Trastevere er det gamle kvarter, der ligger "på den anden side af floden", Tiberen, der på italiensk bærer navnet Tevere. Man har idag mange muligheder for at komme over floden og ind i dette gamle, hyggelige og charmerende kvarter. Ikke mindre end 5 broer forbinder Trastevere til kvartererne på flodens østside. Den sydligste findes syd for Monte Aventino og forbinder Via Marmorata med Via di Porta Portese, det er Ponte Sublicio. Noget nordligere findes ud for Piazza della Bocca della Verità Ponte Palatino, der forbinder dette område med det tætbebyggede kvarter bag Lungotevere degli Alberteschi og Lungotevere Ripa. Kort herefter møder man den korte Ponte Cestio, der fra Piazza in Piscinula fører over til Tiberøen, hvorfra Ponte Fabricio fortsætter over til Via del Portico d'Ottavia og det gamle Ghetto-område. Lige øst for øen er spænder den brede Ponte Garibaldi over floden mellem gaderne Via Arenula og Viale Trastevere. Og endelig er der den vestligste bro, Ponte Sisto, der løber mellem Via dei Pettinari og Piazza Trilussa. Og det er netop denne sidste, som vi vil benytte som udgangspunkt for denne tur rundt i Trastevere.

Ponte Sisto (6) blev genopbygget i 1463-75 af Pave Sixtus IV på resterne af en antik bro, som var bygget før år 12 før Kristus af Agrippa, så mange generationer før os har krydset floden på dette sted. Men det er først i de sidste 100 år og lidt til, at de kraftige dæmningsmure langs flodbredden og de brede trafikerede gader bag dem har lagt afstand til synet af bydelen bagved.

Idag træder vi ind på den store, stenflisebeklædte Piazza Trilussa, der som baggrundstæppe har den såkaldte Fontana di Ponte Sisto (4). Pladsen hed tidligere Piazza di Ponte Sisto og her lå engang en soldaterkaserne, der ofte var årsag til tumulter. Bagved var der en trappe og ovenfor denne stod en fontæne, der tidligere havde stået ved Via Giulia. Den blev flyttet hertil i 1898, da Lungotevere-gaderne blev anlagt. Fontænen, som stadig ses her idag, blev bygget i 1613 under Pave Paul V.

Til højre for fontænen ligger et lille hjørne af Pladsen, hvor der under skyggefulde træer står en statue (5) af den romerske digter Carlo Alberto Salustri, som kaldte sig "Trilussa". Den meget levende bronzebuste er udført af Lorenzo Ferri.

Efter Pladsen går der en smal sidegade, den stemningsfulde Vicolo del Quartiere, til højre. Bemærk det lille runde Madonna-relief på muren i andensalshøjde. Men vi følger i stedet gaden til venstre, Via del Ponte Sisto, ned til Piazza San Giovanni della Malva. I nr. 75 ses en Madonna-statue i en niche i muren. Ud til Pladsen står Kirken San Giovanni della Malva (3), som i 1123 omtaltes som Sancti Johannis prope portam, fordi den ligger tæt ved Porta Settimiana (1). I Kirkens Cappella dell'Immacolata er som altertavle opsat et 1500-tals maleri af Madonna med Barnet.

Til venstre for Kirken løber den lille Vicolo dei Moroni, som har navn efter den familie, der beboede området i 1300-tallet. På hushjørnet ved siden af Kirken ses en lille Madonna-buste. På husmuren ved nr. 6, på Pladsens modsatte side, sidder en kunstfærdigt udsmykket stukramme med et maleri af Jesu Fødsel.

Turen fortsætter over Via Benedetta og frem ad Via di Santa Dorotea til Kirken Santi Dorotea e Silvestro (2), som er bygget i 1700-tallet men på rester af endnu en gammel kirkebygning fra før 1100-tallet. For enden af gaden ligger en lille plads foran den gamle byport Porta Settimiana (1), som oprindeligt var en bue, der gav adgang til Kejser Septimius Severus' badeanlæg, men senere blev inkorporeret i Den Aurelianske Bymur.

Lige frem for løber den brede Via Garibaldi opad Gianicolohøjens side. Gaden, der har et Madonna-billede på muren i nr. 3b, har på den første halvdel skygge af 2 rækker høje træer, men efter sidegaden Via del Mattonato stopper beplantningen. Et stykke nede i denne gade kan man på muren ved nr. 22/23 i en lille glasdækket niche se en statue af San Francesco di Sales med Jesus-Barnet på armen.

Hvis man har kræfter til at tage den solbeskinnede Via Garibaldi hele vejen op, kommer man på højre side, og helt oppe før gaden drejer til venstre, forbi Istituto Metodista fra 1888, mens porten i nr. 27 giver adgang til (7) Kirken og Klosteret Santa Maria dei Sette Dolori (der dog normalt ikke er åbent for besøg). Den lange mur, der følger på venstre hånd, skjuler Klosterets område. Hvis man i stedet for at følge Via Garibaldi's sving går lige frem gennem det grønne anlæg og op af den lille trappe, kommer man gennem Parken Bosco Parrasio (8), hvor den litterære forening, Arcadia, mødtes i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Lidt længere mod højre ligger parken Villa Corsini (9).

Længere fremme ad Via Garibaldi kommer man omsider - efter en længere række hårnålesving, hvis ikke det lykkes at finde de smutveje, som ind imellem er anlagt med trapper mellem kørebanens forskellige niveauer - op til Kirken San Pietro in Montorio (10). Den menes bygget før 900-tallet, hvor den første gang nævnes i de skriftlige kilder. Kirken huser mange smukke og gamle malerier og er bestemt et besøg værd - trods den besværlige tilgang. Til Kirken var knyttet et stort Kloster og midt i klostergården findes en lille arkitektonisk perle, det såkaldte Tempietto di Bramante (11), som denne kunstner har bygget på det sted, hvor legenden fortæller, at Sankt Peter led martyriet. I Klosteret har Accademia Spagnola di Belle Arti til huse idag.

Hvis man fortsætter ad Via di Porta San Pancrazio, møder man på venstre hånd først den spanske Ambassade, der bebor den gamle Villa Giraud-Ruspoli (12) og dernæst den store fritstående Fontana dell'Acqua Paola (13), også kaldet "il fontanone", "den store fontæne". Her ender vandledningen Acquedotto Traiano, som Pave Paul V fik genetableret omkring 1610.

Længere fremme ligger på højre hånd Gianicolo-Parken (16) og Villa Aurelia (15), samt for enden af vejen Porta San Pancrazio (14) fra 1854.

Hvis man undlader den lange og noget anstrengende tur ad Via Garibaldi, kan man i stedet nede ved Porta Settimiana (1) dreje til venstre ad Via della Scala til Kirken Santa Maria della Scala (17). Kirken er opkaldt efter det undergørende Maria-billede, Madonna della Scala, sosm findes i det venstre tværskib. Til højre for Kirken ligger Klosteret og det gamle Apotek, som også er åbent for besøgende. Til venstre for Kirken lå et gammelt kapel, som i 1890 blev revet ned for at give plads til en børnehave.

Overfor Kirken løber sidegaden Vicolo del Bologna i en halvcirkel op til Piazza di Sant'Egidio, der ligger, hvor Via della Scala slutter. I sidegaden ses 2 Madonna-billeder i nr. 7 og i nr.37. Nr. 53 er et gammelt tårn, som er bygget om til lejligheder. Nr. 40 er et hus fra 1300-tallet.

Turen i Via della Scala går ellers forbi sidegaderne Vicolo de' Cinque og Via della Pellicia, samt fra modsat side Vicolo del Cedro. For enden af gaden ses på kirkemuren et stort Madonna billede fra 1600-tallet kaldet "L'Assunta di Via della Scala". Ud til den hyggelige plads står Sant'Egidio-Kirkens marmorfacade (18). Den er fra 1600-tallet, hvor den gamle kirke, som stammede fra engang før 1100-tallet, blev genopbygget. Til venstre for Kirken ligger det gamle kloster og senere malariahospital, som idag huser Museo del Folklore e dei poeti romaneschi, nu kaldet Museo di Roma in Trastevere (196). Palæet overfor Kirken er Palazzo Velli (20) fra det sene 1400-tal.

Fra Piazza di Sant'Egidio kan man nyde synet af den gamle mur ind til Kirken Santa Maria in Trastevere (22), hvis hovedindgang nås ved, efter den lille plads Largo Fumasoni Biondi (bemærk på husmuren til højre i andensals højde det noget medtagne gadealter med en fresko af Josef med Jesus-Barnet), at dreje til venstre ad Via della Paglia, forbi Oratorio dell'Arciconfraternita di Maria Santissma Addolorata e Anime Sante del Purgatorio (21), og gå frem til den stemningsfyldte Piazza di Santa Maria in Trastevere med den smukke fontæne (23). Et besøg i Santa Maria in Trastevere er et "must" for enhver Romfarer. Denne meget gamle Kirke stammer fra før år 366 og er sidenhen blevet udbygget og restaureret, samt udsmykket med fantastiske fresker og mosaikker.

Til venstre for Kirken ligger Palazzo di San Callisto (24), hvor de tilknyttede kardinaler residerede. Overfor knejser det store Palazzo Cavalieri (26), som blev bygget i 1543.

Til venstre for Palazzo di San Callisto løber et lille gadestykke kaldet Piazza di San Callisto efter den store plads, som det fører frem til. Her ses på højre side indgangen til Kirken San Callisto (25), der ifølge traditionen skal være bygget på det hus, hvor Pave Calixtus I i 222 led druknedøden som martyr.

Tilbage på Piazza di Santa Maria in Trastevere går vi ned ad vejen til venstre, som fører ned til Piazza di Sant'Apollonia, opkaldt efter en nu forsvundet Kirke. Ud til Pladsen står til gengæld Kirken Santa Margherita (27), der blev grundlagt i 1288 og oprindeligt var viet til Sant'Elisabetta.

Via della Lungaretta er, som navnet antyder, en lang, smal og hyggelig gade, fuld af restauranter og små butikker. Ind i mellem brydes den af andre, små hyggelige gader og stemningsfulde små pladser. På højre side er det Piazza di Santa Rufina, hvor man ved Via dell'Arco di San Callisto - (bemærk her i nr.43 det, som anses fot at være Roms mindste hus! (67) - kommer til en bagindgang til det store Ospedale di San Gallicano (29), som tidligere var spedalskhedshospital. På venstre side derimod er det gyden Vicolo di Santa Rufina, hvor Kirken Sante Rufina e Seconda (28) står på hjørnet med indgang fra Via della Lungaretta nr.92A. Også denne Kirke er gammel og omtales fra begyndelsen af 1000-tallet.

For enden af Via della Lungaretta ligger den lille Piazza Tavani Arquati, hvor vi først kommer forbi Chiesa cristiana Evangelica Battista, bygget i 1887 af engelske baptister. Ved siden af ligger Kirken Sant'Agata (30), som skal være grundlagt af Pave Gregor II i 727 i hans barndomshjem, hvor han efter moderens død oprettede et Kloster.

Ud til den store og travle Piazza Sidney Sonnino ligger Kirken San Crisogono (31), hvorunder der findes nogle særdeles interessante udgravninger fra det 2.-6. århundrede efter Kristus. Kirken er dog bestemt også et besøg værd af andre årsager: blandt andet de smukke fresker og mosaikker.

På den anden side af den trafikerede Viale Trastevere, der til venstre fører ned til floden og Ponte Garibaldi (34B), løber den lille gade Via della VII Coorte, den 7.de Cohortes gade. En Cohorte var i det antikke Rom betegnelsen for en afdeling soldater. Disse havde kvarter rundt omkring i byen og her havde altså den 7.de afdeling sin "vagtstue", den såkaldte Excubitorium (32). Adgangen til udgravningerne findes til højre for gadenr. 7, men der er kun åbent efter foudgående aftale.

Turen drejer nu til venstre ad den lille Via di Monte Fiore, som på den ene side har en række små gamle huse og muligvis en tårnbygning, mens den anden side er revet ned og erstattet af nyt, anonymt byggeri. Ved endnu en gang at dreje til venstre kommer vi gennem Via del Drago og atter ud på Piazza Sidney Sonnino og Viale Trastevere, hvor der på den anden side af Via della Lungaretta befinder sig et meget spændende Middelalderkompleks, Palazzo Anguillara (33). Denne familie var virksom i Rom fra 1000-tallet, men byggede sandsynligvis først i 1200-tallet deres hus med tårn og sidebygninger. I en af disse, Casa di Dante, holder selskabet for Dante-studier til.

Herfra kan man krydse floden ad Ponte Cestio (43) og på Tiberøen besøge Kirken San Bartolomeo all'Isola (45), og måske fortsætte ad Ponte Fabricio (44) og tage en tur rundt i det gamle Ghetto-kvarter.

Bliver man derimod i Trastevere ligger der foran floden og Ponte Garibaldi Piazza G.G.Belli, opkaldt efter en berømt romersk dialekt-digter. En skulptur (34) med fontæne og statue af digteren blev i 1913 opsat på Pladsen.

Til venstre for Pladsen løber sidegaden Via dell'Olmetto, mens Via della Lungaretta fortsætter et lille stykke her på den anden side af Viale Trastevere.Via di Santa Bonosa, der forbinder de 2 gader, har flere interessante gamle huse, samt i muren indmuret nogle antikke søjler. Husene i Via della Lungaretta er også af ældre dato med flotte, brede travertinrammer om portene.

På venstre hånd løber den lille sidegade Vicolo della Luce blandt andre gamle huse og søjlerester. For enden drejer vi til højre ned ad Via della Gensola til den charmerende lille plads Piazza della Gensola, hvor der på den ene side ligger den gamle restaurant Osteria della Gensola (var det mon her, at den danske maler Ditlev Blunck i 1837 forevigede sine kolleger i Rom på maleriet "Danske kunstnere i osteriet La Gensola i Rom" ? Billedet hænger idag på Thorvaldsens Museum).

På den anden side af Pladsen står Palazzo Mattei (40), som udfylder karréen mellem den lille Plads og den større Piazza in Piscinula. Familien Mattei's ejendomme findes flere steder i Rom.

En tur langs floden ad Lungotevere degli Alberteschi fører forbi det sted, hvor det nu nedrevne Torre degli Alberteschi stod (47), og giver udsigt til resterne af den gamle og ødelagte bro Ponte Rotto (46), som står ud for den nye Ponte Palatino.

Området på begge sider af Via della Lungaretta og Via Lungarina er et virvar af små og snoede sidegader og gyder. Fra flodsiden støder Via degli Stefaneschi, Via di Santa Bonosa, Vicolo della Luce, Via og Piazza della Gensola til, mens man på gadens sydside møder Via del Monte Fiore, Via del Drago,Vicolo del Buco (med et kronet 1500-tals Madonna-billede på muren i nr.13), Via dell'Arco de' Tolomei (med Middelalderbuen Arco dei Tolomei (39), Piazza in Piscinula, Piazza Castellani, Via della Scarpetta (med børnhospitalet Ospedale La Scarpetta (38), Via della Botticella og Via dei Vascellari (med den gamle, nu lukkede Kirke Sant'Andrea de' Vascellari (42) og det hus, hvori helgeninden Santa Francesca Romana levede som voksen: Palazzo dei Ponziani (52).

For enden af Piazza in Piscinula findes på højre side Kirken San Benedetto in Piscinula (41). Den er godt gemt, da den ligger tilbagetrukket fra de øvrige huse, nærmest ud til en lille selvstændig plads ved siden af gyden Via in Piscinula. Ifølge traditionen er Kirken bygget på det antikke Domus Aniciorum, den store, rige ejendom, som den velhavende Anicii-familie havde her på stedet. San Benedetto skal have tilhørt denne familie og opholdt sig her, da han boede i Rom. Kirken omtales dog først i kilderne i begyndelsen af 900-tallet, men indenfor fremvises Benedettos celle. På et hushjørne overfor Kirken se et stort Maria-alter, et terracotta-relief af "Mater Misericordiae" under en baldakin.

Gennem Via in Piscinula når man ud til tværgaden Via dei Salumi. Et lille stykke til venstre ses på den anden side den lille gyde Vicolo dell'Atleta, en smal og snoet gade, som afspejler Middelalderens gadebillede, med huse fra den tid (f.eks i nr. 14), og med nyere Renæssancehuse (f.eks. nr.2-4). Huset i nr.14 (37) menes at have bevaret dele af den gamle synagoge, som den jødiske leksikograf Nathan ben Jechiel lod bygge i slutningen af 1000-tallet.

Nået igennem Vicolo dell'Atleta er vi fremme ved Via dei Genovesi, hvor den lange, tykke mur på venstre side skjuler det meste af området tilhørende Santa Cecilia in Trastevere (53), samt Klosteret Casa delle Suore Francescane del Cuore Immacolata di Maria (48). Kirkens apsis kan ses fra tværgaden Via Anicia, hvor der på den anden side rejser sig facaden til Kirken San Giovanni Battista dei Genovesi (36) med dens tilhørende Hospital. Kirken, som en vis Meliaduce Cicala lod bygge i 1400-tallet, har indgang fra sidegaden Via Anicia nr.12. Hospitalsbygningen til venstre blev ligeledes bygget af Cicala på samme tid, men den fungerer ikke som sygehus i dag.

Lidt længere fremme ad Via dei Genovesi løber sidegaden Via della Luce, hvor Kirken Santa Maria della Luce (35) står i gadens nordlige del ved Via della Lungaretta. Den stammer fra et tidspunkt før 1100-tallet og kaldtes oprindeligt San Salvatore della Corte.

Men vi går i stedet tilbage ad Via dei Genovesi og forbi Via di Santa Cecilia, videre ud ad Via Augusto Jandolo. For enden ses den gamle facade og den smukke kampanile til Kirken Santa Maria in Cappella (49). Kirken stammer fra 1000-tallet, ja måske tidligere. Men fra slutningen af 1300-tallet knyttedes den til det hospital (50), som Andreozzo Ponziani (Santa Francesca Romana's svigerfader) grundlagde og viede til Il Salvatore ("Frelseren"). Kirke og Hospital er for nyligt blevet restaureret og åbnet for besøgende. Det er et spændende kompleks og den store, smukke indre gårdhave bidrager til den særlige atmosfære. Komplekset går helt ned til gaden langs flodbredden, Lungotevere Ripa, og det var på dette sted, at den antikke bro Ponte Sublicio (51) ledte folk over floden. Broen, der muligvis var den ældste i Rom, blev i 1878 sprunget i luften for at fohindre "flaskehalse" i strømmen.

Fra Santa Maria in Cappella går turen til venstre, ad Vicolo di Santa Maria in Cappella ned til den charmerende og stemningfulde Piazza dei Mercanti med et smukt Middelalderhus i nr. 19. Det kaldes Casa di Ettore Fieramosca efter den italienske lejesoldat, som blandt andet var knyttet til Prospero Colonna. Bag Pladsen ligger ned mod floden nogle små stemningsfulde gader: Vicolo del Canale og Via del Porto.

Fra Piazza dei Mercanti kommer man frem til Piazza di Santa Cecilia, hvor den gamle og særdeles interessante Kirke Santa Cecilia in Trastevere (53) kan besøges. Også denne Kirke er bygget på resterne af et antikt hus, hvis ruiner kan ses i kælderens udgravninger. Det skal have tilhørt de kristne Valeriano og hustruen Cecilia, der testamenterede ejendommen til Roms kristne menighed. Kirken er et sandt skatkammer af kunstværker, malerier, gamle fresker og mosaikker, Middelaldergravmæler, statuer og relieffer.

Udenfor Kirken løber de lange og ikke synderligt interessante gader Via di Santa Cecilia og Via di San Michele. Den lange bygning på venstre hånd er Ospizio Apostolico di San Michele (54), grundlagt af Pave Innocens XI i 1686 i et forsøg på at afhjælpe byens problemer med fattige, syge, omstrejfende, tiggende, gamle, forældreløse og hjælpeløse børn eller unge piger, de såkaldte "zitelle", der ellers kun havde prostitutionen som udvej. Instituttet fik flere funktioner gennem årene, man forsøgte sig for eksempel også med at fremstille udlvarer, og her har også været fængsel. Indenfor findes flere kapeller og en kirke for de indsatte. Idag kaldes bygningerne Complesso monumentale di San Michele a Ripa Grande og benyttes til vekslende udstillinger. Indgangen er i nr.25.

Bag Istituto di San Michele løber idag den trafikerede Lungotevere Ripa, skærmet mod floden af de store digemure, som opførtes sidst i 1800-tallet. Men inden da var området i et helt andet forhold til floden og her nede lå Roms største havn, Porto di Ripa Grande (55). Her har været havneanlæg lige siden Antikken, hvor Trastevere var livligt bebygget og befolket. I Middelalderen rykkede befolkningen sammen og Testaccio-højen, som ligger overfor, affolkedes. Havnen under denne høj mistede derfor efterhånden sin betydning, mens Porto di Ripa Grande, som lå indenfor det område, der dækkedes af Den Aurelianske Bymur, langsomt blev Roms førende havn. Hertil ankom bådene med pilgrimme, der gennem Via della Lungaretta bevægede sig op mod Peterskirken. Idag er der intet af dette tilbage.

For enden af Via di San Michele ligger Piazza di Porta Portese, hvorfra den nye Ponte Sublicio (57) fører over floden til Piazzale dell'Emporio. Den Aurelianske Bymur løb her afbrudt af byporten Porta Portese (56), som er bygget i 1644 af Marcantonio De Rossi, da Pave Urban VIII lod de gamle Mure reparere og udbygge. Den tidligere port fra 403 efter Kristus, Porta Portuense, blev revet ned i forbindelse med nybyggeriet.

Langs flodbredden nedenfor Via Portuense kan man stadig se rester af de gamle bådværft, L'Arsenale (58). Denne del af byen hører imidlertid ikke med til denne tur, men der kan læses mere herom på siden Via Portuense.

Vi bevæger os derfor ind mod byen igen. Op ad Via della Porta Portese med de nye bygninger - blandt andre til venstre det fascistiske Casa della Gioventù Italiana del Littorio (64) - indtil vi på højre hånd møder sidegaden Via di Jacopa de' Settesoli, der fører os frem til Piazza di San Francesco d'Assisi, hvor en Kirke viet til denne helgen rejser sig på højre side: San Francesco a Ripa (62). Når San Francesco var i Rom boede han her, i benediktinerklosteret San Biagio de Curte. Det var sandsynligvis helgenens store beundrerinde Jacopa dei Normanni, også kaldet Jacopa dei Sette Soli, som efter 1229 fik skaffet midler til opførelsen af den nye Kirke, som blandt andet byder på mange smukke malerier og statuer. Heriblandt den meget kendte af Beata Ludovica Albertoni, som er udført af Gianlorenzo Bernini.

Ved siden af Kirken ligger en stor Klosterbygning, der også kan besøges. Pladsen foran Kirken blev anlagt i 1625, mens den nuværende antikke marmorsøjle først kom til i 1847 som erstatning for først et trækors og senere en anden marmorsøjle. Palæet for enden af Pladsen, til venstre, er Palazzo Costa (63) fra omkring midten af 1800-tallet. Palæet flankeres af gaderne, Via della Luce, til venstre, og Via Anicia, til højre. Og det er netop denn sidste, som vi nu spadserer ned af i vor søgen efter Kirken Santa Maria dell'Orto (59), der står på gadens venstre side overfor udmundingen af sidegaden Via della Madonna dell'Orto. Her lå i gamle dage en køkkenhave ("orto") og på dennes mur sad et Maria-billede, kaldet Madonna dell'Orto. En dag omkring 1488 var der en uhelbredeligt syg person, som gik ind i haven og fordybede sig i bøn foran billedet. Den bedende blev mirkuløst helbredt og billedet blev snart kendt og søgt af andre. Disse samledes i et religiøst broderskab, som af Pave Alexander VI i 1492 fik lov at bygge et kapel for at beskytte det undergørende billede. Senere blev Kapellet bygget om til en lille Kirke, senere en større Kirke og et tilknyttet Hospital. På muren overfor Kirken sidder i en lille niche en kopi af det gamle billede.

Det er modsætningernes kvarter, vi her bevæger os i. Fra det undergørende billede og den smukke Kirke fortsætter vi frem ad Via Anicia til sidegaden Vicolo dei Tabacchi, hvor et stort område på 8.315 kvadratmeter fra 1752 husede en gammel Tobaksfabrik (60), som senere, i 1863, blev ombygget. Kompleksets anden side ligger ud til Via della Luce og Piazza Mastai, der igen fører videre til Viale Trastevere. Fontænen midt på Pladsen er fra 1865 og udført af Andrea Busiri Vici. Både Plads og det nybyggede kvarter (61) omkring blev udført efter ønske af Pave Pius IX, hvis familienavn netop var Mastai.

Viale Trastevere er en bred, træbeplantet - men også yderst trafikeret - boulevard, der skærer igennem hele Trastevere området og ind i nabokvarteret Portuense. Det er samtidig en gade med mange forretninger, barer og restauranter - og når trasteverinerne fejrer deres helgeninde Madonna de'Noantri er hele gaden fuld af boder og forlystelser. Overfor Piazza Mastai løber den lille træbeplantede Via del Cardinale Merry del Val ind mod Via di San Francesco a Ripa i dennes nordvestlige del. Et stykke oppe ad gaden står på højre hjørne af Via delle Fratte di Trastevere Kirken Santi Quaranta Martiri e San Pasquale Baylon (65) med sit tilknyttede Kloster, bygget på det sted, hvor der fra før 1100-tallet stod et lille kapel viet til De 40 Matyrer fra Sebaste.

Via di San Francesco a Ripa er en hyggelig, lidt provinsiel gade, der går op til Piazza San Callisto, men et lille stykke før, støder på højre hånd sidegaden Via della Cisterna til og her findes en lille murfontæne (66) bestående af en vintønde og et blandekar. Den kaldes Fontana della Botte og er en af de "kvartersfontæner", som Pietro Lombardi tegnede i 1927.

Man kan imidlertid også i stedet for gå til venstre fra Santi Quaranta Martiri e San Pasquale Baylon og tage sidegaden Via Luciano Manara, der går mod vest til Via G.Mameli. For enden af gaden troner monumentalfontænen "Fontana del Prigione" (68), der oprindeligt stod i Pave Sixtus V's nu forsvundne renæssancevilla ved Santa Maria Maggiore: Villa Montalto. Den er tegnet af Domenico Fontana og blev genopbygget her på højsiden mod Gianicolo i 1938.

Inden man når helt frem til fontænen kan man imidlertid dreje af til venstre og tage sig en pause på den hyggelige Piazza Di San Cosimato, med dens mange barer, boder og marked. Pladsen er opkaldt efter den gamle Kirke San Cosimato (69), som var tilknyttet Klosteret med samme navn, der var grundlagt mellem 936 og 949. Et besøg i Kirken kan aftales med ledelsen i det tilstødende Hospital (Ospedale Nuovo Regina Margherita).

Vi er nu nået ned til Via Emilio Morosini. På den modsatte side af gaden rummer den store karré mellem Via Morosini,Via Dandolo, Viale Glorioso og Viale Trastevere Undervisningsministeriets bygning, Ministero della Pubblica Istruzione (70), opført mellem 1914 og 1928. Øverst på facaden ses statuer af Videnskaben, Filosofien, og Undervisningen.

Via Dandolo snor sig op ad Gianicolohøjen og efter at have passeret Via Filippo Casini på højre side ligger på venstre side, ved nr. 47 lige før vejen drejer, de i 1908 udgravede rester af et gammelt Tempel for syriske guder, Santuario Siriaco del Gianicolo (71), bygget i det 4.århundrede efter Kristus. Desværre er helligdommen kun åben for studerende og det endda kun efter særlig aftale.

Naboejendommen i nr.49 huser Casa generalizia degli Oblati di San Francesco di Sales. Næsten oppe på højtoppen løber Via Calandrelli til venstre og hvor den møder Via Nicola Fabrizi er der indgang til den smukke park Villa Sciarra (72), hvis ro og fred under de høje, gamle træer, nok kan være nødvendigt efter igennem længere tid at have bevæget sig rundt i den larmende trafik i Via Dandolo.

Fra Villa Sciarra, kan man til venstre på Largo Minutilli komme ud på den anden side af Bymuren og gå langs denne til Porta San Pancrazio og Piazzale Aurelio. Herfra kan man fortsætte spadsereturen på højderyggen gennem Passeggiata del Gianicolo (16), eller man kan tage den snørklede Via Garibaldi ned forbi San Pietro in Montorio (10) og ned i byen for at nå frem til turens udgangspunkt Ponte Sisto (6).