Orti Colocciani var betegnelsen for den villa, som renæssancehumanisten, kancellisekretæren og filologen Angelo Colocci (1467/1474-1549) anlagde på en grund mellem højene Pincio og Quirinal.

Det berettes, at det var en "Hortulus ad aquam virginem": en have ved akvædukten Aqua Virgo, at den lå i nærheden af Piazza di Trevi og strakte sig ud mod de antikke Horti Sallustiani, et navn der også af og til brugtes om Colocci's ejendom. (Sallust's Haver menes at have strakt sig oppe fra omkring nutidens Via Piave og mod nord op af Pinciohøjen, ned til omkring vor tids Piazza Barberini og op af Quirinalhøjen til gaden Alta Semita).

Ejendommen skal Colocci have købt i 1513, men allerede en del år tidligere havde han (i 1498) arvet Pomponio Leto's hus efter dennes død. Dette hus lå oppe på Quirinalhøjen omkring det sted, hvor Palazzo Rospigliosi står idag, ved gaden Vicus de Cornutis.

Om Colocci's nye ejendom havde nogen forbindelse med Pomponio Leto's hus er ikke klart, men det lader til, at den snarere har ligget i dalsænkningen og op af Quirinalhøjens nordvestlige skråning.

Orti Colocciani havde 2 indgange, over hvilke der sad følgende indskrifter: "Questo è il Genio del luogo unica cura del Genio il diletto, o vivi sotto la sua legge o vattene" ("Dette er stedets Genius og dennes eneste formål er fornøjelsen, følg enten stedets lov eller gå din vej") og "Qui lo scherzo, qui felice e lontano dalle liti dimorano il Piacere ed il Genio: spariscano le contese, le preoccupazioni e gli affanni" ("Her hersker spøgen og lykken og her bor Behaget og dets Genius langt fra kiv og strid. lad disse, bekymringer og anstrengelser forsvinde") (Tagliolini).

Villa'en bestod af en stor park, der var udsmykket med mange statuer blandt andre af guderne Jupiter og Aesculap samt en "Sokrates der omfavner Alchibiades", månedstegn og skytsånder, og selve huset der indeholdt et stort bibliotek med mere end 400 håndskrifter på græsk, latin, provencalsk og hebraisk, samt en samling af sjældne antikke mønter. I husets atriumgård var der en statue af en halvnøgen kvinde siddende på et havuhyre.

Ejendommen var åben for alle, der ønskede at deltage i møderne i Colocci's akademi, Accademia Coloziana (eller Colocciana), og mange udlændinge søgte også hertil. Af besøgende kan nævnes Pietro Bembo, Jacopo Sadoleto, Antonio Tebaldeo, Baldassare Castiglione, Andrea Navagero, Battista Casali, Francesco Maria Molza og Ludovico Ariosto.

Under den forfærdelige "Sacco di Roma", da de lutheranske landsknægte i 1527 indtog og hærgede Rom, gik det hårdt ud over Colocci og hans villa, Colocci selv blev to gange taget til fange og måtte frikøbe sig for store pengesummer, mens hans hus blev ødelagt og den store samling håndskrifter gik til grunde under en af de mange brande, som erobrerne påsatte.

Disse begivenheder tog så hårdt på Colocci, at han ikke orkede at genoplive akademiet og heller ikke at genopbygge ejendommen. I stedet helligede han sig religionen og blev i 1537 Biskop i Nocera, mens villa'en fik lov at henstå i ruiner.

Efter Angelo Colocci's død solgte hans arvinger den ruinerede villa til Grev del Bufalo.