De gamle romere havde stor respekt og ærefrygt for lynnedslag, og de steder, hvor dette var sket, og hvor der måske ovenikøbet var blevet dræbt levende væsener ved disse nedslag, blev betragtet som hellige og blev indhegnet og indviet til guderne. Det var især hovedguden Jupiter, som styrede disse naturfænomener, og han dyrkedes i sin egenskab af "Tordneren" som Jupiter Tonans i et Tempel på Capitol og i sin egenskab af "Lyneren" som Jupiter Fulgur (eller Fulgurator) i et Tempel på Marsmarken.

De hellige lynnedslagssteder kaldte man bidentales (ental: bidental) og de præster, som var knyttet dertil, benævnedes (sacerdotes) bidentales. Det mærkelige navn betyder "med 2 tænder" og hentyder til de offerdyr, som oftest får, som præsterne ofrede til udsoning.

Denne foregik ved at præsterne samlede den jord, der var blevet revet op under lynnedslaget, og alt, der var blevet svedet ved den lejlighed. Det blev samlet til et bål, som præsten antændte for derefter at istemme bønner eller sang, som lød som en "sørgende mumlen", mens det brændte ud.

Herefter ofrede præsten et får, ifølge William Smith skulle dette være 2 år gammelt, ifølge Goldschmidt Latinsk-Dansk Ordbog skulle det så være så gammelt, at den havde "begge Rader Tænder fuldstændige" (=bidens). Præsten lod også rejse et alter på det hellige område og dette blev derpå indhegnet og herefter var det forbudt område. Ja man måtte ikke engang røre ved hegnet eller betragte det og skulle det ske, at stedet forfaldt, måtte det repareres, men aldrig fjernes eller på nogen måde ødelægges ved at det hellige hegn blev overskredet. I fald dette fandt sted, var der tale om helligbrøde og den skyldige ville guderne straffe med vanvid.

Den voldsomme kraft, der lå i lynnedslaget, bevirkede også, at mennesker, som var blevet dræbt af sådanne, ikke måtte flyttes, men skulle begraves på stedet.

Lige nordøst for Kirken San Silvestro al Quirinale, i det tilstødende Kloster, fandt man i slutningen af 1500-tallet en travertinplade med en votivindskrift, hvorpå der nævnes "Decuria Sacerdotum Bidentalium". Det er betegnelsen for det præstekollegium, som stod for pasningen af bidental-altrene (også kaldet "bidentalia". Desuden fandt man i 1887 en række blyrør med navne på bidental-præster, da man byggede Teatro Drammatico Nazionale nedenfor Quirinalhøjen.

Disse og andre fund har bevirket, at man lokaliserer det lille bidental-alter her nordøst for Kirken San Silvestro al Quirinale og Via XXIV Maggio.

Bidental-kulten var iøvrigt også knyttet til kulten af guden Semo Sancus Dius Fidius, der med sine lyn sagdes at besegle edsaflæggelse. Et Tempel for denne gud er ligeledes blevet lokaliseret til haven ved San Silvestro-Klosteret. (Læs mere herom!)