|
|
På muren til huset i Via Baccina nr.1 i Rione Monti hænger idag et meget udvisket og ødelagt Madonna-billede, dækket af glas og indrammet i en enkel marmorramme.
Det er hvad der nu er tilbage af det tidligere så tilbedte og undergørende billede kaldet ved mange forskellige navne: Madonna di Settembre, Madonna dei Pantani eller Madonna dell'Arco dei Pantani. Billedets historie er denne: i eftersommeren 1796 var Rom tæt på at blive besat af Napoleons tropper og i denne krisetid var der flere Madonna-billeder i byen som udvirkede mirakler, de blinkede med øjnene eller bevægede sig, mens Madonna dei Pantani fik nogle visne blomster til at blomstre på ny og holde sig freske i lang tid derefter. |
|
|
Dette mirakel fik naturligvis straks romerne til at strømme til og billedet blev meget omtalt og ganske berømt. På festen for Jomfru Maria's fødselsdag d. 8. september foranstaltedes der processioner med billedet og et litografi af A.J.B. Thomas fra 1823 har dette som motiv: en stor menneskemængde står eller knæler i andagt foran "La Madonna di Settembre", det er aften og det lille gadealter, der dengang hang på det stumpe gadehjørne Via Tor de' Conti/Via Baccina, er oplyst af fakler omviklet med blomsterguirlander.
Idag er billedet flyttet til Via Baccina nr.1 og huset er ombygget, så hjørnet er en vinkel på 90 grader. |
Af litografiet og andre gamle reproduktioner kan man se, at selve gadealteret var ganske anderledes udsmykket end idag. Det stumpe gadehjørne udgjorde en hel lille tempelagtig bygning, der ragede ud i gadebilledet. Nederst var der konsoller med en lille hylde eller bænk. Ovenover denne var der et fladt stykke, muligvis med en indskriftsplade og herover endnu en hylde, hvorpå flere små søjler, runde og flade, indrammede selve Madonna-billedet. Øverst sad en stor buet baldakin med tunget kant og frynser. Hele arrangementet nåede op til trediesals højde. |
Idag er kun en del af maleriet tilbage, indsat i en enkel marmorramme fra det 20.århundrede sammen med nogle votivgaver. Nedenunder er der i væggen indemuret 3 indskriftstavler, øverst en smal med kun 4 linier, hvoraf den øverste er svær at tyde: ".... della B(eatissi)ma Vergine - del Buon Cuore - L'Anno MDCCCXXXVIII" ("... Den Hellige Jomfru med det Gode Hjerte - År 1838"). Ved siden af denne hænger en lille tavle med teksten: "P.G.R. 25-11-1950 Enrica Matta", altså en votivtavle (P.g.r. betyder "Per grazia ricevuta", "For modtagen nåde/gave"). Den nederste tavle stammer fra 1797, altså året efter miraklet, og den er opsat af Pave Pius VI. |
|
Teksten lyder som følger: "La Santità di N.S. Pio VI - con indulto dei di XVIII Febbrajo MDCCXCVII - concede a tutti li fedeli - dell'uno e l'altro sesso - indulgenza de duecento giorni - applicabile ancora alle anime del Purgatorio - ogni volta che divotamente - e con il cuor almen contrito - riciteranno le litanie della Bma Vergine - avanti questa sagra immagine" ("Hans Hellighed Pius VI tilstår - med "virkning" fra den 18. Februar 1797 - aflad på 200 dage til alle de troende, af begge køn og ligeledes til sjælene i Skærsilden, hver gang de fromt og med angergivent hjerte reciterer den hellige Jomfru's litani foran dette billede").
Men Madonna-billedets historie er længere end dette. Selve freskomaleriet på ca.70 x 80 cm, stammer fra det 16.århundrede og skyldes en ukendt kunstner. Det er typisk for sin tid med med de bløde, runde former i Jesus-Barnet, som klynger sig til sin Moders hals. Maleriet er meget restaureret og begge personer er forsynet med en metalkrone. Sit tilnavn "dei Pantani" skylder billedet, at det var opsat som nabo til det sumpede område "I Pantani", som var opstået i Forumdalen i Middelalderen. Og tilnavnet "dell'Arco dei Pantani" skyldes den nærliggende "Arco dei Pantani", den store travertinbue i Kejser Augustus' høje brandmur, som findes i denne lige ud for Via Baccina. Litteratur om Edicola med Madonna med Barnet i Via Baccina nr.1: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|