I Middelalderen var der i Rom en umådelig mængde større og mindre, ruinerede eller kraftigt befæstede tårne, som tjente til magtdemonstration for byens mange rivaliserende grupper og familier.

Et af disse tårne var det såkaldte Torre di Stefano Pietro - Stefano Pietro's Tårn - også kaldet Turris Stephani Petri, som i 1100-tallet stod ved processionsgaden Strada Papalis og gav navn til det omliggende kvarter, kaldet "de Turre Campi". Et tilnavn, som også blev givet til den lille gamle Kirke, viet til Santa Cecilia, som indtil 1630'erne stod på hjørnet af nutidens Piazza dell'Orologio og Via del Governo Vecchio.

Tårnet ejedes af en Stephanus, som var søn af en Petrus - Stephanus Petri / Stefano di Pietro / Stefano di Ser Pietro / iflg. nogle: Stefano Crescenzi - samt bypræfekt i slutningen af 1000-tallet. Han var desuden fader til den Cencio di Stefano, af hvem han blev dræbt i 1061 og som senere, Julenat 1075, overfaldt Pave Gregor VII foran alteret i Kirken Santa Maria Maggiore, hvor han var ved at celebrere højmessen. Cencio sårede og bortførte Paven, som han derpå holdt fangen i et tårn - måske netop dette tårn. Befolkningen blev rasende over attentatet og befriede Paven dagen efter, mens Cencio måtte søge tilflugt på sin ejendom udenfor Rom og senere i Tyskland hos Pavens arge modstander Kejser Henrik IV. Under Pavens befrielse fik Tårnet mange skader. Dog ikke flere end at det kunne repareres eller genopbygges.

Senere overgik Tårnet til Benediktinermunke og til familierne Manneveoli og Boninsega, for endelig i midten af 1200-tallet at blive købt af Orsini-familien, som på denne måde fik et godt forsvarstårn i forbindelse med deres bygninger på det nordfor liggende Monte Giordano.

At de pavelige processioner defilerede forbi Tårnet igennem århundreder gav anledning til flere episoder. Blandt andet uddeltes der hvert år i forbindelse med processionen den anden dag i Påsken pengegaver eller fødevarer til folket, der havde samlet sig for at se på de flotte optog, de smukke klæder, de hellige billeder, måske få en velsignelse af Paven selv - og måske del i de goder, der blev uddelt. Under en sådan procession, mens Pave Paul IV var Pave (1555-1559), var der stimlet så mange tilskuere sammen, at 40 personer blev dræbt, trampet ihjel og kvalt i trængslen. Efter denne katastrofe flyttede uddelingen til Vatikanet, hvor hver person i Cortile del Belvedere blev tildelt 1 "grosso" - og gravide kvinder endog 2.

Det lader også til, at den årlige bekræftelse af forholdet mellem Roms jødiske befolkning og Den Katolske Kirke i nogle tilfælde fandt sted ved Torre di Stefano Pietro / Turris de Campo. Det nævnes i hvert fald under Pave Eugen III's indsættelse i 1145, at en rabbiner fra den jødiske menighed overrakte Paven en skriftrulle, som denne derpå returnerede med en kort tale, hvorefter Vatikanets kassemester gav rabbineren 20 soldi. Også dette ritual blev i slutningen af 1400-tallet flyttet - denne gang til Castel Sant'Angelo - fordi tilskuerne havde benyttet lejligheden til at forulempe deres jødiske medborgere. (se litt.note 1 nedenfor)

I 1400-tallet kaldtes Tårnet for Parrionis turris, fordi det var vartegn for det omgivende kvarter, Rione Parione.

Turris de Campo, der i senere tekster beskrives stående på Tårn-Pladsen, "in campo Torre", blev revet ned i 1536 for at give mere plads til den store procession, som skulle afholdes under Kejser Karl V's besøg i Rom. Den pavelige kassemester måtte her betale 200 scudi til en vis Sottomaestro delle Strade, vicechef ved Vejvæsenet, ved navn Marco Macarone for nedrivningen. Et beløb, der svarede til det, som brugtes på nedrivingen af et helt lille kvarter foran Kirken San Marco. Det gamle Tårn må derfor stadig have været en anseelig bygning.

Området her var i Antikken en del af Marsmarken, Campus Martius, men man har ikke fundet særlige bygningsrester heromkring. Man har dog på hjørnet af Piazza dell'Orologio og Via del Governo Vecchio udgravet rester af et stort teglstensbyggeri, som må have ligget omtrent der, hvor den gamle Kirke Santa Cecilia de Turre Campi senere kom til at ligge. Hvilken funktion dette antikke byggeri har haft, vides ikke. (se nr. 22 på Kort over Piazza Navona-området i Antikken).  

Litteratur om Torre di Stefano Pietro :
(1) Amnon Linder: "The Jews too were not absent ... carrying Moses's Law on their shoulders" : The Ritual Entcounter of Pope and Jews from the Middle Ages to Modern Times. --- i: The Jewis Quarterly Review, Vol. 99, No. 3 (Summer 2009), pp. 323-395 (73 pages). (www.jstor.org)
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte II / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione, 1980. ----- side 8.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Russo, Maria Teresa: La torre del Campo a Monte Giordano - i La Strenna dei Romanisti, 1965.
- side 374-382.
www.borgato.be: Strade della Roma papale: Piazza dell'Orologio, ff.
Roma segreta: Piazza dell'Orologio.
Wikipedia (svensk tekst): Santa Cecilia de Turre Campi.