte Palatino - Foto: cop. Leif Larsson
Litteratur om Ponte Palatino:
Delli, Sergio: I ponti di Roma. Newton Compton editori, 1979.
- side 109ff.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1982.
- Rione XIII, Trastevere, del 3: side 15, 146, 152, 264.
Tagliaferri, Alberto e Valerio Varriale: I ponti di Roma. 1. edizione. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Quest'Italia. Collana di storia, arte e folclore, 347).
- side 159-170.
Info.roma: Ponte Palatino.
Wikipedia (italiensk tekst): Ponte Palatino.