|
|
|
Pave Eugen III 1145-1153 efterfulgte Pave Lucius II og blev selv efterfulgt af Pave Anastasius IV |
|
Den 15. Februar 1145 valgtes Abbeden ved Cistercienser-Klosteret Convento dei Santi Vincenzo ed Anastasio alle Tre Fontane til Pave efter et ultrakort valgforløb på kun få timer. Abbeden var en munk fra Pisa ved navn Bernardo Paganelli di Montemagno. Han var i 1115 indtrådt i Kamaldulenser-Klosteret San Zeno i Pisa, hvor han i 1128 og 1137 avancerede i graderne. Herefter indtrådte han i 1138 i Cistercienserklosteret i Clairvaux og fra 1141 blev han Abbed i Klosteret udenfor Rom. Det hurtige valg kunne Abbeden takke den spændte politiske situation i Rom for. Den tidligere Pave Lucius II lå nemlig i åben krig mod Roms Kommune, som med Giordano Pierleoni i spidsen kæmpede for borgernes indflydelse og byens handlefrihed og uafhængighed af Pavestolen. Årsagen til Pavens død var en sten, kastet fra Campidoglio, som han nogle dage før havde belejret med en lille hær. I den vanskelige situation skyndte Kardinalerne sig at mødes straks efter Lucius II's død den 15. Februar. De forsøgte at hemmeligholde mødestedet, som var i Klosteret ved den lille Kirke San Cesario på Palatin, og valget foregik som ovenfor nævnt i største hast. Den nye Pave tog navnet Eugen III (Eugenius III), men medens han ikke havde nogen problemer med at komme til Laterankomplekset, kunne han ikke komme til Peterskirken for at blive kronet. Her spærrede senatorerne vejen, fordi han nægtede at anerkende Roms nye status som Republik. Paven måtte i stedet rejse væk fra Rom til Abbazia di Farfa, hvor han blev indsat den 18. Februar 1145. På grund af den spændte situation i Rom, hvor befolkningen gjorde oprør mod Kirken og plyndrede de gejstliges ejendomme, forlagde Eugen III sin residens til byen Viterbo. I Rom lukkede folkevældet Pavens Prefettura-kontor og valgte i stedet en "Patricius", som skulle repræsentere Senatet og folket. Den valgte blev Giordano (eller Giovanni ) Pierleoni, som straks blev lyst i band af Paven i Viterbo, der forsøgte at samle allierede blandt fyrsterne i oplandet. Denne taktik udvirkede, at Rom blev isoleret, og romerne søgte nu i December 1145 at nå til en forståelse med Eugen III. Aftalen blev, at Pierleoni blev afsat, det gamle Prefettura blev genoprettet og Paven anerkendt - mod at denne til gengæld anerkendte Roms Kommune som institution. Dog fik Paven nu ret til at udpege den kommunale leder! Eugen III kunne herefter vende tilbage til Rom, men forblev her kun til Marts 1146. De evindelige uoverensstemmelser mellem den af befolkningen ønskede kommunale politik og Pavens politiske ønsker gjorde, at han atter forlagde residensen til Viterbo. I 1147 rejste Eugen III til Frankrig, hvor Kong Louis VII var ved at gøre klar til at drage på det korstog, som Paven havde opfordret til to år tidligere, Korstoget, der sluttede i 1148, blev dog ingen succes. Mens Paven var væk fra Rom, herskede Giordano Pierleoni her som leder og Arnaldo da Brescia vendte tilbage fra sit eksil. Han opildnede nu atter folket til oprør for at opnå en Republik og hans ord om at Paven "kun var et menneske" opildnede romernes mistillid til Eugen III, således at han ved sin hjemkomst fra Frankrig i slutningen af 1148 måtte alliere sig med oplandets fyrster og den normanniske Kong Ruggero for med dennes hær at forsøge at komme ind i Rom. Dog uden held. Paven måtte nu flytte rundt med sin administration, prælater og Kardinaler, som udøvede stor magt på hans beslutninger, til forskellige byer nord for Rom. Herfra kontaktede han i Januar 1152 den tyske Kong Konrad III og lovede ham en Kejserkrone mod at få militær støtte mod Rom. Uheldigvis døde Kongen kort tid efter, men Eugen III skyndte sig at knytte bånd til efterfølgeren Frederik Barbarossa, der modtog tilbudet om at blive Kejserkronet og i Marts 1153 underskrev en aftale med Paven. I et forsøg på at redde Roms Kommune inviterede Arnaldo da Brescia nu Paven til Rom. Han nåede dog kun til Tivoli, da han døde den 8. Juli 1153. Men som død Pave fik han omsider lov til at vende tilbage til byen, hvor han blev begravet i Peterskirken, ved siden af det sted, hvor Pave Gregor III var begravet. Den nye grav -i granit - var anbragt så tæt på den ældre, at denne blev svært ødelagt derved. Et gravmæle blev fremstillet af dele af mange forskellige antikke monumenter og forsynet med en lang indskrift. Graven blev ødelagt, da den gamle Peterskirke blev nedrevet i det 17.århundrede. På grund af de mange mirakler, som fandt sted ved hans grav, blev Pave Eugen III senere saligkåret og hans festdag blev i 1872 fastlagt til den 8. Juli. Eugen III efterfulgtes af Pave Anastasius IV, som blev valgt den selvsamme dag.
Andre begivenheder i Pave Eugen III's pontifikat: Selvom Eugen III ikke opholdt sig meget i Rom, skete der dog visse forbedringer og nybyggerier ved byens kirker og klostre. Således fik Kirken Santa Maria Maggiore et nyt cosmatisk gulv, som blev bekostet af Kardinal Giovanni Paparoni og hans familie. Litteratur om Pave Eugen III: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|