ANNAS ROM GUIDE
Horti Bellaiani

Kort om Horti Bellaiani:

"Horti Bellaiani" var det klassisk-klingende navn, som den franske Kardinal Jean Du Bellay gav sit nye landsted på Esquilinhøjen ved Dicoletian's Termer, hvor han i 1554 lejede et stykke jord med de tilhørende ruiner af mure og "tårne" fra det gamle Termeanlæg og indrettede sig et tilflugtsted, hvor han kunne slappe af i landlige omgivelser mellem alle de kunstgenstande og arkæologiske fund, som han havde samlet sig i tidens løb.

Landstedet kaldtes også "Villa Du Bellay" eller på italiensk "Orti Bellaiani", men det latinske navn var lige i tidens ånd, hvor man sværmede for den genopdagede Oldtid.

Villaens jorder omfattede et område, som man i nutidens Rom kan beskrive som rækkende fra Piazza di San Bernardo nede ved Via XX Settembre, hvor Kirken San Bernardo netop er den sydvestlige runde hjørnebygning i ydermuren, afgrænset mord nordøst af en mur, som løb omtrent langs nutidens Via Vittorio Emanuele Orlando, tværs over Piazza della Repubblica, midt igennem Fontana delle Naiadi og langs Via delle Terme di Diocleziano, strakte sig derpå nedover den sydlige del af nutidens Piazza della Repubblica og ned i området nedenfor denne omtrent til nutidens Via Firenze.

Mere om Horti Bellaiani


Planer over Horti Bellaiani
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidst opdateret 2.9.2003